Harry Potter eller Fifty Shades? Test hvilke bøger, der passer til din personlighed

Forskerne mener, at de kan forudse din smag i bøger. Test dig selv og se om de har ret.

Om du er til ildspyende drager, prinsesser og heltemodige riddere eller hård realisme fra betonblokken - så viser en nyere undersøgelse, at det muligvis hænger sammen med dine personlighedstræk.

Er du den indadvendte type, er du nok mest til fantasy, sci-fi og gys - og er du udadvendt, læser du højst sandsynligt helst biografier og parforholdsromaner. Det konkluderer forskerne bag undersøgelsen, der er baseret på store mængder data fra Facebook.

Ved hjælp af data fra Facebook-app’en “myPersonality”, som lader brugerne tage en personlighedstest, samt data fra de sider, bøger, film og musikere, som de selvsamme brugere har “liket”, er forskerne kommet frem til, hvilke bog-præferencer der passer til din personlighed.

Tag testen her over og se, om forskerne har ramt plet i forhold til din smag.

Litteratur kan noget helt særligt

Ifølge Bo Steffensen, der forsker i hjernen og læsning, er det i det hele taget en rigtig god idé at læse bøger - ligegyldigt hvilken personlighed du har. For forskningen viser, at det faktisk kan gøre os til mere empatiske mennesker.

- Skønlitteratur er et fantastisk værktøj til at få udvidet din verden. I skønlitteraturen har du indre syn - det betyder, at du kan gengive andre menneskers tanker og følelser. Du kommer meget tættere på mennesket, end du gør i andre medier, siger han.

Faktisk viser forskning, at læsning ændrer en række forbindelser oppe i hjernen i op til to uger efter, at du har læst. Og de forbindelser gør dig muligvis bedre til at takle de udfordringer, du møder i din hverdag, fordi litteraturen gør dig mere åben, viser anden forskning.

Men det er ikke lige meget, hvad du læser, understreger Bo Steffensen.

Drop krimien, læs Herman Bang

Forskningen er nemlig kommet frem til,, at ikke alle litterære genrer har de positive effekter, der gør dig mere empatisk og bedre til at løse problemer.

- Det skal være litteratur, der på en eller anden måde aktiverer dine følelser. Og det skal være bestemte områder i hjernen, der bliver påvirket. Eksempelvis området “amygdala”, hvor vores grundfølelser sidder, siger han.

Men mange krimier og anden spændingslitteratur, hvor plottet er i fokus, giver sig, ifølge ham, ikke tid til at tegne ordentlige portrætter af andre mennesker og deres indre liv.

- De fleste krimier eller spændingsromaner som “Da Vinci Mysteriet” foregår i et hastigt tempo. Det er slet ikke meningen, at du skal tænke dig om. Der er hastigheden, der giver spændingen. Det giver et kick, men så kan du ligeså godt dyrke ekstremsport, siger han.

I stedet er det dybe personskildringer som Jane Austen, Anton Chekhov eller Herman Bang, du skal hive frem, hvis du vil have mere forståelse for, hvordan andre mennesker tænker, forklarer han.

Ikke kun hvad, men hvordan du læser

Faktisk handler det ikke kun om, hvad du læser, hvis du vil have træne de positive forbindelser i hjernen. Forskere fra Stanford University fandt nemlig ud af, at der er stor forskel på, hvordan din hjerne arbejder, om du læser for sjov eller for at gå til eksamen.

Når du læser for virkelig at forstå og forholde dig kritisk, er der flere dele i hjernen, der lyser op. Især de dele man forbinder med dyb koncentration. Og det er der faktisk ikke ret mange opgaver, der kan få din hjerne til at lyse op på den måde, skriver forskerne.

For Bo Steffensen kommer det ikke som nogen overraskelse. Det handler jo om, hvad du vil opnå med din læsning, forklarer han.

- Du læser jo hele tiden med en hensigt. Der er forskel på, om du læser vejrmeldingen, Herman Bang eller en videnskabelig afhandling. Vejrmeldingen får dig til at tage en paraply under armen, men den gør dig jo ikke klogere på mennesket. Omvendt læser du jo heller ikke en roman for at blive klogere på vejret, siger han.

Så vil du virkelig have de gavnlige effekter af at læse bøger, så er det med at hive fat i klassikere som “Stolthed og fordom”, “Ved vejen” eller “Damen med hunden”. Og du skal læse dem, som skulle du til eksamen og redegøre for handlingen i morgen.

- Og nej, det tæller ikke, hvis du læser blogs og instagram-post. Her bliver du sjældent udfordret af andre måder at tænke på, men i højere grad får du spejlet dine egne holdninger og tanker, slutter Bo Steffensen.

Facebook
Twitter