Hvad i alverden er influencers?

Hundredetusindevis af danskere følger såkaldte influencers på sociale medier.

Bag de borgerlige navne Anders Hemmingsen, Rasmus Kolbe og Rasmus Brohave, gemmer sig nogle af Danmarks mest populære profiler på forskellige sociale medier. Reklame- og mediebranchen omtaler dem med buzzordet ’influencers’ eller 'influenter' og hver dag når de ud til hundredtusindvis af danskere på Youtube, Snapchat, Instagram og Facebook.

Begrebet ’influencer marketing’ dækker over en type af reklame, hvor virksomheder gør brug af enkeltpersoners rækkevidde og betydning – oftest på sociale medier - til at nå et publikum med virksomhedens budskab.

Influenterne producerer selv indhold og konkurrerer med etablerede medier om din tid. Derfor er nogle af de mest populære danskere på digitale platforme også blevet enormt attraktive for virksomheder, hvis et kommercielt budskab skal fange din opmærksomhed.

Klik rundt i grafikken herover og se videoerne, hvor de tre digitale superstjerner forholder sig til, hvad det betyder, at være influencers.

Facebook
Twitter