Kirkens verdensbillede blev fastholdt mod bedre vidende

Moderne fladjordsteoretikere taler mod bedre vidende. Men det gjorde de fleste før i tiden.

Meget af den viden, vi tager for givet i dag, har været ekstremt kontroversiel i gamle dage. Faktisk har vores viden været så kontroversiel, at mange af os simpelthen nægtede at tro på den.

I dag ved vi heldigvis en masse om samfund, psykologi og videnskab. Derfor virker vores forfædres skepsis måske lidt fjollet.

Men måske vidste de bare ikke bedre.

Vores forfædre troede for eksempel på, at Jorden var centrum af universet, og at planeterne hang fast i krystalsfærer. Vi skulle gennem mange teorier, stjerner og verdensbilleder, før vi nåede frem til vores nuværende viden.

Selvom nogle af datidens astronomer advokerede for, at Jorden ikke var universets navle, blev deres forskning nemlig til dels modarbejdet af kirken og af deres egne religiøse overbevisninger.

Jorden var universets centrum

Det første verdensbillede i vores del af verden hed Det Geocentriske Verdensbillede. Bag det stod naturvidenskabsmanden Aristoteles fra det antikke Grækenland.

Aristoteles mente, at Jorden var universets centrum, og at alle planeterne og Jorden hang sammen gennem uigennemtrængelige krystalsfærer.

Solen og Månen var også planeter, og stjernerne i horisonten hang fast på sin egen sfære, der hed firmamentet. Himlen var fuldstændig perfekt og uforanderlig. Og så mente Aristoteles, at universet er uendeligt.

Det faldt ikke i god jord hos kirken senere i historien, siger rumekspert Ole J. Knudsen, der er tidligere planetarieleder på Steno Museet og kommunikationsmedarbejder på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

- Aristoteles argumenterede imod, at der havde været en skabelse. Han mente, at Universet altid havde eksisteret. Det kunne kirken ikke lide, fordi de jo mente, at Verden opstod på den første skabelsesdag, fortæller han.

Alligevel begyndte kirken senere at file og fortolke på Aristoteles’ verdensbillede af mangel på bedre. Derfor hittede Det Geocentriske Verdensbillede mere eller mindre i de næste 1500 år.

Værket fra dødslejet

I de næste 1500 år blev der næsten kun diskuteret viden internt i kirken. Men i 1543 fik en snu rad ved navn Nikolaus Kopernikus alligevel sit verdensbillede ud i offentligheden.

Da Kopernikus lå på sit dødsleje, udgav han et værk, hvor Solen var universets centrum - og altså ikke Jorden, som Aristoteles mente. Det gjorde ondt i kirkens forstand, men alligevel ventede den katolske kirke med at sætte bogen på den forbudte liste til år 1616.

- Kopernikus dækker sig ind og får ikke noget i klemme, fordi han først publicerer på sit dødsleje. Han skrev allerede om sine tanker med sine kollegaer og venner, men de var ikke populære blandt kirken, og det vidste han, siger Ole J. Knudsen.

Det kan måske lyde som om, at kirken som regel forsøgte at sabotere astronomerne og deres videnskab. Det var ikke altid tilfældet, og faktisk støttede kirken også videnskaben.

Kopernikus blev for eksempel opfordret til at finde et bedre astronomisk grundlag for datidens kalender af den katolske kirke, og mange astronomer undersøgte universet og udviklede deres teorier med udgangspunkt i deres egen tro på Gud.

Kopernikus kaldte sin teori for Det Heliocentriske Verdensbillede. Det skulle vise sig, at hans beregninger om Jordens bevægelse som en planet ville påvirke hele verdensbilledet fremover. Det tog bare lige et halvt århundrede.

Tycho Brahe var en superstjerne

I mellemtiden brugte den danske astronom Tycho Brahe det meste af sit liv på at kigge på stjerner, når han altså ikke lige nussede sin tamme kæle-elg eller mistede næsen i en fægteduel. Han tvivlede både på Aristoteles’ og Kopernikus’ verdensbillede.

- Tycho Brahe skabte observationsmæssigt bevis for den tvivl, nogen havde før ham. Men han havde det problem, at han var dybt troende, og i Bibelen står der, at Jorden står stille i verdens centrum. Så han ville ikke lægge sig ud med kirken, fortæller Ole J. Knudsen.

Men en ægte videnskabsmand står ved sine observationer af supernovaer og kometer. Derfor beskrev Tycho Brahe alle sine rumfund i skriftet ‘De nova stella’. Det gjorde ham til en superstjerne.

Tycho Brahes data blev efterfølgende brugt af hans egen elev, Johannes Kepler, der fandt ud af, at planeterne bevæger sig i ellipser, og i starten af 1600-tallet blev der igen gjort nye opdagelser.

Galileo Galilei kunne som den første astronom bruge sin hjemmelavede stjernekikkert til at bekræfte Kopernikus’ verdensbillede, hvor Jorden kredser om Solen - og dermed bevæger sig.

Galilei underviste sine studerende i verdensbilledet, og det var kirken ikke fornøjet over. Derfor anbragte den Galilei i husarrest, og så var den skid slået.

Og dog…

I 1666 satte fysikeren Isaac Newton matematik på tyngdekraften med hjælp fra Keplers love. Dermed kom vi lidt tættere på vores nuværende verdensbillede.

Jorden er flad... Eller hvad?

Ja, faktisk var vi slet ikke så dumme dengang. Har du for eksempel hørt historien om, at vi alle sammen troede på, at Jorden var flad som en pandekage? Det passer ikke helt, siger Ole J. Knudsen.

- Aristoteles førte klare beviser for, at Jorden er rund. Lærde folk har vidst det, og den bondemand, som har interesseret sig for sagen, har også kunnet få det fortalt af sin præst, siger han.

Allerede i 500-tallet f.v.t. nåede grækerne faktisk frem til, at Jorden var rund. Og omkring år 1070 beskrev tyskeren Adam af Bremen de lyse sommernætter i Norden som et resultat af Jordens kugleform.

Men hvor stammer skrønen så fra? Ifølge Ole J. Knudsen kan noget af skrønen skyldes Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus.

- Ludvig Holberg gør tykt nar med de dumme bønder, når han siger, at de ikke ved, at Jorden er rund. Det har aldrig haft noget på sig, og det er altså en skrøne, forklarer han.

De gamle vidste altså godt, at Jorden var rund. Allerede i begyndelsen af 1600-tallet blev det alment accepteret, at Jorden ikke er universets centrum, siger Ole J. Knudsen.

Takket være videnskaben er vores verdensbillede i dag mere komplekst end nogensinde før. Vi ved nu, at planeterne drejer om Solen, og at Månen drejer om Jorden.

Og så har vi en fordel, der kan give os information, som vores forfædre næppe havde forestillet sig: Vi har mennesker i rummet.

Facebook
Twitter