Kvinder er slet ikke bygget til at få menstruation hver måned

Oprindelige folkeslag har langt færre menstruationer, fordi de er gravide eller ammer det meste af deres liv - og det nedsætter risikoen for kræft, viser forskning.

Dogon-folket i Mali lever, som vores forfædre gjorde det for tusinder af år siden. De bor i lerhytter, holder får og geder og dyrker hirse, løg og ris - uden nogen former for moderne bekvemmeligheder. Heller ikke kondomer eller p-piller.

Ifølge den amerikanske evolutionsbiolog Beverly Strassmann, der har boet hos Dogon-folket i to år for at studere dem, har stammens kvinder meget få menstruationer sammenlignet med en vestlig kvinde.

- Kvinder fra Dogon-folket får omkring 100 menstruationer i løbet af deres liv. Og det er kun en fjerdedel af de 350-400, som moderne vestlige kvinder får, siger hun.

Ingen prævention, kun menstruationshytter

Den amerikanske biolog var interesseret i at studere den afrikanske stamme, fordi hun ville vide, hvordan kvinders menstruationscyklus ser ud i et samfund helt uden

prævention
. Sådan som vi i vesten levede for hundreder af år siden.

Og Beverly Strassmann fandt ud af, at Dogon-kvinderne har et helt andet menstruationsmønster end vestlige kvinder. Typisk får de deres første menstruation, når de er 16 år. Indtil de fylder tyve, har de omkring 7 menstruationer om året, og fra de fylder tyve og til de er midt i trediverne, har de i snit kun 1 menstruation om året. I voksenårene bruger de nemlig det meste af tiden på at være gravid eller amme, forklarer hun.

Hun valgte Dogon-folket, fordi det var let for hende at holde øje med, hvornår kvinderne havde deres menstruation. Det er nemlig stammens

skik
, at kvinderne flytter uden for landsbyen i en såkaldt ‘Punulu’ - en menstruationshytte - mens de har deres menstruation.

Beverly Strassmann kunne så sidde uden for hytten og notere, hvem der slog sig ned derinde og hvornår. Hun tog også urinprøver for at være sikker på, at kvinderne nu også havde menstruation.

Månedlig mens er “unormalt”

I 736 dage noterede hun, hvem der kom og gik fra hytten, og det gav hende et helt

unikt
datasæt.

- Resultaterne siger noget om, hvordan vores menstruation så ud, før vi introducerede

prævention
og familieplanlægning. Og hele pointen er, at den månedlige menstruation er en anomali, fortæller hun til
DR
Viden.

Og det er ikke kun Beverly Strassmanns forskning, der viser, at kvinders cyklus er helt anderledes i samfund uden

prævention
. Også Stanley Boyd Eaton, der har studeret jæger-samlerfolket, Hadza, i Tanzania, er kommet frem til de samme tal.

Men hvorfor er det vigtigt, om det er “naturligt” at have 100 eller 400 menstruationer i løbet af livet? Det er det, viser Beverly Strassmanns forskning, fordi flere menstruationer øger risikoen for brystkræft.

- Jo flere menstruationer, du har, desto flere hormoner bliver din krop eksponeret for - og det øger simpelthen din risiko for at få brystkræft. Jeg har ikke tal på Dogon-kvindernes kræftrisiko, men generelle tal fra Afrika viser, at afrikanske kvinder har otte 8 procent lavere risiko for at få brystkræft end vestlige kvinder, siger hun.

De tal bakkes op af forskerne Elsimar Coutinho og Sheldon J. Segal. Deres forskning har vist, at hver gang en kvinde føder et barn, falder hendes risiko for brystkræft med 10 procent.

Paven er skyld i p-pillens månedscyklus

Men hvis det er “naturligt” for kvinder at få langt færre menstruationer, hvorfor så ikke bruge p-pillerne til at gøre cyklusserne meget længere?

Ifølge videnskabsjournalisten Malcolm Gladwell er vores forhippethed på at få en månedlig menstruation faktisk den katolske kirkes skyld.

Opfinderen af p-pillen, John Rock, var nemlig en dedikeret katolik, og da han udviklede pillen ville han være sikker på, at Paven ville acceptere den form for

prævention
. Derfor byggede han pillen på kalender-metoden, som kirken allerede havde godkendt, skriver Malcolm Gladwell i The New Yorker.

Blisterpakken til en måned ad gangen tog oprindeligt udgangspunkt i katolsk kultur - ikke naturens gang. (Foto: Simon Knudsen © Scanpix)

Kalendermetoden går ud på, at kvinder holder øje med, hvornår de har ægløsning og undgår seksuelt samkvem i de dage. Derfor designede John Rock p-pillen til at efterligne den metode, man kendte i forvejen, så pillen var lettere at sluge for kirken.

Alligevel endte det med, at kirken ikke ville tillade katolikker at bruge pillen, men blisterpakken til en måned ad gangen har alligevel hængt ved.

Forskere ved ikke, hvorfor mennesker får menstruation

Hvis det øger risikoen for brystkræft at have mange menstruationer, behøver kvinder så overhovedet at få nogen? I princippet kan man jo bare blive ved med at tage p-piller - og ikke stoppe en gang om måneden.

Til det amerikanske magasin The Atlantic, fortæller professor i medicin, Alyssa Dweck, at der ikke er nogen medicinsk grund til at have sin menstruation hver måned.

Kun få pattedyr har menstruation. Elefantspidsmusen er én af dem. (Foto: handout © Scanpix)

Men faktisk ved forskerne ikke helt, hvorfor kvinder overhovedet får menstruation. Og mennesket er blot ét af ganske få pattedyr, der får menstruation.

Evolutions-biologen Deena Emera har til BBC forklaret, at hendes forskning tyder på, at menstruation er til for at sortere de dårlige fostre fra. De dyr, der har menstruation, har nemlig det, man kalder ‘extended copulation’, som betyder, at dyrene har sex på tidspunkter, hvor hunnen slet ikke kan blive gravid. I modsætning til hunde og katte, der kun parrer sig, når de er i løbetid.

Fordi mennesker har sex på alle tidspunkter, kan et menneskeæg være flere dage gammelt, når det bliver befrugtet, forklarer Deena Emera, og så er der større risiko for, at udvikle et dårligt foster.

Menstruationen beskytter på den måde moren fra at bruge masser af energi på et foster, der alligevel ikke kan overleve, forklarer hun.

Er menstruation energieffektiv?

Netop det med energiforbruget er også hovedpointen i Beverly Strassmanns teori om, hvorfor vi har menstruation.

Hun understreger, at det kræver meget energi at have en tyk livmoderhinde kørende i kroppen hele tiden - ligesom hunde og katte har det. I stedet mener hun, at menstruationen, der skyller hinden ud, når vi ikke har brug for den, sparer os en masse energi.

En tredje forklaring, som forskeren Margie Profet er kommet med, er, at menstruation er til for at forsvare kroppen mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer båret ind med sæden.

Og en helt fjerde forklaring blev i 1920’erne fremlagt af lægen Bela Schick som mente, at menstruation var kvinders måde at slippe af med giftstoffer fra kroppen. Han lavede endda forsøg med menstruerende og ikke-menstruerende kvinder, der

håndterede
blomster, fordi han mente, at giftstofferne fra menstruationen fik blomsterne til at visne.

P-piller giver endnu større risiko

Selvom forskerne ikke kan blive enige om, hvorfor vi har menstruation, kan de blive enige om, at hyppig menstruation øger risikoen for brystkræft.

Men dansk forskning viser derudover, at brug af p-piller også kan øge risikoen for brystkræft. Og jo længere tid, du bruger pillerne, desto højere er risikoen.

Det samme viser en undersøgelse, som Beverly Strassmann udgav i 2016.

Der er dog stadig meget, vi ikke ved, om hvorfor kvinder menstruerer, hvor ofte det er "sundt" at bløde, og hvordan de naturlige og kunstige hormoner, påvirker kvinder.

Facebook
Twitter