Lektor: Vores følelser forfører fornuften

Følelser kan få os til at handle mod bedre vidende. Men vi kan ikke være rationelle hele tiden, siger lektor emeritus Johannes Andersen.

Vores fornuft fordufter ofte til fordel for vores følelser.

Det er derfor, vi får lyst til at tage et kviklån, hvis der kun er uld tilbage i lommen. Også selvom vi ved, at vi ikke kan betale lånet tilbage.

Mennesker kan nemlig ikke være rationelle hele tiden, forklarer Johannes Andersen, der er lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Vi kan simpelthen ikke sige, jeg vil kun være fornuftig. Forsøger man det, så skal man snyde sine følelser. Og det fører ofte noget meget dumt med sig. Nemlig at man kommer til at snyde sig selv, siger han.

Følelser er vigtige for vores behov. Men det er heller ikke optimalt at reagere på dem hele tiden.

- Så er vi simpelthen ikke til at få hold på. Så laller vi bare rundt og tænker, at alt er enormt fedt eller trist. Så har vi brug for fornuften til at hive os op igen, siger Johannes Andersen.

Følelserne bliver til en genvej

Samspillet mellem fornuft og følelser er altafgørende for vores forståelse af os selv og hinanden.

Hvis den etablerede fornuft ikke slår til, bruger vi nemlig vores følelser som en genvej til en ny fornuft, forklarer Johannes Andersen.

Genvejen er nødvendig, fordi mennesker skal tage stilling til mange ting dagligt. Og meninger bliver skabt i en anden kontekst end for bare 50 år siden, forklarer han.

- Hvor det tidligere var præster, politikere og andre, der skabte mening for os, så vil vi selv forholde os til både politik, religion og store og små ting i tilværelsen i dag.

Når vi bruger den følelsesmæssige genvej, kan vi tale os frem til en forståelse. Ifølge Johannes Andersen kan vi blive nødsaget til at tale over os i processen.

- Man bliver nogle gange nødt til at sige noget, man ikke skulle have sagt for at finde ud af, hvordan man egentlig tænker, siger han.

Processen hedder sense-making, og den hjælper os med at skabe mening med det, vi selv har sagt, ud fra den måde en anden person forstår det på, forklarer han.

- Så kan man sige: “Det var ikke sådan, jeg mente det” eller “lige præcis, det er det, jeg mener”.

Information bliver misforstået

Det er dog sjældent, at vores udmeldinger bliver forstået, som vi tror.

-Vi tænker kommunikation som om, at hvis jeg siger noget, så forstår modtageren det næsten, som jeg gerne vil have, at de skal forstå det. Men sådan er det sjældent, siger Johannes Andersen.

Han forklarer, at vi mennesker har forskellige udgangspunkter for at forstå hinanden. Derfor er der altid en fare for, at modparten misforstår vores information og budskab.

- Det er som regel sådan, at når man kommunikerer, så når det kun delvist frem til en modtager. Nogle gange står man nemlig i en situation, hvor man har hver sin sandhed.

Se videoen ovenfor og find ud af, hvorfor vi handler mod bedre vidende.

Loading preview...

Facebook
Twitter