Pesten fik os til at handle mod bedre vidende

En ubalance i verdens vand, jord, ild og luft førte til ubalance i kroppens væsker. Sådan lød forklaringen på pesten, dengang vi handlede mod bedre vidende.

Meget af den viden, vi tager for givet i dag, har været ekstremt kontroversiel i gamle dage. Faktisk har vores viden været så kontroversiel, at mange af os simpelthen nægtede at tro på den.

I dag ved vi heldigvis en masse om samfund, psykologi og videnskab. Derfor virker vores forfædres skepsis måske lidt fjollet.

Men måske vidste de bare ikke bedre.

Omkring år 1350 kom pesten til Danmark og dræbte op mod halvdelen af den danske befolkning. Sygdommen gav betændte bylder eller syge lunger, og forskere er endnu uenige om, hvorvidt pesten smittede gennem blod, spyt, lus eller loppebid fra rotter.

I gamle dage havde man ganske vist en opfattelse af, at der var noget, der smittede. Men det medførte ikke, at man ændrede på årsagen til, hvordan pesten skulle forklares.

Det skyldes blandt andet, at samfundet var meget mere autoritetstro, end det er i dag, forklarer Michael H. Gelting, der er arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet.

- Meget af det skyldes den store respekt for de antikke forfattere. Man ville ikke fravælge deres opfattelser, siger han.

Det satans sprog

Det var da også lidt svært at forklare den tilsyneladende uforklarlige smitte. I de gode, gamle dage kendte man nemlig hverken til baktusser eller god hygiejne, når man havde været på toilettet. Så hvorfor var der så mange syge og byldebefængte mennesker?

Ifølge kirkens folk var pesten Guds straf til synderne. Byen Würzburg i Tyskland havde endda en biskop, der mente, at det var befolkningens vulgære snak om Gud og kirken, der var skyld i de mange pestudbrud.

Alt, der ikke var i overensstemmelse med kirkens retningslinjer, var nemlig syndigt, forklarer Michael H. Gelting.

- Det var en udbredt tanke, at pesten kunne skyldes Guds vrede. Nu var Gud blevet træt af alle de synde, som folk begik hver dag, og det skulle de straffes for, siger han.

Men Gud var ikke den eneste årsag til pestens udbredelse. Andre mente, at pesten skyldtes en gigantisk giftsammensværgelse.

I 1348 og 1349 gik sladderen på, at jøderne havde betalt de kristne for at forgifte drikkevandet i nattens mulm og mørke.

Selvom paven skrev en rundskrivelse ud, hvor han tog afstand fra påstanden, førte sladderen til heftige jødeforfølgelser. I Tyskland gik det især hårdt for sig, siger Michael H. Gelting.

- I Tyskland går jødeforfølgerne radikalt til værks, og mange jøder blev slået ihjel. Derfor tog flere jøder benene på nakken og flygtede til Polen, hvilket også er årsagen til, at der var mange jøder i Polen under 2. Verdenskrig, fortæller han.

Ond luft og giftsammenværgelser

Beskyldningerne sluttede ikke bare ved jøderne. I et ulogisk virvar af blasfemiske bandeord og giftsammensværgelser tyede man til den miasmatiske teori, der blev opfundet af lægen Galen tilbage i 200 e.Kr.

Teorien gik ud på, at der var en ubalance i verdens vand, jord, ild og luft, hvilket kunne føre til en ubalance i kroppens væsker, som kunne gøre os rigtig syge.

Det lyder måske lidt til den skøre side, men stanken fra de syge og døde var ikke ligefrem guf for næseborene. Og ifølge datidens astronomer, var planeterne i en afskyelig placering, da pesten brød ud.

Derfor blev hørmen tegn på en syg og stinkende ubalance, som mange forsøgte at fjerne ved at vælte sig i parfume eller duftende urter - ja, selv paven gav det et skud.

- Paven sad midt i sommervarmen i sit kammer omgivet af fire flammende bål, der skulle drive den dårlige duft væk med aromatiske urter, siger Michael H. Gelting.

Men stanken førte også til et andet husråd. Det gik på, at man skulle lufte grundigt ud. Men kun ved middagstid og mod nord, fordi vindene fra syd var farlige.

Pest eksisterer stadig

Teorierne om pesten lyder ærlig talt ret knald i låget, når vi taler om dem nu. I dag ved vi nemlig, at pest smitter via bakterien Yersinia Pestis, og at den har påvirket vores forfædre i stor stil.

- Folk var jo ikke meget anderledes dengang. Det har været en frygtelig oplevelse. Hvis det virkelig var nødvendigt for ens evige salighed at få en ordentlig begravelse, så har det virkelig gjort indtryk på folk, at deres nære ikke fik sådan en, siger Michael H. Gelting.

Pesten er ikke forsvundet helt. I dag er der stadig 1000 til 3000 mennesker om året, der bliver smittet med pest i Afrika, Sydamerika og i den tropiske del af Asien. Ifølge Michael H. Gelting er de moderne udbrud langsommere, fordi rotterne - og især den sorte husrotte - helst bliver tæt på sin rede.

Og så har vores nye syn på lægevidenskab og vores bedre behandlingsmetoder heldigvis gjort det nemmere at blive rask.

I 1928 opdagede bakteriologen Alexander Fleming, at man kan udvinde penicillin fra en skimmelsvamp, hvilket blandt andet kan redde folk, hvis bestialske baktusser som Yersinia Pestis sniger sig ind i systemet.

Derfor har pesten fået en meget mindre indflydelse i dag – heldigvis.

Facebook
Twitter