Professor: Jordens ressourcer er vores valuta

Vi bliver cirka 9,8 milliarder mennesker i 2050, men Jorden har ikke nok ressourcer til os alle. Derfor må vi ændre vores opfattelse af valuta, mener professor.

Klimaforandringerne kommer. Eller... De er her allerede. Og de drøner derudaf med fuld fart på.

Vi ved det godt, men det stopper os ikke i at overforbruge Jordens begrænsede ressourcer såsom mad, energi og vand.

En rapport fra FN viser, at vi bliver cirka 83 millioner flere mennesker hvert år med vores nuværende befolkningstilvækst.

Sammenlagt vil vi dermed blive svimlende 9,8 milliarder mennesker i år 2050 – og alle skal kunne have det godt.

Derfor må vi ændre på vores opfattelse af valuta, mener Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og leder af Bæredygtighedscenteret samme sted.

Der bliver mangel på ressourcer

Det stigende antal mennesker behøver ikke at få os til at sulte eller tørste. Men som Katherine Richardson forklarer, har Jorden ikke nok ressourcer til at kunne brødføde os alle med vores nuværende forbrug.

- Vores efterspørgsel på Jordens ressourcer er ved at overstige udbuddet. Den fortsatte udvikling for mennesker er afhængig af, at vi kan få ressourcer i fremtiden. Når efterspørgslen er større end udbuddet, så går det grusomt galt. Virksomheder og sektorer kollapser. Det samme kan ske for menneskeheden på Jorden.

For at undgå et kollaps mener Richardson derfor, at vi fremover må anskue Jordens ressourcer som vores egentlige valuta i stedet for penge.

- Jordens ressourcer udgør vores egentlige valuta. Vi behøver ikke at fange hvaler som bifangst i vores tunfiskeri. Det er ikke en nødvendig omkostning for vores levestandard, siger hun.

Vi forstår ikke konsekvenserne endnu

Det er dog svært at lovgive på et område, når der ikke er en global myndighed. Det er også svært at ændre på indgroede vaner.

Ifølge Richardson har vi svært ved at begribe konsekvenserne ved klimaforandringerne. Derfor kan det også være svært at handle på dem.

- Jeg tror ikke, at folk vil behandle truede arter eller biodiversiteten bedre, end de gør nu, så længe de synes, de får mere ud af at udnytte arten og drive den til at uddø, end de gør ved at bevare den, siger hun.

Der er dog håb forude. Richardson mener, at processen for forvaltningen af verdens ressourcer så småt er begyndt, og at rammen er ved at blive formet.

- Når vi får den ramme, så tror jeg, at det vil understøtte vores mulighed og lyst til at handle med vores viden i stedet for imod den, siger hun.

Se videoen ovenfor og find ud af, hvorfor vi handler mod bedre vidende.

Facebook
Twitter