Rusland vender tilbage til Månen: Vil lande næste år

Efter mere end 30 år vil det russiske rumprogram tilbage til Månen efter en række fiaskoer i resten af Solsystemet.

Interessen for Månen stiger i disse år, fordi forskere verden over stadig ikke er enige om, hvordan Månen er blevet til. Og generelt har Månen igennem tiden været genstand for stor debat, som videoen her viser.

Siden 70'erne har det været virkelig småt med landinger på Månen. Faktisk er det kun det kinesiske rumprogram, der er lykkedes med det med deres Chang'e landingsfartøj, der landede på Månen i 2013.

Men nu vil det russiske rumprogram besøge Månen igen næste år. Det amerikanske medie Newsweek skriver, at det russiske rumprogram holder fast i planen om at sende en sonde til Månen i 2019, på trods af rygter om at missionen skulle være forsinket.

Det russiske rumprogram besøgte sidst månen i 1976, hvor Luna 24 landede på Mare Crisium-plateuet og sendte en prøve tilbage til Jorden. Luna 25 er det opfindsomme navn på den første sonde i et nyt russisk Måneprogram, hvor i alt tre sonder er planlagt indtil videre.

Vil du lige vide hvad en måne egentlig er? Så tjek videoen herover.

Sonden skal undersøge månens sydpol

Planen er, at den russiske sonde skal lande i Boguslawsky-krateret på Månens sydpol. Og netop sydpolen giver god mening at undersøge, siger Ole J. Knudsen, tidligere planetarieleder på Steno Museet og nuværende kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre.

- På Månens sydpol er der kratere, der altid er i skygge for solen. Det betyder, at der er en mulighed for, at der gemmer sig is. Og is er helt afgørende, hvis man vil etablere f.eks en base på Månen. Vand er meget tungt at fragte frem og tilbage, siger han.

Ved at tage jordprøver fra forskellige miljøer på Månen kan vi få et bedre billede af, hvor den kommer fra. I dag har vi nogle forskellige forklaringer, men forskere er ikke enige om, hvilken forklaring, der er den rigtige.

- En forklaring kan være, at Månen og Jorden har været søsterplaneter, men er stødt sammen, hvorefter Jorden tog de fleste metaller med sig, og Månen blev den lille af de to. Men vi ved ikke nok til at bekræfte den forklaring, siger Ole J. Knudsen.

Svingende succes i 30 år

Det russiske rumprogram forventer, at sonden er på plads på Månens sydpol i løbet af 2019. Men vejen til den endelige plan har været særdeles kringlet. Ideen til en tilbagevenden til Månen boblede frem i slutningen af 90'erne.

Der skulle missionen have været en sonde, der skød måleinstrumenter ned i Månens overflade, så man kunne måle den seismiske aktivitet i undergrunden. Sonden skulle selv lande og sende de indsamlede data tilbage til Jorden.

Derefter døde projektet og blev genoplivet i flere omgange, før det tog sin nuværende form med et enkelt landingsfartøj.

Det skal ses i lyset af, at dele af det russiske rumprogram anses for at være i krise. De seneste mange år har budt på få sejre og adskillige fiaskoer. Alligevel er Ole J. Knudsen optimistisk på russernes vegne:

- Ruslands rumprogram er i dag meget begrænset i forhold til, hvor det var tidligere. De bruger de fleste af pengene på samarbejdet om Den Internationale Rumstation. Men de burde kunne gøre det, de har jo trods alt bevist før, at de kan gøre det. For Rusland er der ikke noget nyt i at lande på månen, siger han.