Sådan ændrer blockchain verden

Du har måske ikke hørt om det endnu, men blockchain er en ny teknologi, der kan komme til at ændre verden som for eksempel internettet gjorde det. Og fremtiden er allerede begyndt.

(Foto: Mathis Duus Birkeholm)

Blockchain er på vej ud i virkeligheden. I nogle tilfælde er den allerede taget i brug. Teknologien blev skabt i 2009, da en eller flere anonyme personer - under pseudonymet Satoshi Nakamoto – byggede verdens første kryptovaluta, Bitcoin.

I dag findes mere end 800 kryptovalutaer og den store hype har længe fulgt historierne om stigende kurser, hurtige penge og digital valuta som fremtidens betalingsmiddel.

Den egentlige revolution kan dog gemme sig i teknologien bag. Blockchain-teknologien er af mange eksperter blevet udråbt som mere revolutionerende end valutaen Bitcoin, som den blev født med.

Selvom teknologien i sig selv er kompleks, er konsekvenserne ret simple: Det skaber større sikkerhed. En blockchain er en slags database, der løbende distribueres i et netværk og derfor er decentral. Data lagres ikke ét potentielt sårbart sted, men overalt i netværket og når først data er indskrevet, kan man ikke slette eller redigere.

Derfor kan blockchain-baserede systemer løse problemer med korruption, ejerskabstvivl, sporing og andre databaserede udfordringer.

Her følger en række eksempler på, hvordan det bliver brugt.

  • Globalt set er der enorme problemer med illegalt fiskeri og fangster, der skader miljøet og ikke er bæredygtige. Løsningen kan meget vel ende med blockchain som omdrejningspunkt. Britiske Provenance har arbejdet på et projekt, hvor alle registreringer indføres i en slags offentlig database. Systemet fjerner ikke problemet men skaber så stor transparens, at forbrugeren i sidste ende kan stå med sikker dokumentation for, fisken er fanget på en bæredygtig måde – ja, faktisk kan man følge enhver fangst fra havvand til indkøbskurv.

  • I 2012 omkom mindst 117 personer på en tekstilfabrik i Bangladesh og sagen er langt fra den eneste i en industri med tvivlsomme arbejdsforhold. Derfor arbejder britiske Provenance også her på en blockchain-baseret løsning, hvor forbrugere kan tilgå information omkring tilblivelsen af trøjer, sko og bukser.

  • I lande med høj korruption, kan blockchain-baseret registrering være enormt værdifuldt. Amsterdam-baserede Bitfury indledte derfor et samarbejde med myndighederne i Georgien tidligere i år, hvor alle ejendomsretlige kontrakter og transaktioner registreres i en offentlig blockchain.

  • Herhjemme sker der også noget. Søfartsstyrelsen i gang med et pilotprojekt, hvor man bruger blockchain til at registrere skibe og juridiske dokumenter.

Ikke brug for mellemmænd

Med blockchains er der ikke brug for mellemmænd som for eksempel banker. Transaktionen i en blockchain går direkte fra afsender til modtager og bliver bogført i ét hug. Der er ikke brug for en eller flere banker til at sende, modtage og godkende en overførsel. Ingen mellemmænd.

- De etablerede spillere har svært ved at se, hvor de kan tjene penge. Som for eksempel hvordan Post Danmark kunne tjene penge på emails. Så de træder varsomt, siger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School, der blandt andet forsker i digitale betalinger.

Blockchains ligger i baggrunden

Nogle gange vil det være tydeligt, at man står i eksempelvis supermarkedet og bruger blockchainteknologi. Men det er især bag kulissen, at det først for alvor vil kunne mærkes.

- Det får større betydning for nogle industrier end andre, for eksempel logistik, den offentlige sektor og finanssektoren. Det kommer til at ændre på systemerne bag ved, så det er ikke sådan, at du og jeg kan se det med det samme, men det giver mere sikkerhed og større effektivitet, siger professor Roman Beck, der er leder af European Blockchain Center, som er et samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og IT Universitet i København

Beck peger også på, at der bliver stadigt flere systemer, som bliver digitaliserede.

- I stedet for at tage data fra borgerne - hvor man ikke ved, hvad der sker med sine oplysninger, og så er der et datacenter, der bliver hacket og så videre - så skal man have mulighed for at kunne se, hvad der sker med ens data. Der er blockchainen en løsning, hvor man ikke afgiver data, men altid har kontrol over dem, og hvor man udlåner dem til staten, siger Roman Beck.

Et eksempel kunne være, at alle ens sundhedsdata er samlet i en blockchain, som skiftende læger så kan få adgang til.

Både hype og revolution

Mange taler om blockchain som en revolution. Det er grundlaget for en ny økonomi. Det vil ændre vores samfund. Der er kort sagt meget hype om blockchain.

Men det er en teknologi, der stadig er i begyndelsen. Det kan sammenlignes med det stadie, som et modem befandt sig i, da man skulle ringe op til internettet via telefonlinjen i 1990’erne.

- Der er meget hype, men vi forstår stadig ikke, hvordan det her kommer til at ændre os og vores samfund, siger Roman Beck.

Facebook
Twitter