VIDEO Fra drengestreger til storpolitik - her er historien om hacking

Hacking startede som uskyldige drengestreger, men er i dag et vigtigt redskab for efterretningstjenester verden over. 

Der går næsten ikke en måned, uden at vi hører om et nyt stort hackerangreb. Alene i år har to globale hackerangreb hærget vores lille planet. Først Wannacry og så Petya, der kostede Mærsk op mod to milliarder.

Og sidste år påvirkede den russiske efterretningstjeneste højst sandsynligt udfaldet af det amerikanske præsidentvalg.

Men hacking har ikke altid være storpolitik og big business.

Se historien om hacking i videoen ovenover.

Modeljernbaneklubben (1950’erne)

Udsagnsordet ‘at hacke’ opstod i 1950’erne på det tekniske universitet MIT i USA. Mere specifikt i modeljernbaneklubben på universitetet. Her blev ordet brugt om de medlemmer, der gik og nussede om og modificerede de elektroniske kredsløb på modelbanen.

I et referat fra et møde i klubben i april 1955 står der: “Hr. Eccles efterspørger, at dem der arbejder med at hacke det elektriske system skal slukke for strømmen for at undgå, at sikringen springer.”

Fritidshackere (1960’erne)

Hacking var i begyndelsen et positivt ladet ord. Ordet betød at udfordre systemer til at løse flere og andre opgaver, end systemerne oprindeligt var tiltænkt.

Udtrykket bredte sig i løbet af 1960’erne fra MIT til computer-entusiaster rundt omkring i USA og kom mere og mere til at handle om at eksperimentere med computer-software og -hardware - ofte i fritiden.

Phreaks (1970’erne)

I 1970’erne opstod en ny trend i de amerikanske computermiljøer - telefonhacking. Telefon-hackerne kaldte sig for ‘phreaks’ - en sammentrækning af ‘phone’ og ‘freak’.

Phreaks’ene havde fundet ud af, at man ved hjælp af en legetøjsfløjte fra ‘Captain Crunch’-morgenmadspakkerne kunne hacke telefonnettet. Ved at fløjte en bestemt frekvens ind i røret fik man operatør-rettigheder.

John Draper, der fik tilnavnet ‘Captain Crunch’, eksperimenterede med fløjten og byggede senere en såkaldt ‘Blue box’ - et apparat der kunne udsende mange forskellige frekvenser og dermed låse op for flere funktioner.

Et par dedikerede phreaks så mulighederne i Drapers ‘Blue box’ og byggede og markedsførte deres egen. De to hed Steve Wozniak og Steve Jobs, og de startede, som bekendt, senere Apple.

Det første computerhack (1979)

16-årige Kevin Mitnick fik i 1979 en udfordring af sine hacker-venner. De udfordrede ham til at bryde ind i virksomheden ‘Digital Equipment Corporations’ computernetværk. Et netværk virksomheden brugte til at udvikle styresystemer på.

Det lykkedes for Mitnick, og det var en af de første gange, at nogen ‘hackede’ et netværk af computere. Mitnick kopierede deres styresystem ned på sin egen computer - noget han senere blev smidt i fængsel for.

Mitnick fortsatte i en årrække med at trænge ulovligt ind i computersystemer, og FBI blev så bange for ham, at han som den første hacker nogensinde kom på deres ‘Most Wanted’-liste.

Hacking når populærkulturen (1980’erne)

I filmen Wargames fra 1983 hacker en ung Matthew Broderick sig ind i det computersystem, der styrer USAs atomvåben. Efter premieren på Wargames blev ‘hacking’ noget alle snakkede om, og stereotypen om computernørden som en helt var født.

Nogle mener endda, at filmen fik betydning for amerikansk sikkerhedspolitik. Samme år, som filmen fik premiere, blev ikke mindre end seks forskellige ‘anti-hacking’-lovforslag fremsat i den amerikanske kongres, og i diskussionen af et forslagene blev fire minutter af filmen sågar vist.

I 1984 kom så den første lov mod ‘hacking’ - den fik navnet “Computer abuse and fraud act”.

Hackerfest (1993)

Det skulle egentlig have været en afskedsfest for en ven, da Jeff Moss i 1993 arrangerede en stor fest i Las Vegas. Vennen måtte dog rejse tidligere end ventet, og Jeff stod alene tilbage med et stort planlagt arrangement.

Så fik han en idé. Han inviterede alle sine hacker-venner i stedet for. Omkring 100 mennesker kom til festen, og selvom Jeff havde tænkt, at det skulle være et engangsforetagende, fik han så mange mails, at han året efter gentog arrangementet.

Og sådan blev verdens første hacker-konference, DEF CON, født.

Det virtuelle bankrøveri (1994)

Før Vladimir Levin hackede sig ind i Citibank og stjal 10 millioner dollars, var bankrøverier sådan noget med elefanthuer, oversavede jagtgeværer og gidsler. Men det lavede russeren om på.

Levin hackede telefonnettet og fik på den måde kundernes kodeord, som de skulle taste ind på deres telefoner, når de ringede op til banken. Levin fik adgang til deres konti og overførte 10 millioner til forskellige af sine egne, før han blev opdaget, fanget og udleveret til USA.

Og faktisk lykkedes det ikke banken at få alle pengene tilbage.

Truslen fra hackerne stiger (slut-1990’erne)

Trusselsniveauet fra hackere som Levin steg i 90’erne.

I et tidsrum på kun fem måneder i slutningen af årtiet blev det amerikanske justitsministerium, CIA og flyvevåbnet hacket. Siderne blev ‘defaced’ - det vil sige, at hackerne erstattede myndighedernes hjemmeside med en anden side med hackernes budskab på.

Det øgede trusselsniveau på internettet fik desuden Microsoft til at udgive de første sikkerhedspakker til Windows.

I love you (2000)

To filippinske studerende sendte i år 2000 en mail rundt med titlen “I LOVE YOU”. Mailen indeholdt en tekstfil, som mange brugere troede var et kærestebrev og derfor åbnede. Men det var det ikke. Det var tværtimod en led lille virus, der overskrev alle dokumenter på computeren og sendte sig selv videre til alle email-kontakter.

På knap ti dage havde virussen inficeret omkring ti procent af verdens internetopkoblede computere, og den kostede 15 milliarder dollars at fjerne igen.

I LOVE YOU var på det tidspunkt den mest destruktive virus, verden havde set.

Flere hackerværktøjer (2000’erne)

I løbet af 00’erne kommer flere og flere almindelige mennesker på internettet. Det betyder, at hackerne får flere ofre - og dermed også flere måder at tjene penge eller ‘trolle’ på.

Hackerne-angrebene begynder at blive opdelt kategorier som ‘bait and swich’, ‘malware’, ‘watering hole’,‘DDos-angreb’ og mange flere.

I det hele taget får hackerne mange flere værktøjer at arbejde med op gennem 00’erne. De sociale medier gør det eksempelvis lettere for hackerne at gætte folks passwords.

Anonymous opstår (2003)

Den nok mest kendte hacktivistgruppe ‘Anonymous’ startede egentlig med at lave drengestreger. Gruppen opstod på billeddelings-siden 4Chan i starten af 00’erne og handlede om at ‘trolle’ internettet. Men i 2008 ændrede det sig.

Det år gik gruppen til angreb på ‘Scientology’. De lagde organisationens hjemmeside ned med DDOS-angreb, faxede helt sorte sider til dem for at bruge alt deres blæk og lavede telefonfis med deres hotline.

Siden har ‘Anonymous’ angrebet Islamisk Stat, Donald Trump, WTO og mange flere, og ifølge The New Yorker, er de i dag den mest magtfulde NGO i verden.

The Fappening (2014)

En lang række (primært) kvindelige skuespillere, musikere og andre kendte fik i 2014 hacket deres icloud-konto. Hackeren fik på den måde adgang til meget private billeder - mange af dem af en seksuel karakter - og de blev efterfølgende lagt på billeddelings-siden 4chan.

Senere kom det frem, at det var en 36-årig mand ved navn Ryan Collings, som ved hjælp af phishing-emails, hvor han udgav sig for at være Apple, havde fået fat i deres passwords og lagt billederne på nettet. Han blev dømt til 18 måneder i fængsel.

Hackede Rusland valget? (2016)

Selvom Rusland benægter det, har den amerikanske efterretningstjeneste i år frigivet dokumenter, der viser, at russisk betalte hackere trængte ind på Demokraternes servere op til præsidentvalget i 2016. De emails, som var belastende for Hillary Clinton under valgkampen, kommer sandsynligvis fra russernes hack.

Men russerne er ikke de eneste, der bruger hacking som udenrigspolitisk instrument. Da Edward Snowden lækkede massevis af dokumenter i 2013, kom det frem, at den amerikanske efterretningstjeneste ulovligt overvåger politikere i en lang række andre lande.

Wannacry (2017)

Virksomheder og private på hele kloden blev i maj i år ramt af Wannacry-virussen. Wannacry var såkaldt ‘ransomware’, og det betød, at dem, der blev ramt, skulle betale en løsesum for at få adgang til deres filer igen. Virussen krypterede nemlig alle filer på computeren og bad ejeren om at betale 300 dollars i bitcoin.

Virussen nåede at inficere mere end 230.000 computere i 150 lande, indtil en 22-årig englænder fandt en kur - eller en ‘kill switch’, som det bliver kaldt.

Fremtiden (2017 -)

Vi får i fremtiden flere og flere devices på internettet, og dermed bliver der mere og mere data, som hackere kan få fingrene i - og dermed tjene penge på.

Mange af de devices, som er på vej på nettet, opsamler data, der er ekstremt personfølsom. Det kan være fitness-målere, køleskabe og sågar sexlegetøj.

Så hvis der er én ting, du skal tage med fra den her korte oversigt over hackingens historie, så er det, at du skal gøre alt, hvad du kan, for at beskytte dine data mod hackerne. Der bliver bare flere af dem i fremtiden.

Facebook
Twitter