Dansk forskning: Elektrochok danner flere hjerneceller

Forsøg med rotter viser samtidigt, at elektrochok ikke ødelægger eksisterende hjerneceller.

Rotteforsøg viser, at elektrochok ikke ødelægger eksisterende hjerneceller og samtidig danner nye hjerneceller. Forskerne håber, at det samme kan ske med hos mennesker. (Foto: Gunita Reine © Scanpix Iris)

Hvert år får cirka 2000 patienter i Danmark elektrochok. Hovedparten af patienterne er alvorligt syge med depression, og de har brug for hjælp her og nu. Mens medicinsk behandling først begynder at virke efter 4-6 uger, virker elektrochok for det meste efter 1-2 behandlinger udført inden for få dage.

Elektrochok bliver ofte omtalt negativt, fordi man er bange for, at det kan skade hjernen og give problemer med hukommelsen.

Men forskning med dyr på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet viser, at elektrochok ikke gør skade på hjernen, og der bliver dannet nye hjerneceller.

- Det er en positiv nyhed, og vi vil gerne afmystificere, hvad der foregår, når man får elektrochok. Nogle oplever forbigående hukommelsestab, men elektrochok hjælper mange patienter, som ellers ikke vil kunne behandles, siger seniorforsker Mikkel Vestergaard Olesen til DR Viden.

Forskningsresultatet er endnu en brik i puslespillet om, hvordan hjernen fungerer.

Derfor kan rotter og mennesker sammenlignes

Mikkel Vestergaard Olesen er ansat på Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab ved Bispebjerg Hospital, der i samarbejde med Rigshospitalet står bag forskningen med rotter og elektrochok.

- Vores forskning på dyr har vist, at elektrochok ikke har nogen indvirkning på de hjerneceller, der er i forvejen. Det vil sige, at der ikke er nogen, der dør. Elektrochokket gør derudover, at der bliver dannet op til 220 procent flere nye hjerneceller i forhold til normalt, siger Mikkel Vestergaard Olesen.

Grundforskning har vist, at rotter og andre gnavere kan danne nye hjerneceller. Ny viden har vist, at dette også gælder for mennesket, dog ikke i samme omfang. Det, at man kan danne nye celler i hjernen hos pattedyr, giver håb om, at man engang i fremtiden også kan danne nye hjerneceller til erstatning for tabte hjerneceller i mennesket.

Nydannelse af hjerneceller øger plasticiteten

Man ved, at elektrochok virker, men der er forskellige teorier om, hvorfor det hjælper.

Mikkel Vestergaard Olesen og hans kollegers hypotese er, at de ekstra hjerneceller er med til at skabe en bedre kommunikation mellem nervecellerne i det område af hjernen kaldet hippocampus, og at det har betydning for den bedring i symptomerne, man ser hos patienterne.

- Vi mener, at cellenydannelse kan have en betydning for, hvordan hjernecellerne i hippocampus kommunikerer, siger Mikkel Vestergaard Olesen.

Hjernescanninger af deprimerede patienter, som ikke er blevet behandlet med medicin, har vist mindre volumen af hippocampus. Men når man behandler patienterne med antidepressiv medicin eller elektrochok, stiger volumen til normalt niveau igen.

Forskningen kan gavne andre patientgrupper

Lige nu undersøger forskerne, om de nydannede hjerneceller overlever på sigt.

- En ting er at kunne skabe nye hjerneceller, men hvis de skal have en gavnlig effekt, skal de kunne overleve, og så nytter det ikke, hvis hjernecellerne er døde en uge efter, siger Mikkel Vestergaard Olesen.

Forskningen kan få betydning for en lang række hjernesygdomme, hvor man ser tab af hjerneceller fx ved Parkinsons sygdom og hjerneblødning.

- Hvis man finder ud af de mekanismer, der ligger bag neurogenesis (dannelsen af nye hjerneceller, red.), kan det tænkes, at vi i fremtiden også kan hjælpe disse patienter, siger Mikkel Vestergaard Olesen.

Han er i denne uge i USA for at præsentere nye forskningsresultater inden for området.

Læs mere om forskningen i temaet Viden+

Facebook
Twitter