Ny chefastronom: Hvorfor har Vatikanet et videnskabeligt observatorium?

Vatikanets Observatorium har fået ny direktør, men hvorfor er det nu lige, at den katolske kirke aktivt forsker i planeter og universets opståen?

Fader Emmanuel Carreira er her ved at indstille det teleskop, der stadig står placeret ved Castel Gandolfo. Billedet her er dog til ære for fotografen, da teleskoper normalt opereres om natten. Foto: Tony Gentile, Scanpix. (Foto: tony Gentile)

For en måned siden udnævnte pave Frans en katolsk astronom som ny direktør for Vatikanets Observatorium. Amerikanske Guy Consolmagno har en Ph.D. i planetvidenskab efter studier på University of Arizona og MIT - sidstnævnte er et af verdens bedste universiteter indenfor naturvidenskab.

Men vent nu lige lidt: var det ikke netop den katolske kirke der fængslede Galileo Galilei i 1600-tallet, da han påstod, at Jorden ikke var universets centrum? Det var det, og nærmest siden den dag, har Vatikanet kæmpet med at overbevise omverdenen - og til tider også egne kardinaler - om, at videnskab og tro ikke er uforenelige.

Det pavelige observatorium

Selvom de færreste nok har hørt om det, har Vatikanet faktisk været optaget af astronomi igennem det sidste halve årtusinde. Da den gregorianske kalender blev indført i 1582, var den baseret på astronomiske iagttagelser og indført på Pave Gregor 13.'s bud.

Vatikanets Observatorium har haft til huse forskellige steder i Rom, men efterhånden som både luftforurening og lyset fra den mere og mere industrialiserede by gjorde det svært at benytte observatoriet, rykkede man det i 1930'erne til den pavelige sommerbolig Castel Gandolfi 25 km syd for Rom.

I 1981 var der imidlertid også kommet for meget lys her, og siden har Vatikanets Observatorium haft en forskningsafdeling i den amerikanske stat Arizona, hvor de råder over et teleskop med en spejldiameter på 1.8 meter, altså over dobbelt så stort som det største danske teleskop.

- Videnskab og religion kan fint forenes

Det virker måske lidt pudsigt, at Vatikanet driver naturvidenskabelig forskning med et observatorium - og da særligt forskning i spørgsmål som planeter og universets opståen. For nyligt gik bølgerne for eksempel højt her i Danmark, da der blev sat spørgsmålstegn ved, om en troende teolog kunne varetage posten som Uddannelses- og Forskningsminister.

- Det, at universet opfører sig som følge af en række love, er i virkeligheden en religiøs idé, forklarer Vatikanets nye chefastronom i et interview til magasinet Science til spørgsmål om, hvordan religion og videnskab kan forenes.

- I modsætning til eksempelvis de græske guder (og de nordiske, for den sags skyld, red.), der hver bestemte over naturfænomener såsom havene, vind, høst, osv., så er Gud i den katolske kirke såkaldt supernatural, altså hævet over naturen, forklarer han videre.

Hvis du dog ikke lige synes, at du har hørt om epokegørende astronomiske opdagelser fra Vatikanets Observatorium, så er der nok noget om det. Guy Consolmagno fortæller videre til Science, at de fleste af observatoriets aktiviteter er længerevarende projekter, f.eks. med at kortlægge forskellige metallers og meteoritters egenskaber.

- En af de helt store fordele er, at de ikke behøver at bekymre sig om projektansøgninger eller forskningsbevillinger, der pludselig udløber, fortæller direktøren i Science.

Århundreders kamp med og mod videnskaben

For at vende tilbage til astronomen Galilei, der var en af de første til at støtte det heliocentriske verdensbillede, så var det rigtigtnok Vatikanet, der under den Romerske Inkvisition sørgede for, at han endte sine dage i husarrest.

De sidste hundrede års paver har dog i højere og højere grad forsøgt, at holde dørene åbne til naturvidenskaben. I 1992 udtrykte paven officielt sin ærgrelse over kirkens behandling af Galilei og Vatikanet kom med en redegørelse over de fejl, der var blevet begået af de videnskabelige undersøgere under inkvisitionen.

De sidste par år har Vatikanet og dets observatorium i højere grad markeret sig indenfor forskningen, bland andet ved afholdelsen af sommerskoler om liv i rummet og tilslutningen til at Big Bang fandt sted - altså som en del af en større plan.

Desuden har Vatikanet udover observatoriet også en række Pavelige Akademier der prøver at samle tidens tænkere, i nyere tid uden at tage særlig højde for deres religiøse overbevisning.

Blandt akademierne findes det Pavelige Akademi for Videnskab, hvor mange Nobelprismodtagere i tidens løb er blevet optaget som medlemmer - fra Danmark tæller disse far og søn Niels og Aage Bohr.

Pavelig støtte til kampen mod klimaforandringer

Den nuværende pave, Frans 1., har selv vist en overraskende progressiv tilgang til en række videnskabelige områder. Han har aldrig studeret på universitetet, men har læst hvad der svarer til en blanding af en HTX- og en bachelorgrad i kemi, og har desuden arbejdet i laboratoriet, før han for alvor gik ind i kirken.

Pave Frans har flere gange udtalt, at verden bliver nødt til at gå sammen om at tage klimaforandringerne alvorligt.