Rejs med ind i svampenes rige

Svamperiget er et rige på linje med dyre- og planteriget. Alligevel er svampene nemme at overse. En af grundende til det er, at de lever i skjul.

  • Denne svamp fra Ecuador tilhører den enorme biodiversitet, der findes i de tropiske regnskove. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Snyltekøller er en svampegruppe, som inficerer levende insekter. Når insektet dør og svampen har gennemvokset det døde insekt, vokser disse kølleformede frugtlegemer op. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Disse kortlivede fugtlegemer dukker op, når svampen skal sprede sig. Størstedelen af svampen ligger skjult i det materiale, svampen spiser. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Lav består af svamp, der lever i symbiose med grønalger. Algerne får beskyttelse, og svampen får sukkerstoffer, som algen producerer via fotosyntese. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Mykolog Jens H. Petersen er forfatteren bag ?I svampenes rige?. En bog som illustrerer svamperigets mange indbyggere via forstørrede fotografier. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Stinksvampe anvender insekter til at sprede deres sporer, og insekterne tiltrækkes ved at sporerne udsender en stærk, kvalmende lugt af blomster, afføring eller ådsel. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • En af de bedste spisesvampe (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Svampens ?krop? består af celler i lange tråde, som vokser inde i det materiale, som svampen spiser. Ligger de tæt som her, kan man se dem. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Boldkasteren er en svamp, der vokser på lort, og som skyder sine sporer aktivt langt væk fra lorten med en hastighed på op til 20 m/s. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Skimmelsvampe som vi kender dem fra gammelt mad. Det pulveragtige øverste lag, er svampesporer, som har til formål at sprede svampen til nye næringskilder. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Svampen her vokser på trærødder, og træet får nemmere ved at optage vand, fordi svampen øger røddernes overflade. Til gengæld får svampen sukkerstoffer fra træet. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Frugtlegemer tilhørende kæmpe-tragridderhat, der skaber kæmpe hekseringe. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
  • Svampen, som vokser skjult i jorden, kan her afsløres som hekseringe, fordi svampen påvirker græssets vækst. (Foto: Jens H. Petersen © MycoKey)
1 / 13

Et skjult livAt svampe lever skjult, er en af de ting, der fascinerer mykolog Jens H. Petersen ved svamperiget. Han har derfor skrevet bogen "I svampenes rige".

Bogen forklarer svampenes grundlæggende biologi, og derudover viser den fotografier af svampenes sære strukturer. Idéen bag bogen er at vise farverige nærbilleder af svampene, som man normalt ikke kan se eller ikke lægger mærke til. Han forklarer:

- Svampene ligger inde i alle mulige ting, de spiser. Vi ser dem kun, når de laver frugtlegemer, og de frugtlegemer lægger vi kun mærke til, hvis vi er opmærksomme, fordi mange af dem er bitte små.

Forfatteren håber, at han med sin nye bog kan skabe interesse og fascination for svamperiget.

- Bogen præsenterer de mange former og typer af svampe, man støder på både i Danmark og resten af verden. Den forsøger at præsentere svampene fra deres flotteste vinkel, fortæller han.

Essentielle i naturen

Selvom svampene kan være svære at få øje på og dermed lette at overse, har de en essentiel betydning i naturen. En verden uden svampe ville give meget mindre vækst i de grønne planter, fordi svampene frigiver næring og hjælper blandt andet træer med at optage vand.

Derudover er svampene naturens skraldemænd, fordi de nedbryder alle de gamle, døde planter. Svampe kan desuden nedbryde træernes ved, som indeholder strukturer, der for andre organismer er nærmest umulige at få knækket.

Hør mere om svampenes biologi og skjulte liv i Natursyn på P1.

Facebook
Twitter