Rotteforsøg bekræfter: Parkinson opstår måske i tarmen

Ny dansk viden om sygdommen bekræfter årelang tese og kan føre til bedre behandling.

Forsøg på rotter bekræfter en gammel tese, om at Parkinson kan starte i tarmen (arkivfoto). (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Cirka 8.000 mennesker i Danmark lever hver dag med rystelser, der gør det svært at styre arme og ben, og som giver stive muskler, synkebesvær og langsomme bevægelser.

Fælles for dem er, at de har den uhelbredelige sygdom parkinson. Sygdommen sidder i hjernen, men alligevel har der i forskerkredse længe lydt en hypotese om, at den egentligt stammer fra maven - nærmere bestemt tarmene.

Den tese har et dansk forskerhold nu bekræftet efter forsøg på rotter. Forskerne sprøjtede små mængder parkinson-protein ind i rotternes tarme.

- Vi kunne så se, at sygdommen spredte sig på en helt karakteristisk måde gennem kroppens nerver og til sidst ind i hjernen og rygmarven, fortæller Per Borghammer, der som overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital står bag forskningen.

- Og når vi så undersøgte hjerne og rygmarv, kunne vi se, at de strukturer, der var hårdest ramt, var nøjagtig de samme, som var hårdest ramt hos patienter med Parkinson.

Bakterier under mistanke

Resultatet bekræfter tidligere studier, forskningsholdet står bag, fortæller Per Borghammer. Spørgsmålet er nu, hvordan sygdommen opstår i tarmen. Det forskes der nu intenst i.

- Tarmens bakterier er under mistanke. De kan producere nogle forskellige mærkværdige giftstoffer, som vi tror muligvis kan sætte gang i den her proces.

- Og så er der også nogle, der har en såkaldt ”utæt tarm” – det vil sige, at alle de her bakterier og giftstoffer kan komme igennem tarmvæggen og komme over til nerverne på den anden side, hvor det måske kan være med til at sætte processen i gang, inden det så vandrer derfra og ind i hjernen.

Store perspektiver

Ifølge Per Borghammer kan resultaterne fra rotteforsøget overføres til mennesker.

- Når vi undersøger patienter med parkinson, er der flere af dem, der har problemer med en utæt tarm, og når vi undersøger deres bakterier i tarmen, kan vi også se, den er anderledes skruet sammen end hos mennesker uden Parkinson. Så der er nogle ting, der peger på, at det her godt kunne være rigtigt.

Får forskerne ret, kan det få stor betydning i fremtiden, håber Per Borghammer.

- Det, vi bedst kan forestille os, er, at man kan forhindre sygdommen hos kommende generationer. I hvert fald hos dem, hvor det muligvis starter i tarmen. Teoretisk set kunne man også forestille sig, man kunne helbrede parkinson via tarmen.