Rumhistorisk raketlanding: Genbrug af 'Falcon 9' giver håb om billigere rumfart

BAGGRUND Rumfart vil kunne blive væsentligt billigere, hvis rumraketterne kan genanvendes. Første skridt mod det, tog SpaceX tirsdag morgen, da raketten 'Falcon 9' sikkert vendte tilbage til jorden.

Falcon 9-raketten fra den amerikanske virksomhed SpaceX skrev tirsdag morgen - dansk tid - rumhistorie, da hovedrakettens efter 10 minutters flyvning vendte tilbage til Jorden og landede intakt. (Foto: - © Scanpix)

Som en oprejst blyant satte den gode 30 meter høje og blot 3,7 meter brede raket 'Falcon 9' sikkert sine landingsben på jorden små 10 kilometer fra Cape Canaveral i Florida, hvor den var lettet fra.

Mindre end 10 minutter forinden havde SpaceX-rumraketten 'Falcon 9' sendt 11 satellitter af sted ud i atmosfæren med en hastighed på flere tusind kilometer i timen.

'Falcon 9' er den første rumraket nogensinde, der har formået at lande helskindet på jorden efter affyring - og det kan få stor betydning for fremtidens rumfart.

I denne artikel vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål omkring raketlandingen.

  • Hvor opsigtsvækkende var SpaceX’s raketlanding egentlig?

  • Hvordan fungerer Falcon 9?

  • Hvilke perspektiver har det for rumfart?

  • Hvordan er SpaceX landing anderledes end Blue Origins?

  • Hvad er SpaceX overhovedet?

Det var tredje gang, rumfartsvirksomheden SpaceX forsøgte at lande det første trin i deres raket 'Falcon 9'. To gange før - i januar og april – var det mislykkedes.

Spørger man rumfartseksperter, er der ingen tvivl om, at der var tale om en stor begivenhed, da SpaceX endelig fik succes med sin landing.

- Det er temmelig banebrydende, for der er ikke nogen, der har gjort det før, forklarer formand i Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Steen Eiler Jørgensen.

Han bakkes op af astrofysiker ved DTU Space, Michael Linden Vørnle.

- Det er helt klart et vigtigt skridt i retningen mod mere genanvendelig rumfart.

Hvordan fungerer Falcon 9?

SpaceX-raketten 'Falcon 9' ved affyringen på Cape Canaveral i Florida mandag aften lokale tid. (Foto: JOE SKIPPER © Scanpix)

'Falcon 9', der blev sendt ud i rummet mandag aften, bestod af tre elementer. Første trin – løfteraketten -, andet trin og så endelig lasten bestående af 11 satelitter på toppen.

Det var det første trin, det største af de tre dele, der landede succesfuldt igen.

Den blev koblet af resten af raketten efter blot nogle få minutters flyvning. På det tidspunkt befandt 'Falcon 9' sig allerede 200 kilometer ude i atmosfæren og bevægede sig, ifølge netmediet The Verge, med en hastighed på omkring 5.000 km/t.

Herefter lavede det første trin en u-vending, slog landingsbenene ud og satte kursen retur mod jorden, hvor det landede mindre end 10 minutter efter affyringen.

Andet trin sendte lasten det sidste stykke ud i rummet, inden det også koblede sig af mere end 600 kilometer oppe i atmosfæren.

Hvilke perspektiver har det for rumfart?

Udsigten til Cape Canaveral, da 'Falcon 9' blev skudt afsted mandag aften lokal tid i Florida. (Foto: STEVE NESIUS © Scanpix)

Det koster mange penge at sende ting ud i rummet.

En gammel tommelfingerregel siger ifølge Steen Eiler Jørgensen, at det koster omkring 10.000 dollar – knap 70.000 kroner – at sende blot ét kilo ud i rummet.

Den store regning skyldes især, at raketternes første trin er enormt dyre at producere og kun bruges en enkelt gang.

- Alt går jo tabt, når det styrter i havet eller ned på en steppe og bliver smadret til uigenkendelighed og ikke kan bruges igen, siger Steen Eiler Jørgensen.

Elon Musk, grundlæggeren af SpaceX, har selv forklaret, at det koster omkring 16 millioner dollar - knap 110 millioner kroner - at bygge en raket som 'Falcon 9'. Brændstoffet derimod koster blot 200.000 dollar - eller 1,3 millioner kroner.

Så kan man reducere prisen ved at genbruge rakettens første trin, er der altså masser af penge at spare.

- På længere sigt kan man få raketter, som kan flyve ud i rummet i ét stykke, aflevere deres last, flyve tilbage igen, og så nærmest bare tanke op og være klar til at flyve igen, siger Michael Linden Vørnle.

Hvordan er SpaceX landing anderledes end Blue Origins?

Blue Origin er grundlagt af manden bag Amazon.com Jeff Bezos. Virksomheden formåede i slutningen af november 2015 at lande sin 'New Shepard'-raket - den kan dog ikke sammenlignes med SpaceX's raket, mener rumfartsekspert. (© Blue Origin)

Tilbage i november lykkedes det for virksomheden Blue Origin at sende sin 'New Shepard'-raket 100 kilometer op i atmosfæren for derefter at lande trygt igen.

Der er dog stor forskel på de to raketter.

Blue Origin sendte nemlig blot sin lodret op i luften og ned igen, hvorimod lasten på Falcon 9 skulle i kredsløb om jorden.

Skal noget sendes i kredsløb om jorden, skal raketten flyve parallelt med jordens overflade med en hastighed på næsten otte kilometer i sekunder. Det kræver omkring 10 gange så meget energi end ”bare” at flyve op, forklarer Steen Eiler Jørgensen.

- Derfor er SpaceX-raketten det, som jeg vil kalde en rigtig rumraket, fordi den er i stand til at sende ting i kredsløb om jorden, siger han.

- Blue Origin kan ikke sende noget i kredsløb. Den kan bare flyve lodret op og ned. Det er selvfølgelig flot, at de gjorde det, men der er ikke rigtig noget marked for at sende ting 100 km op og ned igen.

Hvad er SpaceX overhovedet?

Elon Musk, der foruden SpaceX også har grundlagt Tesla Motors og PayPal, har også en vision om at skabe en ny transportform kaldet hyperloop. Idéen er at fragte passagerer i kapsler i tunneller med lavt lufttryk og derved opnå hastigheder på op mod 1.200 kilometer i timen. (Foto: PATRICK T. FALLON © Scanpix)

SpaceX blev grundlagt i 2002 og har siden været med til at ruske op i en stillestående industri med to store spillere – Boeing og Lockheed Martin.

Det var rigmanden Elon Musk, der også står bag elbil-firmaet Tesla Motors og den digitale betalingsservice PayPal, som startede virksomheden.

Målet var klart – nemlig at kunne sende mennesker ud i rummet. Mennesker er nødt til at leve på flere planeter, hvis vi skal overleve i fremtiden, har han skrevet i det amerikanske magasin Esquire.

Steen Eiler Jørgensen beskriver Elon Musk som en gudsbenådet iværksætter, en nytænker og visionær mand.

- Han er virkelig i stand til at gøre en forskel i nogle markeder og starte virksomheder, som man ikke havde troet mulige, før han kom til, forklarer han.

- Det er meget, meget sjældent, at man hører erhvervsfolk være så visionære, og hvis visioner rækker så meget længere, end at de bare vil tjene penge. Musk siger faktisk, at han vil gøre verden til et bedre sted at være.