7-årig til dr.dk: Hvordan undgår astronauterne at få hjemve?

Hvor meget tjener Andreas Mogensen? Hvordan går han på toilettet? Hvad spiser han? Det og meget mere har fem rumeksperter svaret på.

Danmarks første astronaut Andreas Mogensen vinkede farvel til familie og venner, inden han stod ombord på rumskibet Soyuz TMA-18M i Baikonur. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Scanpix)

Flere dr.dk-brugere har været på tasterne og stillet spørgsmål om Andreas Mogensens rumrejse. En af dem er 7-årige Ludvig, der har spurgt:

Hvordan undgår astronauterne at få hjemve?

Jeg ved det ikke, og det er et stort problem. Jeg tror, at deres mange opgaver holder dem beskæftiget, så de ikke tænker så meget på det. Heldigvis kan man ringe hjem fra ISS, og man kan endda Skype. Det er, fordi ISS trods alt ikke er så langt væk.

Hvis eller når vi en dag sender astonauter til Mars, er det et helt andet problem at ringe hjem, fordi der går helt op til 20 minutter, fra man har sagt noget til at den anden hører det.

Astronauterne har altid nogle personlige ting med op, fx et billede af familien eller en lille figur, det hjælper nok også.

Stil dine egne spørgsmål

Fem rum-eksperter har svaret på brugerspørgsmål: civilingeniør René Fléron og astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space, samt professor Hans Kjeldsen, kommunikationsmedarbejder Ole J. Knudsen og Postdoc Christoffer Karoff fra Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet.

Du kan læse spørgsmålene og svarene her:

Hvordan er livet egentlig i et rumskib, vil mange brugere gerne vide.

Hvis han nu skal på toilettet de næste dage før ISS, hvad og hvor gør han det?

Der er et lille toilet i Soyuz, som de kan benytte i de to døgn, der går inden ankomsten til ISS.

Hvad kan man lave på en rumstation, når man holder fri?

En meget populær fritidsaktivitet er at sidde i det såkaldte Cupola-modul, der har store vinduer. Her kan astronauterne og kosmonauterne se Jorden glide forbi. Astronauterne har også en personlig computer, så de kan se film, høre musik, spille spil og sludre med os hernede på Jorden via sociale medier som fx Twitter.

Hvad spiser astronauter i rummet?

Astronautmad har udviklet sig meget siden de første rumrejser, hvor maden var en slags mos på tube. I dag ligner maden meget mere den mad, vi spiser hernede på Jorden, men der dog nogle særlige krav til astronautmad. Den skal kunne holde sig længe, og den må ikke krumme for meget eller lave dråber. Problemet med krummer og dråber er, at de svæver rundt i vægtløsheden og kan forurene udstyr på rumstationen.

Hvilket sprog bliver der talt blandt astronauterne?

Astronauterne taler russisk under opsendelsen, men på ISS er hovedsproget engelsk.

Får Andreas løn under sin oplæring? Og i så fald hvad ligger den på?

Andreas får sin løn fra ESA, og de offentliggør ikke deres løn, men mit bud ville være et sted mellem 60k og 80k euro om året under træning. Dertil kommer, at astronauter ofte får ret gode tillidshverv (bestyrelsesposter og lignende), når de bliver pensioneret som astronauter.

Hvordan kan USA og Rusland arbejde så fint sammen om ISS og rumprogrammet i det hele taget, når deres forhold ellers er så "konfliktfyldt"?

Det er videnskabsfolk, ingeniører og jurister, der arbejder sammen om ISS og ikke politikkere. Derfor fokuserer de på de tekniske problemer og ikke de inter-statslige problemer. Det er rigtigt smart at arbejde sammen, fordi vi så kan dele viden og ikke mindst udgifterne.

Hvor mange nationaliteter har været på ISS? Og hvad er raten mænd kontra kvinder?

Ombord på ISS har der været astronauter og kosmonauter fra ca. 15 lande – medlemsstater i ESA, russere, amerikanere, canadiere og japanere. Der er omkring 10 gange flere mænd end kvinder.

Hvilken vej flyver Soyuz rundt om Jorden?

Den flyver øst rundt om Jorden i en bane, der hælder ca. 51 grader i forhold til ækvator.

Hvordan føles det på kroppen, når man udsættes for så stor G-påvirkning som under selve starten? Har man svært ved at trække vejret? Gør det ondt på kroppen?

Skelet og muskler kan ikke flytte sig, så de opleves "blot" tungere. Det føles som, når en bil bremser kraftigt eller en tur i en rutschebane bare voldsommere. Blodet kan derimod godt flytte sig. Det er blandt andet derfor, astronauterne ligger ned.

Hvis de sad op, ville blodet løbe væk fra hovedet, og de ville blive voldsomt svimle eller besvime. Brystkassen bliver også tungere, så det føles som om, man har noget liggende på brystkassen, medens man trækker vejret.

Sædet, de ligger i, er formstøbt og accelerationen er "kun" 3 til 4 gange jordens tyngdefelt (altså 3-4g), så det gør ikke ondt.