Andreas og resten af besætningen på Sojuz-fartøjet skal sove på kommando

Danmarks astronaut flyver rundt om Jorden 35 gange, før han når til rumstationen. Her på siden kan du døgnet rundt se, hvor langt han er kommet.

Smilet var fremme i morges hos Andreas Mogensen (øverst) og de to andre besætningsmedlemmer, da de var på vej ud i rummet. (© dr)

I morges klokken 6:46 skrev Andreas Mogensen historie, da han med det russiske Sojuz-fartøj kom ud i rummet cirka ni minutter efter opsendelsen. Nu kredser fartøjet rundt om Jorden. Hver tur tager cirka 90 minutter.

Frem til fredag skal Danmarks astronaut sammen med de to andre besætningsmedlemmer kredse rundt om Jorden, mens højden gradvist øges til Sojuz-fartøjet når samme kredsløbsbane som Den Internationale Rumstation, ISS, 401 km over Jordens overflade.

Hjemmesiden N2YO laver kort, hvor man kan følge satellitter i realtid. Firmaet har lavet et kort for DR, hvor man både kan følge Sojuz-fartøjet og Den Internationale Rumstation, ISS, og hvor man kan se, hvor højt de ligger i kredsløbsbane over Jorden.

Kortet bygger blandt andet på data fra AFSPC - Air Force Space Command.

Russerne står for kontakten

Selv om rumstationen altså kun ligger 401 km ’væk’ svarende til mindre end afstanden mellem København og Aalborg, skal besætningen 35 ture rundt om Jorden, før den ankommer til ISS.

De sidste to runder bliver fartøjet justeret i forhold til en ’automatiske tilnærmelsesproces’ frem mod docking (sammenkoblingen).

Andreas Mogensens arbejdsgiver, Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA, forventer ikke, at der kommer nyt fra og om besætningen før fredag, for det er det russiske kontrolcenter i Moskva, der står for al kontakt med rumfartøjet.

Se mere om sammenkoblingen her

Kontrol og tests på vej til ISS

Selv om de første ni minutter er de farligste, kan der også ske uheld undervejs og ved sammenkoblingen (docking) til rumstationen på fredag.

Et russisk dokument fra kontrolcentret viser, at besætningen skal tjekke en række ting undervejs på den to døgn lange rejse op til rumstationen. Og det fylder tiden godt op, har den erfarne russiske kosmonaut Jurij Malentjenko - der skal på endnu en rumrejse til ISS i december - forklaret til DR’s Ruslands- og Ukraine-korrespondent Matilde Kimer:

- Han forklarede, at det allermest presserende under de to dages rejse er justering af kursen af kredsløbsbanen, hvor man hele tiden aflæser og indberetter tal og modtager direktiver fra kontrolcentret, siger hun.

Der bliver også tid til at sove på kommando. I skemaet står der, at Andreas Mogensen og hans kolleger skal ’lukke øjnene’, når de flyver rundt på tur nummer 6 til 11 og tur nummer 22 til 29.

De kan undervejs godt bevæge sig op i rumfartøjets kredsløbsmodul – opholdsstue - men der er kun plads til to af dem af gangen.

Andreas: Fragtfuldt, gammeldags fartøj

Andreas Mogensen er 2. pilot på opsendelsen, og han er uddannet i at betjene Sojuz-fartøjet, hvor alt står på russisk. Han har for nylig kaldt Sojuz-fartøjet for et pragtfuldt fartøj.

- Vi beskæftiger os normalt med moderne teknologi. Men udviklingen af det russiske Soyuz-fartøj begyndte omkring 1970. Og mange af systemerne bliver stadig brugt som backup-systemer – reservesystemer, siger han.

Der er tilføjet nyere computersystemer til Soyuz-fartøjet, og det gør det meget kompliceret for astronauterne at lære, men det gør også fartøjet meget robust og sikkert.

- For hvis vi mister computersystemet, kan vi gå tilbage til de gamle analoge systemer. Så meget skal gå galt, hvis vi ikke vil være i stand til at komme tilbage til Jorden. På den ene side er det et gammelt system, man har bygget oven på lag på lag, og det gør det meget svært at forstå. På den anden side er det meget robust, siger Andreas Mogensen.