ARKIV-VIDEO Sådan dækkede DR månelandingen i '69

DR's korrespondent var i fuld rumdragt, da han skulle formidle månelandingen til danskerne.

Om få timer bliver Andreas Mogensen sendt af sted for at blive den første dansker i rummet.

Andre landes rumeventyr har som bekendt foregået i årtier, og en af de helt epokegørende var, da amerikanerne landede på månen i 1969. Her rapporterede DR's daværende korrespondent i New York, Claus Toksvig, fra USA i en rumdragt, som angiveligt var ganske behagelig at have på:

- En rumdragt er en tryg kabine. Det er som at være i et luftkonditioneret rum, sagde han.

Det var også samme Toksvig, der kommenterede den direkte sending, som blandt andet blev fulgt på et opstillet tv på Lyngby Bibliotek.

Se klip fra månelandingen i 'Husker du... 1969' i videoen over artiklen.