Astronaut Andreas rejser rundt med egen læge i tre uger

Der bliver holdt godt øje med Danmarks første astronaut i ugerne efter rumrejsen.

Her hviler Andreas Mogensen ud på en briks i en helikopter umiddelbart efter landingen med Sojuz-kapslen i lørdags. I forgrunden på billedet sidder ESA-lægen Ulrich Straube. (Foto: ESA–Stephane Corvaja 2015 © ESA–Stephane Corvaja 2015)

Før i tiden havde kongerne deres egen livlæge, som rejste rundt sammen med dem. Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, har også sin egen ’livlæge’ med sig rundt.

Flight surgeon Ulrik Straube er også ansat i Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, og i de første tre uger efter astronautens landing på Jorden rejser han rundt sammen med Andreas Mogensen.

Lægen skal undersøge Andreas løbende, og det er hans opgave at opdage, hvis det korte ophold i rummet har skadet astronauten eller giver ham gener.

- Vi er meget opmærksomme på, at astronauterne ikke føler, at de bliver misbrugt forskningsmæssigt og medicinsk. Og vi respekterer, at alle medicinske oplysninger er private. Den ret stopper ikke, selv om man er astronaut, forklarer Ulrich Straube til DR Viden.

Lægerne stod klar ved landingen

Allerede da Andreas Mogensen og hans to rejsekammerater landede tidligt lørdag morgen lokal tid i Kasakhstan, stod læger klar til at undersøge dem. ESA-lægen Ulrich Straube var der også, og han hænger ved.

- Vi kigger først og fremmest på hjertekarsystemet og muskler, fordi vores erfaring er, at de er i dårligere kondition, når de vender hjem, siger Ulrich Straube.

- Normalt har astronauter også vanskeligheder med at omstille sig til forholdene på Jorden, fordi deres sanser har vænnet sig til vægtløshed, siger han.

Udfordret maksimalt på rumrejsen

Derudover har Andreas Mogensen været udfordret maksimalt med et hårdt arbejdsprogram hver dag på rumstationen.

Man havde i forvejen pakket dagsprogrammet tæt med forskningsforsøg og teknologidemonstrationer. Og så blev flyveturen derop udvidet til 51 timer i stedet for bare seks timer, så opholdet på selve rumstationen blev forkortet fra 10 til kun otte dage.

- Det gav kortere tid for ham til at vænne sig til forholdene deroppe, ligesom der var mange forventninger til hans arbejde, så det har været en ekstra krævende tur for ham, forklarer Ulrich Straube.

Scanninger af hjernen og kroppen

Andreas Mogensen kom hjem til ESA’s astronautcenter i Köln i Tyskland i lørdags få timer efter landingen. Samme dag fik han taget en muskelbiopsi. Og han har også fået lavet en hjernescanning og en muskelscanning.

Undervejs på den to døgns lange rejse op til rumstationen og under opholdet på rumstationen skulle Andreas Mogensen notere, om han var plaget af hovedpine. Det er et problem for mange astronauter, og man undersøger fænomenet særligt i øjeblikket.

Under ophold i vægtløshed flytter væske sig fra underkroppen og op til hovedet. Væskeforskydningen kan give et voldsomt pres på hjernen, så det påvirker fx synsnerven, og det kan være medvirkende til at give hovedpine.

Hjernens tilpasning til vægtløshed

Andreas Mogensen fortalte selv onsdag på et pressemøde, hvor fascinerende det var at opleve, hvordan hjernen spillede ham et puds på rumstationen.

- Vi har en ide om, at der er en direkte forbindelse mellem vores sanser – fx synet – og vores opfattelse af virkeligheden. Men vores hjerne laver en model af virkeligheden. Hvis den model ikke rigtig passer med sanserne – synet – så ændrer hjernen på, hvad den ser, siger Andreas Mogensen.

Han forklarede, at når man kommer svævende ind i et modul på rumstationen langs loftet, kan man have svært ved at genkende modulet.

Er der virkelig et hul ned?

- Jeg kunne rigtig godt lide i stedet for at flyve langs gulvet og dreje til højre - så flyve langs højre væg og stille mig på kanten af lugen, så man faktisk gik nedad. Og der var det helt utroligt, hvordan hjernen ændrede modulet til at være et dybt hul, siger Andreas Mogensen.

- Selv om jeg godt vidste, at hvis jeg trådte ud, ville jeg hænge og svæve der – så havde jeg alligevel den fornemmelse af, at jeg ville falde ned i det der hul. Så det var rigtig skægt, hvordan ting ændrer sig, fordi du ser det på en anden måde, siger han.

Årlige test som astronauter

Selv om man som med Andreas Mogensen holder særligt øje med astronauter, lige når de er vendt tilbage til Jorden, så følger Ulrich Straube og ESA alle organisationens astronauter tæt, lige fra de bliver ansat, til de bliver pensioneret.

Astronauterne skal gennemgå en årlig omfattende test lige omkring deres fødselsdag. Der undersøges de fysiologisk, ligesom man undersøger, om de er i mental form (psykologisk stabil) til at klare jobbet.

De behøver ikke være superkvinder - og mænd, men skal være sunde og raske fysisk og psykisk.

Men deres alder spiller ikke den store rolle. I 2017 sender ESA den på det tidspunkt 60-årige Paolo Nespoli ud på hans tredje mission.