Columbus-laboratoriet bliver Andreas’ centrale arbejdsplads

Mange af den danske astronauts vågne timer på ISS kommer til at foregå i en cylinder.

  • Billedet viser Columbus-laboratoriet på ISS, som det så ud i efteråret 2014. (Foto: NASA og ESA © NASA og ESA)
  • Billedet viser, hvordan Columbus-laboratoriet hænger fast uden på ISS. Den tyske astronaut, Alexander Gerst, tog billedet under en rumvandring i efteråret 2014. (Foto: Alexander Gerst og ESA © Alexander Gerst og ESA)
  • Sådan ser Columbus-laboratoriet ud på ISS - grafisk gengivet. (Foto: ESA © ESA)
  • På ESA's astronaut-træningscenter i Köln i Tyskland træner astronauterne i en tro kopi af Columbus-laboratoriet - dog uden vægtløshed - så de lærer, hvordan de skal arbejde i det, når de kommer op på rumstationen. (Foto: Stephane CORVAJA © ESA-S.CORVAJA)
1 / 4

Hvor mange astronauter skal der til at skifte en pære på Den Internationale Rumstation, ISS?

Sådan lød et af spørgsmålene til Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, torsdag, da han svarede på spørgsmål via det sociale medie Reddit. Og svaret kom prompte fra astronauten:

Én astronaut og et helt mission-kontrol-team på Jorden!

Selv om spørgsmålet er endnu en variant af vitsen om forskellige befolkningsgruppers evner udi at skifte elpærer, er der lige præcis i ISS’ tilfælde noget om snakken. Astronauterne kan døgnet rundt få svar og hjælp til alt nede fra kontrolcentre på Jorden, der også kan styre ting på rumstationen.

Centrale forskningslaboratorier

Selv om rumstationen ISS i sig selv er et forskningslaboratorium i rummet, er der tre centrale forskningslaboratorier på ISS, hvor astronauterne kan arbejde: USA’s Destiny, Japans Kibo og Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA’s Columbus-laboratorium.

Derudover sidder der forskellige udendørs forskningsfaciliteter på ISS, blandt andet en japansk robotarm, som Andreas Mogensen skal bruge, når han skal sende to danske mini-satellitter i kredsløb om Jorden.

Under sit ophold på ISS skal han udføre forskellige forskningsforsøg og teste ny teknologi. Hans primære arbejdsplads bliver Columbus-laboratoriet, der blev monteret på rumstationen i 2008.

Man spilder ikke tiden på ISS

Laboratoriet er en cylinder, der er 6,9 meter lang og måler 4,5 meter i diameteren. Man holder skarpt øje med alt, hvad der sker i laboratoriet nede fra Jorden fra Columbus Control Centre i Oberpfaffenhofen nær München i Tyskland.

Døgnet rundt moniterer Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, forskningsmodulet på ISS, og uden at kigge på overvågningsbilleder derfra kan man med det samme se på en computerskærm, når en astronaut går ind i laboratoriet, for så stiger indholdet af CO2 i luften.

Man ved også præcis, hvad der ligger i hver en skuffe, for tid er lig med penge, og det dur ikke, at astronauterne spilder tiden, forklarede en såkaldt flight controller, da DR Viden besøgte kontrolcentret i november 2014.

Sådan ser der ud på Columbus Control Centre i Oberpfaffenhofen nær München i Tyskland, hvor man overvåger alt. (Foto: Hanne Kokkegård DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

10 telefonbokse til forskningsforsøg

Columbus er smart indrettet med 10 ’telefonbokse’ til eksperimenter, hvor man ser, hvordan materialer, væsker og levende organismer herunder mennesker påvirkes af opholdet i vægtløs tilstand og langt højere stråling end på Jorden.

Man kan skifte telefonboksene eller sætte nye forskningsværktøjer ind i boksene, når man skal i gang med nye eksperimenter.

Dansk kontrolcenter står også klar

Rundt om i ESA’s medlemslande er der oprettet særlige bruger(kontrol)centre herunder ét i Odense, der holder kontakten til forskere fra universiteter og virksomheder, der har forskningsforsøg i gang på ISS, så de straks får adgang til målinger med mere.

Det gælder blandt andet Danish Aerospace Company (DAC) i Odense, der fra deres kontrolrum i Odense også er klar til at bistå Andreas Mogensen i hans arbejde i fem videnskabelige forsøg med blandt andre hovedpine-registrering, måling af hjerterytme under træning samt forsøg med en 'arm', der fra ISS kan styre en robot på Jorden.

Det tyske kontrolcenter nær München har løbende kontakt med Mission Control Centre (MCC) i Houston i USA, som sammen med et russisk kontrolcenter - Korolev - i Moskva har det overordnede ansvar for rumstationen.

Alt i forskningslaboratoriet Columbus Lab bliver overvåget på Columbus Control Centre i Oberpfaffenhofen nær München i Tyskland. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter