Dansk astronauts rumrejse bliver ændret markant

Rumrejsen begynder stadigvæk på onsdag, men hans arbejdsplan må justeres.

Andreas Mogensen og hans kolleger skal op og aflevere et nyt Soyuz-fartøj, og flyve ned i det fartøj - Soyuz TMA-16M på billedet - som blev sendt op den 28. marts 2015. For øjeblikket opholder to astronauter fra USA og Rusland sig et år på rumstationen, og eftersom Soyuz kun er sikkerhedsgodkendt til cirka 200 dage i rummet, skal de have et nyt fartøj at rejse hjem i. (Foto: NASA/Bill Ingalls © (NASA/Bill Ingalls))

Astronauter er trænet til at klare uforudsete hændelser, ændringer og forsinkelser, og her bare seks dage før opsendelsen til Den Internationale Rumstation, ISS, bliver der lagt nye planer for Danmarks første astronauts 10-dages rummission kaldet iriss.

For en måned siden blev opsendelsesdatoen skubbet fra den 1. til den 2. september. I går besluttede russerne, der står for opsendelsen, at flyveturen fra rumhavnen Bajkonur Cosmodrone i Kasakhstan til ISS kommer til at tage to døgn og ikke bare seks timer.

I dag er selve tidspunktet for opsendelsen rykket tre minutter fra 6:34 til 6:37 dansk tid, og tidspunktet for sammenkoblingen (docking) af rumfartøjet til rumstationen fredag morgen er ændret fra 9:30 til 9:42.

Derudover er Andreas Mogensens arbejdsgiver, Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, i gang med at justere hele hans arbejdsplan, fordi selve opholdet på rumstationen bliver forkortet med to dage på grund af den senere docking.

Danske virksomheder venter spændt

Det er meningen, at Andreas Mogensen skal udføre en lang række forskningsforsøg og teste nye teknologier, mens han er på rumstationen. Ligesom han skal sende to danske mini-satellitter (CubeSat) fra Aalborg Universitet og firmaet GomSpace i kredsløb omkring Jorden.

Flere danske virksomheder krydser med sikkerhed fingre for, at der bliver tid til, at Danmarks astronaut udfører deres forsøg.

ESA skriver selv i en nyhed på missionens blog: For Andreas Mogensen og iriss-missionens planlæggere vil den kortere tid på Den Internationale Rumstation betyde en væsentlig genplanlægning af tiden og eksperimenterne. Man vil uden tvivl være nødt til at overlade nogle eksperimenter til andre astronauter, så de kan blive udført på et senere tidspunkt.

Andreas Mogensen tester nyt astronaut-koncept

Andreas Mogensen skal under sin mission teste et nyt koncept for astronauter.

ESA kalder selv Andreas Mogensen for rumstationens første sprinter, fordi han med hjælp fra kontrolcentret uden for München og hans personlige mission director, Roland Lüttgens, skal udføre forsøg uden megen tid til at tilpasse sig til de udfordringer, som vægtløsheden kan give med svimmelhed, hovedpine og måske dårlig mave.

- Normalt tænker vi på langvarige ophold i rummet, men det kunne også være, at du kunne sende astronauter op i kredsløb om Jorden i kort tid for at reparere ting. Og Andreas Mogensen er en af kandidaterne til at teste og finde ud af, hvor effektivt og godt astronauter kan arbejde på korte missioner, har Roland Lüttgens tidligere fortalt DR Viden.

Det kan vise sig at blive en endnu hårdere tjans end ventet, fordi flyveturen derop er forlænget til to døgn, og Soyuz-rumfartøjet roterer kraftigt undervejs.

Usædvanligt med lang flyvetur

Siden marts 2013 har russerne med undtagelse af en enkelt gang valgt at benytte den korte 6-timers flyvetur i stedet for den to døgn lange.

Forklaringen er, at rumstationen blev flyttet længere ud i rummet i juli, fordi man skulle undvige rumskrot. Derfor kan Soyuz-fartøjet ikke nå at komme op i fart og på omgangshøjde med rumstationen på de sædvanlige fire omgange rundt om Jorden. Rumstationen flyver med en hastighed på 28.800 km/t.

Russerne skriver selv i en nyhed, at man vælger den lange flyvetur, fordi den er mere sikker.

Se en video fra ESA om docking på ISS og hør om forskellen på den korte og den lange 'docking'-metode.