Vægtløshed giver Andreas mere blod i hovedet

Selv om der er tale om en kort 10-dages mission, kan Danmarks første astronaut blive ramt af flere gener.

På billedet træner Andreas Mogensen sammen med sin kolleger fra ESA, Samantha Cristoforetti, Thomas Pesquet og Tim Peake parabolflyvning den 7. maj 2010, hvor de oplever, hvordan vægtløshed føles. (Foto: Anneke Le Floc'h © PHOTO ESA)

Lige nu er den første dansker i rummet i kredsløb om Jorden. Andreas Mogensen og hans to astronaut-kolleger fra Rusland og Kasakhstan skal 35 gange rundt om Jorden, før de fredag formiddag ifølge planen skal koble sig (docking) til Den Internationale Rumstation.

- Undervejs kan de opleve rumsyge, og det gør de fleste astronauter på et eller andet tidspunkt, fortæller danskeren Peter Norsk, der er ekspert i rumfysiologi og cheflæge hos NASA - USA's rumorganisation.

Rumsyge vil sige, at astronauterne bliver svimle og utilpasse med opkastning ligesom ved køre- og søsyge. Og astronauterne tager medicin forebyggende.

Glade smil fra Sojuz-kapslen

Vi får ikke at vide, hvordan Andreas Mogensen har det undervejs på turen, for han og hans kolleger rapporterer kun til det russiske kontrolcenter, og oplysningerne bliver ikke offentliggjort.

Men på billederne, der kom igennem lige efter opsendelsen, smilede alle tre astronauter og gav håndtegn som bevis på, at de havde det godt.

Rumophold belaster hjernen

Man ved, at astronauterne får problemer med blod- og væskeforskydning i kroppen, de oplever hovedpine, deres øjne kan blive påvirket, og deres immunforsvar bliver svækket.

Ligesom de oplever, at musklerne bliver svækket, fordi de svæver rundt og ikke skal bruge deres krop på samme måde som på Jorden.

Det betyder også, at hjertet pumper mindre og dermed bliver mindre.

Dansk NASA-læge designer medicinske forsøg

Peter Norsk er ansat til at designe medicinske forsøg og træning i rummet. Målet er at reducere de fysiologiske problemer, som astronauter oplever med vægtløshed ved længere missioner i rummet. Det er vigtigt, hvis man vil på langvarige missioner til fx Mars, som NASA har planer om i 2030’erne.

På Jorden trækkes blodet ned i benene fra hovedet og hjertet. Men når man er vægtløs minder det om at ligge i en seng med hovedet lidt nedad. Det betyder, at man får et større tryk på hovedet hele tiden, fordi der strømmer mere blod til hovedet.

- Det påvirker også hjernen, og i løbet af et par måneder trykker det på synsnerven, så astronauter oplever problemer med hovedpine og synet, siger Peter Norsk.

Hvordan kan man undgå gener?

Peter Norsk forsker i, hvordan astronauterne kan træne, så de modvirker de gener, som blodforskydningen giver i hovedet på grund af vægtløsheden. Og hvordan man kan designe forsøg, der svarer på forskellige spørgsmål omkring blodforskydningen, synet og kroppens immunapparat.

- Det vil sige, hvordan man skal træne, så man medvirker blod- og væskeforskydning i hovedet på grund af vægtløsheden, for det kan påvirke hjernens funktion og øjnene. Jeg ved fra min egen forskning i Danmark og fra NASA, at der kan der ske uventede ting med kroppen, siger Peter Norsk.

En NASA-astronaut og en russisk kosmonaut skal være på ISS i et år, hvor man ser, hvordan det lange rumophold påvirker dem.

- Så området har højeste prioritet i NASA lige nu, tilføjer han.

Andreas mister også balanceevnen

Andreas Mogensen skal kun være oppe i rummet i 10 dage, og han vil derfor ikke opleve nævneværdig muskelsvækkelser.

Men han vil opleve problemer med balancen, når han kommer ned igen, ligesom han vil kunne opleve pludselige blod- og væskeforskydninger, så han risikerer at besvime.

Det er derfor, at man altid ser astronauter og kosmonauter bliver båret ud af Sojuz-rumkapslen, når de lander selv efter korte ophold i rummet.

Sverige astronauts fik ingen langtidsgener

Sveriges astronaut Christer Fuglesang har været oppe på rumstationen på to korte missioner i 2006 og 2009 hvor han var med til at bygge og forbedre rumstationen.

Han fløj begge gange med en amerikansk rumfærge, men opsendelsen er ikke meget anderledes end den, som Andreas Mogensen oplever med det russiske Sojuz-fartøj og tog også to dage.

Christer Fuglesang blev ingen af gangene ramt af rumsyge, og det er ikke rigtig noget, som man kan træne på forhånd, forklarer han til DR.

Men han måtte arbejde på at genvinde balancen, da han kom hjem.

- Balancen forsvinder på grund af vægtløsheden, og det tager nogle dage at genoptræne sin balanceevne. Og der var også lidt andre gener, som at man ikke følte sig helt frisk, men jeg oplevede ingen langtidseffekter, siger Christer Fuglesang.

Læger følger astronauterne tæt

Alle astronauter bliver undersøgt af et lægehold før og efter missionen, så man hele tiden holder øje med, hvordan rumophold påvirker astronauterne.

Udover fysiologiske gener bliver astronauter også udsat for stråling, og de går rundt på ISS med en måler, så man ved, hvor megen stråling de får.

Man holder styr på det, fordi stråling øger risikoen for kræft.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter