VIDEO Cecilie til sin astronaut-mand: Vil denne oplevelse påvirke dig som menneske?

Andreas Mogensen deltog i dag i et kort live-interview med DR Nyheder, hvor også hans kone, Cecilie Beyer, fik mulighed for at snakke med sin mand.

- Hej Andreas, det er mig, lød det fra en storsmilende Cecilie Beyer, der i dag var inviteret ind i TV Avisens studie for at deltage i mandagens planlagte live-interview med Andreas Mogensen.

Cecilie Beyer, der har været gift med Andreas Mogensen i tre år, fik lov til at stille ét spørgsmål til hele Danmarks astronaut, der befinder sig om bord på den internationale rumstation, ISS.

Og hun ville gerne vide, om hele denne oplevelse i rummet vil påvirke Andreas Mogensen som menneske, når han kommer retur til Jorden.

- Mit udsyn vil måske ændre sig lidt, men ellers tror jeg bare, at jeg går herfra med en masse fantastiske oplevelser, som jeg altid vil huske, svarede Andreas Mogensen.

Se hele Andreas Mogensens svar på Cecilie Beyers spørgsmål i videoen i toppen af artiklen.

I alt varede interviewet, som DR Nyheders globale korrespondent Steffen Kretz stod for, små ni minutter, og herunder kan du se interviewet i fuld længde:

Facebook
Twitter