VIDEO Se Andreas Mogensens rejse fra ISS til Jorden på fem minutter

Efter en nedfart på tre timer og 22 minutter landede Andreas Mogensen i nat sikkert på Jorden.

Efter sin 10 dage lange mission på den internationale rumstation ISS landede Andreas Mogensen sikkert på Jorden klokken 02.51 i nat dansk tid.

Afskeden med ISS og bemandingen på rumstationen foregik med et måltid, inden Sojuz-landingsfartøjet blev frakoblet ISS klokken 23.29 fredag aften.

Efter en nedfart på lidt over tre timer, blev landingskapslens landingsraketter affyret 70 centimeter over jorden, så Andreas Mogensen og hans to rum-rejsekammerater kunne lande sikkert på den kasakhiske slette.

Se et sammendrag af Andreas Mogensens retur til Jorden på fem minutter i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter