Se Angela Merkel tænde for bizar fusionsreaktor

Verdens største og mest moderne fusionsreaktor af stellarator-typen, tændes for alvor i dag. Følg begivenheden LIVE!

Wendelstein 7-X er en såkaldt stellarator, en fusionsreaktor, der måske kan være løsningen på verdens energiproblemer. (© IPP)

Klokken 14.45 i dag trykker Tysklands kansler Angela Merkel på en knap, der starter den første dannelse af brint-plasma i den super-avancerede fusionsreaktor Wendelstein 7-X.

Maskinen med det tegneserie-agtige navn har kostet næsten otte milliarder kroner og ligner noget en vanvittig hjerne har skabt - men i virkeligheden er den designet af en supercomputer.

Drømmen er, at fusionsreaktorer en dag i fremtiden kan blive kilde til næsten uendelige mængder af ren energi.

Begivenheden live-streames af Max Planck-instituttet for Plasmafysik i Greifswald, og kan følges her.

To reaktordesigns konkurrerer

Ideen med fusionsreaktorer er at man på miljøvenlig vis kan høste energi fra sammensmeltningen af atomkerner - samme måde som Solen producerer energi på. Det gøres ved at holde 100 millioner grader varm plasma af tung brint fanget i magnetfelter.

Der findes to hovedtyper af fusionsreaktorer - stellaratorer og tokamak. Stellaratoren blev designet af Lyman Spitzer i USA i 1951, mens tokamak-reaktoren blev opfundet i samme periode af tre fysikere i Sovjetunionen.

Wendelstein 7-X er en såkaldt stellarator, der er en fusionsreaktor baseret på samme principper for fusion, men som fungerer meget anderledes end "traditionelle" tokamak-fusionsreaktorer.

Og indtil videre har tokamak fået næsten al opmærksomheden. Blandt andet fordi de er relativt nemme - om end stadig meget dyre - at konstruere.

Tokamak-reaktorer er store og ligner nærmest højteknologiske donuts. De fanger brint-plasmaet i en torus-formet roterende strøm. Verdenssamfundet er lige nu i fuld gang med at bygge den største nogensinde, ITER, i Frankrig.

Stellaratorens specielle form skyldes, at den følger de bedst tænkelige magnetfelter, som er beregnet af en supercomputer. (© IPP)

Stellaratorer har den fordel, at de i modsætning til tokamak-reaktorer kan holde plasmaet fanget i magnetfeltet i længere tid. Når processen er i gang, kører den ligesom af sig selv. I det traditionelle tokamak-design er plasmaudledningerne omvendt korte og ustabile - og der er stor risiko for fejl i magnetfeltet, som kan ødelægge reaktorkammeret.

Stellaratorer er til gengæld ekstremt svære at bygge, og derfor har teoretikerne bag brugt supercomputere til at designe magnetfelterne. Hele fusionsverden holder vejret og venter spændt på om dét også betyder, at maskinen virker.

For Wendelstein-designet kan i princippet fungere på niveau med en tilsvarende tokamak - og dermed slå alle rekorder for hvad der er muligt med en stellarator.

Stellaratoren har taget ni år at bygge. Den er konstrueret med en ufattelig nøjagtighed af 425 tons superledende materiale. (Foto: Beate Kemnitz © IPP)

Designet af supercomputerberegninger

Wendelstein 7-X er bygget som en 16 meter bred ring af 50 op til 3,5 meter høje superledende spoler. Tilsammen skaber spolerne et magnetisk bur, der sørger for, at det supervarme plasma, ikke rører ved reaktorvæggene.

I alt består reaktoren af over 425 tons superledende materiale, som altsammen nedkøles til tæt ved det absolutte nulpunkt.

Reaktoren er bygget ufatteligt præcist og alle svejsninger er computerkontrollerede og laserscannede. Spolerne er også formet meget specielt, og designet kommer fra utallige beregninger, udført af Max Plancks Stellarator Teori-afdeling, der over mere end et årti har fundet frem til den optimale form på magnetfeltet.

Se reaktoren blive bygget i videoen herunder:

Reaktoren har været under konstruktion i ni år, og blev testet første gang i begyndelsen af december sidste år med et heliumplasma.

Indtil nu har forskerne troet, at det kun var muligt at producere overskuds-energi med et tokamak-design. Men Wendelstein 7-X skal forsøge at bevise, at stellarator-typen også har potentiale i den retning.

Wendelstein 7-X er dog en eksperimentel reaktor, der skal undersøge mulighederne ved den specielle teknologi - den skal ikke selv producere energi.

Facebook
Twitter