Et mystisk, cigarformet objekt, der i øjeblikket er på gennemrejse i vores solsystem er muligvis en form for rumskib udsendt af en fremmed civilisation for at undersøge Jorden.

Det kan lyde som en teori udtænkt i hovederne på folk med hatte af stanniol og våde drømme om mødet med en ’alien’.

Men det er faktisk astronomer fra det prestigefulde universitet Harvard, der står bag, skriver CNN.

Forskerne Shmuel Bialy og Abraham Loeb har indsendt – men endnu ikke fået publiceret - en artikel til tidsskriftet Astrophysical Journal Letters, hvor de slår til lyd for, at objektet, der har fået navnet ’Oumuamua, ikke har en naturlig oprindelse, men at der er tale om et rumfartøj af en art.

- En mulighed er, at ’Oumuamua' er et solsejl, der flyder igennem det interstellare rum som vraggods fra avanceret teknologisk udstyr, skriver de blandt andet.

"Spektakulær teori"

Fremdriften kunne være skabt af solstråling, lyder et af deres bud på, hvorfor objektet bevægede sig igennem vores solsystem med mere end 300.000 kilometer i timen, da det havde mest fart på.

På DTU Space sidder Kristian Pedersen, der er direktør og professor i rumforskning, og som alle andre med interesse for rummet, kender han godt til det særegne objekt, som ingen ved, hvad er.

Han afviser intet, men møder teorien med en vis portion skepsis.

- Det er respekterede astrofysikere, så det er ikke hvem som helst, der står bag. De har sendt deres artikel til Astrophysical Journal Letters, der er et meget velrenommeret tidsskrift, og det er klart, at det gør man jo ikke, med mindre man har en rimelig vel underbygget teori.

- Men teorien er dog lidt vel spektakulær i forhold til det, man ville kalde den simple udgave, siger han.

Det første af sin art

’Oumuamua' er interstellart, hvilket vil sige, at det bevæger sig mellem stjernerne og ikke holder til i et solsystem, men er på gennemrejse.

Det blev opdaget i oktober sidste år af et teleskop på Hawaii, og det er snart på vej ud af vores solsystem igen, så mulighederne for at studere det svinder ind.

Objektet er det første, forskere har set, der med sikkerhed har sin oprindelse uden for vores solsystem.

Det, sammenholdt med den særlige lange cigarform som ’Oumuamua har, har sat gang i spekulationerne.

- Det er meget usædvanligt, fordi det er cigarformet. De fleste af dem, vi ser derude, er typisk runde, fordi de er stødt sammen og har slået skaller af, og så ender man med noget, der er mere eller mindre rundt.

- Derfor vil de fleste nok også sige, at det bare er et himmelobjekt, der har den særlige bane, men det er klart, at så kunne det også være intelligente væsner derude, der ville undersøge solsystemet og derfor har sendt en sonde ud, forklarer DTU Space-direktøren, der selv hælder til den første og naturlige forklaring.

Vi har ikke ledt efter dem

Forklaringen på, at ’Oumuamua er det første gennemrejsende objekt i solsystemet skal muligvis findes i, at forskerne aldrig har ledt efter noget lignende.

De fleste eftersøgninger af den slags eftersøgninger fokuserer nemlig på at finde dem, der har en bane i vores eget solsystem.

- Og det er klart, at hvis man begyndte at lave en søgning efter dem, så kunne vi lave noget statistik på, hvor usædvanligt det er, at der kommer sådan en cigarformet stenblok fra et andet solsystem ind og besøger os, siger han.

"Skal tænke frit"

I det hele taget har de to astronomers teori ikke haft meget medvind blandt forskerkollegerne, skriver CNN.

Ret skal dog være ret, og Abraham Loeb og Shmuel Bialy bruger kun ordet ’alien’ en gang i deres artikel, og det i et scenarie, som de selv holder ud i strakt arm ved at kalde det både ’alternativt’ og ’eksotisk’.

Men der skal også være plads til de mere vidtløftige tankeeksperimenter i videnskabens verden, mener Kristian Pedersen.

- Når man gør en ny opdagelse, der er så anderledes, så skal man tænke helt frit og tænke over, hvad det er, vi ser og ikke lade sig påvirke af alt for konservativ tankegang.

- Omvendt er den simpleste forklaring, at det bare er en stenblok, og ikke at det er nogle aliens, der vil studere os. Det virker på mig nok mere som ønsketænkning, siger han.