Stamceller giver halskræft-patienter livskvaliteten tilbage

Ny dansk forskning kan hjælpe tusindvis af kræftpatienter, der får spytkirtlerne ødelagt af stråleterapi.

Ved at dyrke stamceller fra fedtceller har forskere vist, at man kan hjælpe skadede spytkirtler i gang igen. Men de ved ikke helt, hvorfor behandlingen virker. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

Danske forskere har opdaget en helt ny teknik, som kan bruges til at gøre livet lettere for tusindvis af nuværende og tidligere danske kræftpatienter.

Hvis en patient har fået strålebehandling af hoved-hals-kræft, kan han eller hun have svært ved at tale og spise, fordi spytkirtlerne bliver beskadiget. Men det kan lægerne måske lave om på nu.

Teknikken er helt ny og tiltrækker allerede international opmærksomhed, siger Christian Grønhøj fra Øre-Næse-Halskirurgisk Klink på Rigshospitalet, der er en af forskerne bag opdagelsen:

- Vi har forsøgt at hjælpe patienter med de her problemer i 15 år. Nu har vi som de første i verden forsøgt at bruge stamceller til at forbedre spytproduktionen hos personer, der har været i kræftbehandling.

Forskingen er udgivet i tidsskrift International Journal of Radiation Oncology, Red Journal.

Spytkirtlerne får ar

Mennesker, der har fået kemo- og strålebehandling for kræft i hoved eller hals har ofte problemer med at spise og synke, da de har svært ved at danne spyt på grund af arvæv og dårlig blodtilførsel til spytkirtlerne.

Det er fordi vores spytkirtler er følsomme, og de kan tage skade, når de hårde behandlinger slår kræften ned. Særligt strålebehandling er skadeligt for spytkirtlerne.

- Vi oplever, at mange patienter henvender sig med udfordringer efter behandlingen. De har problemer med tørhed i munden og nedsat spytproduktion. De har blandt andet svært ved at sove, spise og tale, og mange får infektioner i munden eller problemer med deres tænder, siger Christian Grønhøj.

Stamceller høstes i maven

Men nu har forskere på Øre-Næse-Halskirurgisk Klinik altså muligvis fundet en løsning på problemet.

Lægerne har lavet et forsøg med 30 patienter. 15 af dem fik taget en prøve af deres mavefedt, som forskerne dyrkede til stamceller i laboratorier.

Normalt forstår vi stamceller som en type celler, der kan gro og erstatte en hvilken som helst anden celle i kroppen. Det er også rigtigt for såkaldte foster-stamceller. Som navnet antyder, er det dem, det tidlige foster dannes af.

Senere i livet bliver de fleste stamceller mere specialiserede, og det betyder, at de ikke længere kan blive til alle type celler. Til dette forsøg brugte forskerne stamceller fra patienternes fedtlag på maven, som de tog ud gennem en fedtsugning.

- Vi afleverer fedtet i blodbanken på Rigshospitalet. I fedtvævet er der en lille andel stamceller, som vi trækker ud og lader vokse. Efter 10-14 dage kan vi høste cellerne, og så er de klar til brug, siger Christian Grønhøj

Derefter får patienterne sprøjtet stamcellerne fra deres eget mavefedt ind i deres spytkirtler.

Forskere ved ikke, hvorfor det virker

Efter forsøget kunne forskerne konstatere, at de 15 patienter, der fik behandlingen, oplevede en markant forbedring. Forskerne kunne måle en stigning i patienternes produktion af spyt - ligesom de kunne se, at sammensætningen af spyttet blev sundere.

Forsøgspersonerne har også svaret, at de selv har oplevet en forandring og en øget livskvalitet.

- De har mindre behov for at drikke, og de har lettere ved at spise fast føde. Efter 4 måneder kan vi se en markant forbedring i patienternes spytproduktion og de fortæller, at deres livskvalitet er bedre, siger Christian Grønhøj

De resterende 15 patienter i forsøget fik en indsprøjtning med uskadeligt saltvand i deres spytkirtler. De mærkede ingen forandring. Det spøjse er, at forskerne ikke ved præcist hvorfor stamcellerne hjælper spytkirtlerne.

- Vi kender ikke den konkrete effekt, som stamcellerne har. Men vi tror, at stamcellerne nedsætter arvævet i spytkirtlerne og øger blodgennemstrømningen. Og det har formentlig også en effekt på immunforsvaret, siger Christian Grønhøj.

Facebook
Twitter