Stor asteroide susede ”tæt” forbi Jorden i nat - men bare rolig, det sker tit, siger forsker

Ved kollision med Jorden kunne den have skabt en energiudladning svarende til 100.000 hiroshimabomber.

Billede af en asteroide fra Nasa. Dette er ikke asteroiden 2000 QW7. (© Nasa)

Klokken 01.54 i nat passerede asteroiden 2000 QW7 Jorden.

I omfang var den at sammenligne med en skyskraber, og det fik det amerikanske rumagentur, Nasa, til at beskrive den som ”relativ mellemstørrelse”.

Det var på forhånd slået fast, at den ikke udgjorde en fare, selvom den passerede med 5,6 millioner kilometers afstand. Efter astronomiens målestok er det tæt på.

Men hvor stor er faren egentlig for, at vi bliver ramt af en asteroide, der kan gøre alvorlig skade på vores planet?

Det har vi spurgt astrofysiker på DTU Space Michael Linden-Vørnle om.

Hvor tit sker det egentlig, at de kommer så tæt på os?

Grafik fra Nasa, der viser asteroiden 2012 DA14's passage af Jorden. (Foto: Nasa © Scanpix)

- Det sker næsten dagligt, at en asteroide passerer forbi i en afstand på mindre end cirka 7,5 millioner kilometer. Nogle gange kan der endda være flere tætte passager på samme dag.

- Netop nu kender vi 2.015 såkaldt potentielt farlige asteroider, der har en størrelse på cirka 100 meter eller mere, og som kan komme tættere på Jorden end 20 gange gennemsnitsafstanden til Månen.

Hvor stor skade ville en asteroide kunne forårsage på Jorden?

Billede fra Nasa af overfladen på asteroiden Vesta. (Foto: ho © Scanpix)

- Asteroiden 2000 QW7 passerede Jorden med 23.000 kilometer i timen, så hvis vi siger, at den er 500 meter stor og lavet af sten, så vil den have en have en bevægelsesenergi svarende til cirka 100.000 hiroshimabomber.

- Ved en kollision ville al denne bevægelsesenergi ikke nødvendigvis blive omsat direkte til ødelæggende virkning, men det giver en idé om energiniveauet.

Har vi altid styr på dem, der kommer tæt på os?

Grafisk fremstilling af en ituslået asteroide fra Nasa. (Foto: Nasa © Scanpix)

- Det er bemærkelsesværdigt, når vi opdager større asteroider kort tid inden - eller nogle gange endda efter - at de er fløjet tæt forbi Jorden.

- Det skete blandt andet i juli i år, hvor den cirka 100 meter store asteroide 2019 OK blev opdaget, få dage før den passerede vores planet i en afstand på kun cirka 73.000 kilometer, hvilket er mindre end en femtedel af afstanden til Månen.

Er det noget, vi bør være bekymrede for?

- Vi behøver ikke være bekymrede, men vi skal være opmærksomme på risikoen og gøre noget ved sagen.

- Det er vigtigt at lære mere om, hvor stor risikoen egentlig er og samtidig at kunne varsle, hvis uheldet skulle være ude. Endelig skal vi fortsætte udviklingen af systemer, der kan beskytte os den dag, en stor asteroide viser sig at være på kollisionskurs.

Bliver vi nogensinde overraskede over en kollision?

Indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk fik en voldsom overraskelse i 2013, da en asteroide eksploderede i luften. (Foto: STRINGER © Scanpix)

- For de asteroider, vi kender, kan vi beregne, hvornår de kommer forbi næste gang. For de asteroider, vi endnu ikke har opdaget, er det en anden sag.

- Mindre asteroider kan ramme Jorden helt uvarslet, som det skete i Rusland i februar 2013, hvor en mindre asteroide eksploderede i luften over den russiske by Tjeljabinsk.

- Mange mennesker blev såret af glasskår fra knuste ruder, og bygninger fik skader på grund af trykbølgen fra eksplosionen.