120.000 briter vil have kontroversiel overvågningslov ændret

Mere end 120.000 britiske statsborgere har på blot fem dage støttet en underskriftsindsamling mod Investigatory Powers Act.

Den britiske overvågningslovgivning kaldes af flere kritikere for den mest vidtgående i et vestligt demokrati. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Det britiske parlament godkendte i forrige uge en ny overvågningslovgivning, med ganske vidtrækkende konsekvenser.

Det såkaldte Investigatory Powers Act giver nemlig efterretningstjenesterne i landet stort set frie tøjler til at overvåge britiske borgeres kommunikation, uagtet om man er mistænkt for at have gjort noget ulovligt eller ej.

Det har fået mange kritikere til at kalde den britiske overvågningslovgivning “den mest vidtgående i den vestlige verden”.

Borgere vil have loven gentænkt

Inden loven endegyldig træder i kraft, mangler den dog den formelle underskrift fra kongehuset - det som kaldes royal assent.

Modstandere af loven håber derfor, at de alligevel kan nå at forpurre den.

Derfor har de startet en officiel underskriftindsamling på det britiske parlaments hjemmeside, hvor det blandt andet lyder:

- Med dette lovforslag, vil de (efterretningstjenesterne, red) være i stand til at hacke, læse og opbevare enhver information fra enhver borgers computer eller telefon, uden krav om bevis for, at borgeren har slette hensigter.

- Dette er en absolut skændsel for både privatliv og frihed og skal stoppes!

- Vi kan løse dette, før Storbritannien bliver forvandlet til en dystopisk overvågningsstat, lyder det.

120.000 underskrifter på fem dage

Mere end 120.000 britiske statsborgere har indtil videre på blot fem dage støttet op om underskriftsindsamlingen - alene 3.000, mens denne artikel er blevet forfattet.

De mange underskrifter burde kvalificere til at få sagen taget op på ny. Reglerne for denne type underskriftsindsamlinger siger nemlig, at parlamentet skal “overveje at tage sagen op til ny debat, hvis man kan få 100.000 mennesker til at skrive under”.

Ifølge parlamentets hjemmeside betyder den vage ordlyd, at man oftest genovervejer sagerne. Dog vil appellen i sjældne tilfælde blive afvist, hvis myndighederne mener, at sagen er blevet grundigt debatteret for nylig, hvilket kunne være tilfældet her.

Så der er altså ingen garanti for, at det vil lykkes aktivisterne, at få politikerne til at kigge på sagen igen.

Digitale privatlivsforkæmpere er rasende

Som nævnt er overvågningsloven alt andet end populær hos modstandere af overvågning og organisationer, der arbejder for borgernes ret til at kunne kommunikere frit.

Kritikken går på, at den type overvågning ikke burde kunne finde lovligt sted i et demokrati.

Jim Killock, som er direktør for Open Rights Group, formulerer det således:

- Storbritannien har nu en overvågningslov, der er mere egnet til et diktatur end et demokrati. Staten har hidtil usete beføjelser til at overvåge og analysere britiske borgeres kommunikation, uanset om vi er mistænkt for kriminel aktivitet eller ej.

Edward Snowden er helt på linje:

- Storbritannien har netop legaliseret den mest ekstreme overvågning i de vestlige demokratiers historie. Den går længere end mange diktaturer.

Også en Oxford-professor, ved navn, Nando de Freitas, som arbejder for det Google-ejede kunstige intelligens-firma DeepMind, er røget til tasterne:

- Denne lov giver den britiske regering mulighed for at hacke, læse og gemme information fra enhver computer eller telefon, uden at skulle indhente en tilladelse, skriver han på Twitter, og fortsætter i et andet tweet.

- Hvis du bekymrer dig om big brother-overvågning og nedbrydning af privatlivets fred og den menneskelige værdighed, må du gerne retweete dette. Tak.

Overvågningsloven er orkestreret af den britiske premierminister Theresa May, der var indenrigsminister, da lovens ordlyd første gang blev offentliggjort, i 2015.

Facebook
Twitter