5 ting du skal vide om 'tingenes internet'

Inden længe vil alt fra vores låse og vores køleskabe til vores biler og trafiklys være internetforbundne. 26 milliarder 'ting' kan være på nettet indenfor fem år.

26 milliarder ting lige fra vaskemaskiner til veje vil være internetforbundne om fem års tid. Konceptet hedder 'tingenes internet', og det kommer med hastige skridt lige imod os. (© Skærmbillede fra IBM YouTube video)

På engelsk hedder det Internet of things (forkortet IoT).

Og selvom vi i Danmark ikke har for vane at lave direkte oversættelser af engelske teknologiudtryk, så bliver konceptet på dansk indtil videre kaldt 'tingenes internet'.

Som det fremgår af navnet, så handler det om, at internettet, fra at være noget mennesker bruger, bliver noget, vores ting også bruger.

Det kan være dit køleskab, dine låse, din vaskemaskine, dine termostater, eller det kan være børnenes bamser eller andet legetøj. Men det kan også være vores biler, trafiklys eller vandforsyning. Groft sagt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan komme på nettet, hvem de kan tale med, og hvad formålet med det er.

Og selvom det måske lyder, som noget vi ikke har brug for, så kommer det næsten med statsgaranti til at blive kæmpe stort…meget snart.

Her er fem ting du skal vide om tingenes internet:

1. Hvad dækker 'tingenes internet' over?

Der findes en række forskellige definitioner på, hvad konceptet 'tingenes internet' egentlig er.

Sagt lidt firkantet så handler det om, at helt almindelige ting, som vi bruger i vores hverdag, kan bruge internettet til at kommunikere med hinanden - og med os mennesker.

Formålet er at gøre en række af vores almindelige gøremål nemmere og mere effektive.

Et eksempel kunne være, at din lås registrerer, at det sidste medlem af husstanden har forladt huset om morgenen, og derfor sender en besked til termostaterne om at skrue ned for varmen og en besked til dine pærer om automatisk at slukke alt lyset i huset. Du skynder dig ud af døren, for du er sent på den og skal nå toget, men dit smart-ur fortæller dig, at du kan tage den med ro, fordi toget er 3 minutter forsinket.

Det hele foregår via sensorer, der kan registrere, hvor vi er (eksempelvis via en smartphone eller et smart-ur), og at vores ting og vores infrastruktur er bundet sammen i et netværk og 'taler et fælles sprog'.

IBM beskriver 'tingenes internet' som en række 'små agenter', der hele tiden er på udkig efter de ting, du skal. Et system over systemer, som skal transformere den kæmpe mængde data, vi producerer, til brugbar viden.

Udviklingen er drevet af en lang række firmaer, der hver især satser på at kunne tage en bid af kagen, og deres produkter og visioner er indtil videre det bedste pejlemærke for, hvordan 'tingenes internet' vil forme sig.

Computerchip-producenten Qualcomm viste på den netop afholdte mobilmesse Mobile World Congress sit bud på, hvordan fremtidens smarte internetforbundne hjem ser ud. Fx hvis røgalarmen går i gang, så blinker pærerne rødt, og hoveddørene i huset bliver automatisk låst op, så man kan komme hurtigt ud.

Det lyder måske mest som en plat gimmick, men hvorfor 'tingenes internet' kan blive en enorm omvæltning, forklarer Cisco, et af de andre computerfirmaer der ser store muligheder i 'tingenes internet:

- Når objekter kan sanse og kommunikere, så ændrer det, hvordan og hvor beslutningerne bliver taget, og hvem der tager dem.

2. 26 milliarder 'ting' vil være på nettet i 2020

Ifølge analysefirmaet Gartner vil 26 milliarder 'ting' være på nettet i 2020. I det tal er pc'er, telefoner og tablets ikke talt med.

Gartner estimerer, at 'tingenes internet' i 2020 vil kunne generere indtægter på over 300 milliarder dollars (1.623 milliarder kroner). Den overvejende del af indtægterne vil komme fra tilhørende services.

Andre firmaer kommer frem til nogle lidt andre tal, når de forsøger at forudse fremtiden, men fælles for dem er, at både antallet af ting der vil være på nettet, og økonomien der omkranser disse, vil udgøre en kæmpe industri.

3. Tingenes internet vil ændre infrastrukturen og industrien

Selvom tingenes internet ofte forklares med eksempler fra det private hjem, og med hjemmet i centrum, så er mulighederne indenfor det offentlige og i industriens verden mindst lige så store.

Et eksempel der ligger lige for, og som allerede er ved at tage fart, er intelligente trafiksystemer.

De kan fx bruges til automatisk at opkræve penge for parkering eller for at køre på gaden (road pricing). Det kan også bruges til at regulere trafiklys, afhængig af hvor meget trafik der er, eller skrue op eller ned for gadebelysningen, afhængig af om der er folk på gaden eller ej.

Selvkørende eller delvist selvkørende biler er også hastigt på vej. De er udstyret med sensorer, der måler afstanden til andre bilister og vejens afgrænsning, og bilerne vil på sigt indgå i et fælles netværk, der kan udveksle informationer.

Allerede nu kører Volvo et forsøg med biler, der automatisk sender beskeder til hinanden om glatte veje, med det erklærede mål at nedbringe antallet af ulykker markant.

I flere byer har man sat sensorer på vandforsyningen, der selv melder tilbage, hvis der er en lækage på et rør, hvilket giver mulighed for at spare en masse vand, der ellers bare fosser ud.

I sundhedsvæsenet kan sensorer, der sidder på patienten, konstant sende data til en computer, der kan holde øje med patientens tilstand og give en læge besked, hvis der er tal, der afviger, og der derfor er grund til bekymring.

Fællesnævneren for 'tingenes internet' er, at man automatiserer funktioner, der før var manuelle, og sammenkæder data mellem enheder, der før i tiden ikke snakkede med nogen. Formålet er typisk at spare penge, gøre ting nemmere og gøre fremskridt.

Også i industrien ser man kæmpe muligheder for, at der kommer internet i alle ting.

General Electric (GE), som er et af verdens største firmaer, kalder det for det Industrielle Internet. De har selv udviklet en softwareplatform, der har fået navnet Predix, som skal få industriens mange maskiner til at spille sammen i et stort forbundet netværk.

Selvom de kalder det noget andet, så er det grundlæggende fuldstændig det samme som 'tingenes internet'.

Netop GE er også en af hovedkræfterne bag en uge gammel alliance ved navn Industrial Internet Consortium, som også har deltagelse af blandt andre Cisco, IBM og Intel.

Og de holder sig ikke tilbage, når de skal beskrive, hvad udviklingen kommer til at føre med sig:

- Det industrielle internet vil fuldstændig transformere måden vi lever og arbejder på, skriver de og kalder 'det industrielle internet' en naturlig efterfølger til den industrielle revolution og den revolution internettet har medført.

4. Sikkerheden og privatlivet er en stor udfordring

Men der er selvfølgelig også en række potentielle problemer forbundet med, at alle vores ting kan gå på nettet. I særdeleshed sikkerheden og hvad der sker med alle de data, vi producerer.

Når alle vores ting er forbundet, kan de også blive hacket. Det har man allerede set flere eksempler på fx med Belkins WeMo produkter, men i det hele taget er home automation-produkter i øjeblikket sårbare. Der er også eksempler på, at biler kan hackes.

I en fremtid hvor vi kommer til at producere endnu flere - og mere personfølsomme - data end vi allerede gør, og hvor vi i endnu højere grad overlader beslutninger til computere, vil datasikkerhed, og lovgivningen om hvem der kan bruge vores data, og hvad de kan bruge den til, blive udfordret.

Det digitale fodspor, vi i dag efterlader os med vores smartphones og kreditkort, vil blive endnu større, og det udfordrer vores privatliv.

5. Teknologifirmaerne kæmper en benhård kamp om at komme først

Som det fremgår, er både mulighederne og pengene store, når det handler om tingenes internet.

Derfor er det også helt naturligt, at de firmaer, der nu laver hardware og software til de computere vi går på nettet med, også har tænkt sig at satse benhårdt på tingenes internet.

Apple har med deres iBeacon-teknologi givet et bud på, hvordan en række af de funktioner, som vi p.t. gør manuelt, kan automatiseres.

Google har med købet af Nest - et firma der laver internetforbundne termostater og røgalarmer - vist, at de også satser på tingenes internet.

Med deres Android-styresystem har de allerede lavet en platform, som mange andre bygger ovenpå, hvilket de utvivlsomt godt kunne tænke sig at føre videre. Deres overordnede mission er "at organisere al verdens information", så de ser naturligvis et kæmpe potentiale i al den data, som vores ting kan generere.

Microsoft har netop offentliggjort, at de snart kommer med en udgave af Windows, der er designet til tingenes internet. Styresystemet vil være gratis for firmaer at bruge, og hermed er det den første udgave af Windows, der ikke skal betales licens for.

Microsoft satser altså også på, at det er deres styresystem, der bliver integreret i vores ting, og man kunne nemt forestille sig, at de udvikler en platform med en række tilhørende services, som de istedet skal tjene pengene på.

Samsung har også for et par dage siden løftet sløret for deres bud på det smarte internetforbundne hjem.

Mens ovennævnte firmaer håber, at de kan sætte standarden for, hvordan 'tingenes internet' skal spille, så er en række af deres lidt mindre konkurrenter - blandt andet LG, Panasonic, Cisco og HTC - gået sammen i AllSeen Alliance. Alliancen satser på, at deres fælles åbne standard, AllJoyn, bliver den, alle vores dimser vil kommunikere via.

Tingens internet er når teknologierne smelter sammen

Hvis man kort skal sammenfatte perspektivet i 'tingens internet', så er det en sammensmeltning af en række nuværende og kommende teknologier, som begynder at snakke et fælles sprog.

Når der er internet i alle ting, så ved toget selv, når det er forsinket, og dit smart-ur ved hvad tid, du skal med toget. I fremtiden kan den data altså automatisk komme til dig, fordi tingene begynder at kommunikere med hinanden.

Det er ambitionen om at få sensorer, computere, cloud-løsninger og big data til at spille sammen i et meningsfyldt system. Det er alt fra de helt små ting i hverdagen til den mest centrale infrastruktur, som vil blive påvirket af, at der kommer internet i al ting.

Der er kæmpe summer penge, der skal investeres, og som kan blive tjent.

Facebook
Twitter