Åben høring: Politikerne diskuterer vores digitale fremtid

Big Data og privatliv var på dagsordenen, da IT-ordførernes nye tværpolitiske forum, Digital Politik, i dag afholdt første åbne høring.

Hvordan udnytter man bedst muligt offentlige data, uden at gå på kompromis med borgernes privatliv? Det forsøgte politikerne i dag at blive klogere på. (© Scanpix)

Spørger man en håndfuld personer, der har fingrene nede i den digitale materie, om hvor markant samfundet vil blive ændret de kommende 5–10 år, vil der med stor sandsynlighed være mindst en, der vil bruge ordet ‘revolution’.

For i takt med at computerne bliver kunstigt intelligente, robotterne for alvor begynder at udkonkurrere menneskers arbejdskraft, og der kommer internetforbundne sensorer i alting, vil mange jobs og beslutningsprocesser blive vendt alvorligt på hovedet.

Og hvad stiller man så op med det, når man er politiker og skal finde ud af, hvordan lovgivningen skal formes, og hvordan borgernes privatliv og data skal beskyttes?

Ja, det forsøger IT-ordførerne fra alle folketingets partier nu på egen hånd at finde ud af.

Intet IT-udvalg på Christiansborg

Christiansborg har nemlig ikke noget IT-udvalg og således intet officielt forum, hvor de folkevalgte kan samles om at løse opgaven.

Derfor er alle IT-ordførerne i fællesskab gået sammen om at skabe sit eget forum med det dækkende - omend lidt usexede - navn Digital Politik.

Tanken med det tværpolitiske forum er, at ordførerne kan mødes med hinanden og med offentlige og private aktører, så man i fællesskab kan finde ud af, hvordan man bedst muligt løser de store digitale udfordringer, som samfundet står overfor.

Første åbne høring

Første åbne høring løb i dag af stablen på Børsen i København med overskriften “Hvordan kombinerer vi Big Data med både privacy og danmarks digitale potentiale”.

Her var en række branchefolk, med forskellige syn på sagen, og interesserede borgere inviteret til at give deres bud på hvilke muligheder og udfordringer, man skal være særligt opmærksom på.

For hvilke af borgernes data kan man tillade at lade offentlige og private firmaer tilgå? Hvilke data skal man kunne indsamle og kombinere med hinanden, for at skabe bedre offentlige services? Og hvordan sikrer man sig, at borgernes private data - og dermed privatliv - er ordentligt beskyttet i en fremtid, hvor samkørsel og analyse af store mængder data bliver et centralt råstof.

Med andre ord: hvordan finder man balancen mellem at udvikle samfundet digitalt og få mere for skattekronerne, uden man samtidig skaber et overvågningssamfund?

At dømme fra høringen var politikere og aktører overordnet enige om, at der skal findes en fornuftig balance mellem privatliv og udvikling. Men det stod samtidig klart, at det ikke kan lade sig gøre at trække en streg, som alle høringens deltagere er enige i.

Udfordringerne er der allerede

At problemstillingen om brugen af private data allerede er lyslevende blev tydeliggjort af flere eksempler fra oplægsholderne.

Kim Elmose fra Ingeniørforeningen, IDA, og Ole Tange fra Forbundet for IT-professionelle, PROSA, bragte flere klassiske problematikker i spil, som hvordan dit Rejsekort eller kreditkort sladrer om din fysiske færden.

Men de to herrer nævnte også eksempler på såkaldt ‘hovsaovervågning’ - fx at et elselskab, der benytter fjernaflæste elmålere, kan aflæse, hvilken TV-kanal, du ser på dit TV, ved at analysere forskellen på sort og hvid på skærmen og sammenholde det med dit strømforbrug.

Dataanalyse kan nedbringe frafald på universiteter

Et andet eksempel, præsenteret af Hans Jayatissa fra IT-giganten CSC, tydeliggjorde, at tiltag, der på overfladen er velmente og positive, også kommer med en indbygget privatlivs-problematik.

Hans Jayatissa fortalte, hvordan man på det amerikanske universitet Georgia State University havde haft succes med at nedbringe antallet af studerende, der droppede ud af uddannelserne, markant.

Det lod sig gøre ved at sammenholde 700 faktorer om den enkelte studerende og via dataanalyse identificere individer, der ellers med stor sandsynlighed ville have afbrudt uddannelsen.

På den måde kunne man langt tidligere starte en dialog med de studerende, som data-analysen pegede på, og hjælpe potentielle ‘drop outs’ til at gennemføre uddannelsen. Bagsiden af medaljen er jo så bare, at alle studerende på universitetet er blevet overvåget, for at dette kunne lade sig gøre.

Som ovennævnte eksempler viser, indeholder mange digitale løsninger en konflikt mellem vores privatliv og muligheden for at skabe nye løsninger, uanset hvor velmente de så er.

Grundlæggende enighed hos IT-ordførerne

Fra flere af IT-ordførerne lød det gentagne gange fra scenen, at “uanset politiske skel er vi meget enige".

Enige om at man skal lovgive fornuftigt. Enige om at borgernes privatliv skal være i fokus. Enige om at Big Data fra det offentlige giver helt nye muligheder og store udfordringer. Og enige om, at det er super kompliceret at finde den rette løsning, indenfor et felt, hvor udviklingen vokser eksponentielt.

Endelig diskuterer politikerne vores digitale fremtid

Fra folk i salen blev der stillet spørgsmål og givet flere velmenende råd til politikerne, om hvordan de lovgivningsmæssigt skal hjælpe den digitale udvikling bedst muligt på vej.

Det var dog tydeligt at høre, at man fra politisk hold, stadig er ved at prøve at finde ud af, hvilket ben man skal stå på i forhold til den fremtid, der snart rammer vores samfund med et brag.

Men selvom det kan synes at være lidt sent, man kommer i gang, er det positivt, at politikerne nu - endelig - for alvor er begyndt at diskutere Danmarks digitale fremtid.