Amazon springer ud som galleri

Verdens største internetbutik lancerer kæmpe online-markedsplads for billedkunst.

Amazon har slået dørene op til en ny kunstportal. Med mere end 40.000 kunstværker, gør det AMazon til en de største online samlinger for billedkunst. (Foto: Skærmbillede fra amazon.com/art © Amazon)

40.000 kunstværker fra mere end 150 gallerier og kunsthandlere - det er hvad Amazons nye markedsplads for billedkunst har 'på hylderne' ved åbningen i dag.

Det gør ifølge Peter Faricy, vice president for Amazon Marketplace, butikken til en af de største online-samlinger af billedkunst.

Billeder i alle prislejer

Priserne på billederne varierer fra under 1000 kroner til over 25 millioner kroner og kommer fra gallerier fra både Europa og USA.

Portalen indeholder malerier, fotografier, tegninger og printede værker fra mere end 4.500 kunstnere, lige fra helt ukendte til ikoner som Damien Hirst og Andy Warhol.

Hvis du er interesseret i at kigge indenfor i det nye galleri, kan det findes på amazon.com/art.

Kunstnere kan ikke selv sætte deres billeder til salg, men galleriejere kan kontakte Amazon, hvis de er interesseret i at bruge Amazons art-portal til at sælge deres værker.

Facebook
Twitter