Amerikanske skoler forbyder det sociale medie Yik Yak

Det anonyme sociale netværk Yik Yak er blevet brugt til rå mobning blandt eleverne på flere amerikanske high schools. Nu kan det ikke bruges på skolerne længere.

Grov mobning har fået flere amerikanske skoler til at forbyde brugen af det anonyme sociale netværk Yik Yak. (Foto: ayelet keshet © Scanpix)

I disse dage er der nok en del unge (og deres forældre), der har haft en snak om Snapchat.

Mange der ikke før har tænkt over, hvornår man er privat, er nok blevet bekendt med, at ting man sender med sin telefon, ikke kan forventes at forblive privat eller hemmelig. Men når først man ved det, kan man jo heldigvis selv gøre noget ved problemet.

Det samme kan man ikke sige om det anonyme sociale netværk Yik Yak, som bruges til at kommunikere med folk, der geografisk er tæt på en selv. Her kan brugerne helt anonymt skrive hvad de mener - også hvad de mener om andre.

Helt ude af kontrol på high schools i USA

I USA har særligt de helt unge haft svært ved, at administrere den frihed det giver at kunne ytre sig, når man ikke skal opgive nogle som helst informationer om sig selv.

Både uskrevne sociale regler - og Yik Yaks egne regler - er i flere tilfælde blevet sat ud af spil.

Udover regulære lovovertrædelser som trusler om skoleskydninger, er en række high schools blevet ramt af en bølge af ondskabsfulde kommentarer og hård mobning rettet mod klassekammerater ved navns nævnelse.

Hadet spredte sig som en steppebrand

I en artikel på The Cut, beskriver Will Haskell, en elev fra Staples High School, hvordan det anonyme sociale netværk på få dage i foråret vendte op og ned på den ellers fredelige skole i Connecticut.

Yik Yak spredte sig ifølge Haskell som en hadefuld steppebrand.

Ingen - heller ikke dem der normalt var øverst i hierakiet - kunne vide sig sikre på, om de var den næste i rækken af elever, der skulle opleve at blive svinet til af deres klassekammerater, uden at vide hvem der var afsender.

Digital udgave af skolens toiletvæg

Beskeder som 'At O. P. har sukkersyge gør mig glad', 'Ingen tager H. med til skolebal fordi ingen har en gaffeltruck', 'Hvor lang tid tror vi der går, før A. B. begår selvmord', eller '99% af drengene har større bryster end J', var bare nogle af de mange ukvemsord, der blev skrevet om navngivne elever på skolen (som i artiklen er erstattet af elevernes initialer).

Efterfølgende er flere af disse udsagn blevet ‘stemt op', som et udtryk for at andre elever syntes godt om det, der var skrevet.

Yik Yak var på få dage blevet den digitale udgave af en overskrevet toiletvæg. Resultatet var, at flere elever gik grædende hjem fra skole, før skoledagen var slut.

På kort tid blev det så slemt, at rektor over skolens højttalersystem henstillede eleverne til ikke at bruge Yik Yak, men hans opfordring virkede, ifølge Will Haskell, kun som yderligere brænde på bålet.

Ikke en enlig svale

Haskells historie er ikke enestående i USA.

På et tidspunkt rapporterede flere skoler i Chicago, at Yik Yak blev brugt til grov mobning, hvilket fik de to unge Yik Yak stiftere, Brooks Buffington og Tyler Droll, til midlertidigt at lukke ned for brugen af deres service i hele Chicago.

Herefter gik de i gang med manuelt at oprette digitale geografiske hegn (geo-fences) rundt om byens high schools, for derefter at lukke ned for brugen af Yik Yak inde på skolernes område.

Alle skoler kan bede om at blive ekskluderet

Buffington og Droll kontaktede efterfølgende et firma, som allerede havde kortlagt 85 procent af de amerikanske skolers geografiske placering.

Med deres hjælp fik de to stiftere hurtigt mulighed for at lukke ned for adgangen til deres eget sociale netværk, på de skoler der måtte ønske det.

Yik Yak kan således i dag ikke bruges på en række middle og high-schools i USA, og alle andre amerikanske grundskoler kan på Yik Yaks hjemmeside bede om at få sat et geo-fence rundt om skolen, og få lukket for brugen af det anonyme netværk indenfor det digitale hegn.

Sociale medier er ikke noget utopia

På trods af at Yik Yak altså er blevet brugt til at sprede hadefulde ytringer, så mener Brooks Buffington ikke, at problemet er større på Yik Yak, end det eksempelvis er på Twitter, hvor folk bare kan oprette en falsk profil.

- Sociale medier er ikke noget utopia. De snævertsynede og idioterne eksisterer også i det virkelige liv, siger han til mediet Gigaom.

Buffington ser tværtimod brugernes egen selvregulering som en styrke ved Yik Yak. Et ‘yak' -som en besked kaldes - der får fem negative stemmer fra brugerne, bliver nemlig helt automatisk slettet fra netværket.

Der findes ingen fuldstændig anonymitet

På trods af Yik Yaks anonyme natur, der gør at brugerne ikke kan se hvem hinanden er, så er det ikke ensbetydende med, at man er 100 procent anonym, og kan gøre lige hvad man vil.

Yik Yak registrerer blandt andet data om brugerens IP-adresse og telefonens ID, som kan spores tilbage til den enkelte bruger.

Disse oplysninger kan udleveres til myndighederne, hvis de anonyme brugere truer andre, eller på anden måde overskrider lovgivningen. Det er allerede sket i flere tilfælde i USA, hvor blandt andet folk, der har truet med skoleskyderier, er blevet anholdt.

Facebook
Twitter