Autonome skibe skal gøre livet lettere og sikrere for søfolk

Når der er fare på færde kan skib og besætning arbejde sammen for højere sikkerhed.

Autonome skibe vil i fremtiden kunne hjælpe søfolk til at træffe bedre beslutninger til søs. (© (c) DR)

Autonome biler og autonome flyvende enheder har haft en prominent plads i nyhedsbilledet over de sidste par år med bl.a. selvkørende Tesla-biler og terrorist-jagende Reaper-droner.

Men nu skal skibene også til at være autonome. Og Danmark skal være på forkant med udviklingen.

Derfor vil erhvervsminister Brian Mikkelsen ændre lovgivningen så autonome og automatiserede skibe kan få adgang til danske farvande.

Formålet er ifølge ministeren at skære ned på antallet af ulykker til havs.

Autonome skibe har nemlig potentiale for at være sikrere end skibe, der udelukkende er styret af mennesker. Det skriver DTU i rapporten “En foranalyse om autonome skibe”, der er udarbejdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen.

Selvstyrende skibe kan undgå ulykker

Ifølge European Maritime Safety Agencys uheldsstatistikker var menneskelige fejl årsag til 62% af uheldene med EU-registrerede skibe i perioden 2011-2016.

Men der er grund til at tro, at tallet er langt højere på verdensplan, for de europæiske skibe sejler med nogle af verdens bedste navigatører, fortæller Mogens Blanke, der er professor ved DTU og medforfatter på rapporten.

Med autonome systemer er der potentiale for at skære betydeligt ned på antallet af ulykker, fordi autonome skibe med understøttelse af avancerede systemer vil kunne hjælpe mindre besætninger til at træffe bedre beslutninger.

I den daglige snak opfattes autonomi som det samme som nul mennesker om bord. Men det er ikke det, som fagpersoner taler om

MOGENS BLANKE, PROFESSOR, DTU

Mindre besætninger

Og det med de mindre besætninger er vigtigt. For selvom en automatisering gør det muligt at begrænse størrelsen på skibenes besætninger, så skal skibene ikke være 100% autonome. De skal ofte stadigvæk have besætninger om bord, eller i visse tilfælde kunne styres fra land, hvis det er nødvendigt.

- I den daglige snak opfattes autonomi som det samme som nul mennesker om bord. Men det er ikke det, som fagpersoner taler om, fortæller professor Mogens Blanke og uddyber:

- Vi taler om forskellige grader af autonomi: Fra styring af kurs og rute med autopilot på laveste niveauer, over beslutningsstøtte til navigatører på mellemste niveauer til ubemandet sejlads på det højeste niveau. Det er kun her alle afgørelser om navigation træffes af en computer.

Han fortæller, at 100% autonomi kun er relevant for meget få fartøjer. For flertallet skal algoritmerne ikke træffe vigtige beslutninger selv, de skal i stedet støtte mennesker til at træffe de bedste beslutninger.

(© (c) DR)

Kaptajn og navigatør vil måske kunne overlade nogle simple beslutninger til skibet, men hvis skibet bliver i tvivl, er der et menneske enten i nærheden eller på anden måde i kontakt med skibet, så et menneske kan skride ind. På samme måde som luftkaptajnen på et fly vil kunne skride ind, hvis autopiloten ikke fungerer.

- Vi tror, at det er muligt, at man kan lave computerprogrammer, der kan tolke en situation og reagere korrekt. Det betyder, at autonome systemer giver øget sikkerhed mod kollisioner

MOGENS BLANKE, PROFESSOR, DTU

Autonome systemer hjælper med at træffe beslutninger

Der kan fx. opstå en krisesituation, når havets “vigepligtsregler” skal overholdes. Søfolk har et regelsæt, der hedder COLREG, der beskriver, hvordan de skal forholde sig på havet. Men de regler kan være tvetydige og kan misfortolkes af søfolk, fortæller professoren:

- Men vi tror, at det er muligt, at man kan lave computerprogrammer, der kan tolke en situation og reagere korrekt. Det betyder, at autonome systemer giver øget sikkerhed mod kollisioner, fortæller professoren.

De autonome systemer vil kunne hjælpe med at holde udkig og navigere via kameraer, infrarøde kameraer, radar og lidar for at øge sikkerheden ombord.

Og det er ikke bare, når de er fare for kollisioner med andre skibe. Forbedrede systemer kan også hjælpe besætningen med at træffe beslutninger, hvis man skal foretage en undvige-manøvre.

Autonome men ikke selvlærende systemer

Selvom selvlærende systemer og kunstig intelligens er buzzwords i teknologiverdenen lige nu, så forestiller professor Mogens Blanke fra DTU kke, at det er en selvlærende algoritme, der alene skal understøtte skibene.

- Problemet med selvlærende algoritmer er, at de kan lære unoder. Algoritmer, der skal sikre mod kollision, skal sikres mod at lære noget, der er forkert. Derfor vil autonom teknologi på skibe benytte et miks af teknologier. Vi skal kunne validere, at algoritmerne altid vil foreslå handlinger, der er korrekte, forklarer han.

Pointen er, at algoritmerne skal være gode og driftsikre til det, de kan. Pålideligheden og sikkerheden er vigtigst.

- Computerprogrammerne kan forudsige skibets bane over grund ud fra søkortets vanddybder, strøm og vind og bruge disse beregninger til at undgå at gå på grund I snævert farvand, fortæller professoren.

Kontakt med land

Er der ikke en besætning om bord på skibet, vil skibene stadig have mulighed for at få støtte fra landjorden. Tanken er, at mennesker kan føre skibene via fjernkontrol, når der er brug for hjælp.

Skibene vil selv kunne spørge om hjælp, hvis de har brug for et menneske til at løse en situation, som programmet ikke kan håndtere.

Det vil teoretisk øge faren for, at hackere kan få adgang til skibets kontrol, og det er en fare, man skal tage dybt alvorligt, siger professoren, men grundlæggende kan man bruge de samme forholdsregler, som man normalt bruger til at beskytte sig mod eksterne digitale angreb.

Fremtidsudsigter

Vi skal nok ikke forvente at se autonome skibe i danske farvande i morgen, men hvis erhvervsminister Brian Mikkelsen får succes med at ændre lovgivningen, er professor Mogens Banke optimistisk omkring fremtiden.

Andre nordiske lande er allerede begyndt at eksperimentere, og eksperter forventer allerede færger med et vist niveau af autonomi i Finland og Norge inden for de næste få år.

Bliver brugen af autonome og højt automatiserede skibe godkendt i dansk farvand er det indtil videre kun til transport i vores egne farvande og til mindre skibe - fx. mindre ø-færger, slæbebåde, pramme, forsynings- og serviceskibe til boreplatforme og vindmøller.