Brasilien bygger sit eget internet

Brasilien vil bygge sit eget internet, som skal være uafhængigt af USA.

(© Scanpix)

Den brasilianske præsident Dilma Rousseff har sat blus under landets planer om at lave et internet, der ikke løber gennem USA, og hvor brasilianske borgeres data bliver på servere i Brasilien – også selvom de ligger hos Google eller Facebook. Hun vil også have det nationale postvæsen til at tilbyde brasilianerne krypteret e-mail.

Forslaget er et radikalt opgør med den måde internettet er struktureret på, men Brasilien er i fuld gang med at føre det ud i livet.

- Vi er ude af undersøgelsesfasen og ved at skrive anlægskontrakter med de brasilianske virksomheder, som skal udføre arbejdet. Vi forventer at havede første kabler klar på nettet indenfor fire år, siger Virgilio Almeida til Harddisken.

Han er udnævnt af den brasilianske præsident Dilma Rousseff til at repræsentere og koordinere den brasilianske regerings interesser på internetområdet og sidder på et kontor i Ministeriet for videnskab, teknologi og innovation i den brasilianske regeringsby Brasilia.

Protest mod USA

I september måned sidste år aflyste den brasilianske præsident et officielt besøg hos præsident Obama i USA i protest mod NSA's spionage mod Brasilien. Og så satte hun skub i landets planer for et selvstændigt internet med en tale i FN.

Den brasilianske regering vil, siger Almeida, også arbejde for et decentralt internet ved at bryde den amerikanske og europæiske dominans på oversøiske kabler.

Internetkommunikationen mellem Brasilien og Europa går nemlig normalt via kabler til USA, som sender informationen videre via kabler til Europa og resten af verden. I lyset af afsløringerne af NSA's uautoriserede aflytning og overvågning af kablerne har Brasilien derfor besluttet at lægge helt nye kabler mellem kontinenterne helt uden for amerikanernes rækkevidde.

Facebooks data skal blive i Brasilien

Men det er den anden del af brasilianerners plan, der har medført internatinale reaktioner: et krav om at alle internetvirksomheder, som anvender data af et vist omfang om brasilianske borgere, fremover skal opbevare disse data på servere i Brasilien. Fra den brasiliankse regerings synspunkt, forklarer Virgilio Almeida, er der tale om en påkrævet indsats for at decentralisere nettet.

- I dag ligger langt den største koncentration af personlige data på datacentre i den nordlige del af verden - især i USA, siger Virgilio Almeida.

Set fra hans stol i Brasilia, er problemet grundlæggende, at det virker urimeligt, at personlige data om brasilianere ligger andre steder end i Brasilien, og at man nærmest skal spørge om lov, før man kan få dem udleveret. Samtidig kan de misbruges både af efterretningstjenester og kommercielle services.

- Hvis disse data lå i Brasilien, så ville de klart være underlagt brasiliansk lovgivning. Det ville gøre mange juridske problemstillinger nemmere at håndtere, siger Virgilio Almeida.

Brasilien blandt verdens største på sociale medier

Brasilien oplever i disse år en voldsom vækst i antallet af brugere af Facebook, Twitter og LinkedIn. Blandt andet fordi landet har en hastigt voksende mængde mennesker med en smartphone i lommen.

Den del af lovforslaget, som handler om fastholdelse af internetdata på brasiliansk territorium er blevet tilføjet i sidste øjeblik og efter præsidents Dilmas tale til FN i september 2012, hvor hun præsenterede sin plan første gang. Præsidenten har også lagt pres på kongressen for at få forslaget hurtigt igennem. Efter kongressen skal det til senatet til afstemning, og til sidst skal præsidenten godkende det.

Internetaktivister er imod forslaget

Tilføjelsen har medført mange reaktioner fra blandt andet netaktivister som mener, at Brasilien her går ikke-demokratiske regimers ærinde. Hvis en sådan lov bliver international vil den – hævder de - blive hilst med glæde af lande som Kina og Iran.

Steder hvor man gerne vil have en international konsensus om bedre kontrol med data om borgerne. Det vil også blive vanskeligere at lægge pres på landene i forhold til ytringsfrihed på nettet, og det vil splitte landene i forhold til en fælles håndtering af nettet. Det vil føre til en såkaldt balkanisering, hvor det internationale internet deles op i en række mindre net, som bliver styret af nationalstater.

Først bøde, så udvisning

Virgilio Almeida kan ikke sige præcist, hvordan man vil administrere loven – vil man fx kræve, at Sverige udleverer oplysninger fra Facebooks servere i Luleå? Nu vil man først vedtage loven, og derefter skal de konkrete tiltag beskrives. I loven står der dog blandt andet at en virksomhed, som ikke overholder loven, først kan få en enorm bøde og derefter kan smides ud af landet. Noget som en række virksomheder alle formelt har protesteret imod.

Men Brasilien ser ud til at mene det alvorligt. Landet har indkaldt til en stor international konference i april 2014 i Sao Paulo, hvor man vil diskutere internettets fremtid. Alle interesser skal høres siges det. I baggrunden vil det kontroversielle lovforslag dog samtidig gå sin vej i den brasilianske parlament under pres fra præsidenten og under protest fra aktivister og internetfirmaer.

Det startede med Edward Snowdens afsløringer, og Brasilien har taget næste skridt. Internettes fremtid er i spil.

FacebookTwitter