Nedfrysning af æg, sæd og væv kan sætte livet på pause og gøre reproduktion til et planlægningsprojekt. Amerikanske karrierekvinder viser vejen, men udviklingen og de teknologiske muligheder kommer til at påvirke samfundet generelt.

Det vurderer professor og reproduktionsforsker Charlotte Kroløkke fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet i radioprogrammet ”Brinkmann på P1”.

- Det reproduktive bliver på en måde en handelsvare. Noget man handler med og investerer i. Præcis som man sætter penge ind på kontoen i banken, lægger man nogle æg ind på kontoen til senere brug. Det er kulturelt, etisk og juridisk virkelig interessant, siger hun.

Kommercielle ægbanker

I det nye forskningsprojekt ”Ice Age” samarbejder hun og kollegerne bl.a. med kommercielle amerikanske ægbanker.

I Danmark benyttes nedfrysning af ovarievæv fx, når alvorlig sygdom og behandling risikerer at gå ud over yngre kvinders frugtbarhed. Men i USA er nedfrysning af æg også et populært kommercielt tilbud til travle karrierekvinder, som kan og vil betale i omegnen af 12.000 dollars for helgarderingen.

- Det er kvinder, som ikke nødvendigvis behøver det, men som ønsker at udsætte moderskabet. De vil gerne have deres uddannelse og karriere, og de vil gerne finde manden og have et hus. Alle de ting skal på plads, og så er de nogle gange blevet lidt for gamle, og æggene er måske ikke helt så gode, som da de var yngre, fortæller Charlotte Kroløkke.

Ved at gemme æg fra deres bedste alder, når de fx er 25 år, sikrer de sig, at de har god arvemasse til rådighed, når de vil have børn som 40-årige eller senere.

- Men én ting er at have bevaret arvemassen. Spørgsmålet er også, hvordan din krop har det med at skulle bære barnet, når du er ældre. Så det er ikke nogen garanti for en lykkelig eller succesfuld graviditet, understreger Charlotte Kroløkke.

Vi vil selv bestemme

Psykolog Svend Brinkmann ser udviklingen som et tidstypisk tegn på, at vi ikke vil finde os i tilfældet. Vi vil selv bestemme, hvornår der skal ske hvad i vores liv.

- Det lyder som forbrugersamfundets hede drøm, hvor kunden altid har ret. Hvis kunden vil have et barn på et bestemt tidspunkt i livet, hvem har så retten til at sige nej.

Svend Brinkmann mener, at teknologien udfordrer vores generelle opfattelse af, hvornår man skal hvad i tilværelsen – den såkaldte ”krononormativitet”.

- Det er undertrykkende for nogle mennesker, at de skal gøre tingene i en bestemt rækkefølge. Fordi det fx vil passe dem bedre at kunne tage uddannelse og gøre karriere først og så blive mor eller far i halvtredserne tresserne. Omvendt giver det måske også en form for tryghed, at der er nogle skabeloner og nogle tidsnormer for, hvornår man gør hvad, siger Svend Brinkmann.

Barnets tarv

Forståelserne af hvad der er ”normalt”, og af hvornår man egentlig bør blive forældre, er et centralt omdrejningspunkt i Charlotte Kroløkkes forskningsprojekt. I den forbindelse dukker hensynet til ”barnets tarv” konstant op som pejlemærke.

- Men man skal være opmærksom på, hvad man egentlig mener, når man taler om barnets tarv. Fordi det netop kan blive brugt til at tæmme teknologien i en bestemt retning, som går på ”det naturlige”, siger hun.

Svend Brinkmann advarer mod at ophøje ”kernefamilien” til at være den eneste rigtige og naturlige måde at have en familie på.

- Hvis man har de kulturantropologiske briller på, véd man, at det vi kalder kernefamilien, og som vi har en opfattelse af som noget naturligt og universelt, er en undtagelse i verdenshistorien. Langt de fleste kulturer, der eksisterer og har eksisteret, har nogle andre måder at lave familier på, understreger han.

Børn uden æg og sæd

Charlotte Kroløkkes forskningsresultater kan være med til at ruste beslutningstagere, der i fremtiden skal sætte grænser for, hvad der er tilladt indenfor kunstig reproduktion. Det kommer de til at gøre sideløbende med en teknologisk udvikling, som giver helt nye muligheder.

- Jeg tror, det bliver mere og mere mainstream og almindeligt. I fremtiden kommer det til at handle meget om at lave kunstige kønsceller og reproducere sig ved hjælp af stamceller, så man hverken skal bruge æg eller sæd for at kunne få børn. Teknologien vil blive mere og mere raffineret. Men vi vil stadig diskutere, hvornår det er nok, og hvad vi kan acceptere som samfund. Og hvad der er til barnets bedste, siger Charlotte Kroløkke.