Knap har støvet lagt sig efter det dramatiske angreb på det franske magasin Charlie Hebdo, før Storbritanniens premierminister David Cameron nu foreslår helt at forbyde internettjenester, som den britiske efterretningstjeneste ikke kan få adgang til.
Cameron nævner specifikt krypterede kommunikationstjenester, der kan omfatte WhatsApp og Snapchat, hvis ikke de giver de britiske spioner adgang til at læse brugernes private kommunikation.
- Angrebene i Paris viser, at omfanget af den trussel, vi står overfor, og behovet for at have robuste kræfter gennem vores efterretningstjeneste og sikkerhedspoliti for at kunne holde folk sikre, sagde Cameron igår.
Der er valg i Storbritannien til maj, og Cameron lovede, at hvis han bliver leder af den næste regering, vil han arbejde for at få forbudt tjenester, der tilbyder brugerne at kryptere deres kommunikation.
Overvåger i forvejen meget
Udmeldingen fra den britiske premierminister skal ses i lyset af de sidste par års afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowden, i sommeren 2013 lækkede et stort antal dokumenter fra den amerikanske spiontjeneste NSA.
Disse dokumenter viste, at Storbritannien er USAs nære allierede i overvågningen af nettets brugere - og at den britiske pendant til NSA, GCHQ, i visse tilfælde går endnu videre end amerikanerne selv er i stand til.
Efter Snowdens afsløringer er behovet for brug af kryptering igen kommet på dagsordenen, og flere tjenester er begyndt at tilbyde brugerne kryptering på en nem måde. Blandt andet gør både Apple og Google det let for brugerne at kryptere deres telefoner for at besværliggøre uautoriseret adgang fra politiet og spionerne.
Terror var startskud til kontroversiel logning
Det fik dengang både amerikansk og europæisk politi til at reagere og advare mod, at de får sværere ved at efterforske kriminalitet, hvis ikke de kan gennemsøge folks digitale liv.
Flere mailtjenester tilbyder også kryptering, heriblandt Google, der for knap et år siden begyndte at tilbyde brugerne af Gmail-tjenesten, at de på en simpel måde kunne kryptere deres mails.
Oprindelig var terrorangrebet mod World Trade Center i New York i 2001 også herhjemme startskuddet til det, der endte med at blive logningsbekendtgørelsen, der foreskrev, at danskernes brug af internettet skulle logges - også selv om de ikke var mistænkt for at deltage i noget kriminelt.
Rettet: Af en tidligere udgave af denne artikel, fremgik flere tjenester, der ikke blev nævnt direkte i talen.