Når det gælder styresystemer til pc’er og mobiltelefoner, er løbet ved at være kørt. Microsoft, Apple og Google har mere eller mindre støvsuget hele markedet, og det er der næppe nogen, der får held til at rokke ved.

Men den næste computer-revolution står og banker på. Det drejer sig om ekstremt små computere og sensorer, som med hastig fart spreder sig i vores omgivelser og produkter - det der også kaldes Internet of Things (IoT).

Den slags computere skal jo også bruge et styresystem, og det har danske Nikolaj Hviid ambitioner om, i overvejende grad skal leveres af hans firma, Bragi, som har base i München.

Firmaet har netop offentliggjort det nye styresystem Bragi Intelligent Edge, ved teknologimessen Mobile World Congress i Barcelona.

Nikolaj Hviid beskriver det således:

- Det er fremtidens styresystem, som får sensorer og enheder til at snakke sammen og forbinde til tjenesteydelser på nettet. Og ovenpå styresystemet er der bygget en kunstig intelligens, der kan analysere data, siger han til DR.

Amazon Echo er bare begyndelsen

Hvis man vil forstå, hvad det er for et skifte der kommer til at ske, så giver Amazons Echo og Googles Home-højttalere et lille og tidligt indblik i fremtiden.

De smarte højtalere har i udgangspunktet ingen skærm man trykker på, men i stedet styrer man computeren med stemmen. Samtidig vil sensorerne i enhederne i stigende grad blive i stand til selv at finde ud af, hvor man er, hvad man foretager sig og hvilke oplysninger der er relevante for en.

- På en computer eller en telefon trykker du en knap og så kommer der en ny liste. Alle ikoner er bare knapper. Det skifte der går fra tredje til fjerde generation af computere, det er, at computeren begynder at forstå din situation og kommer til at agere tilsvarende og får mere naturlige interfaces, forklarer Nikolaj Hviid.

Amazons smarte højtaler har ‘blot’ syv mikrofoner, den bruger som sine sensorer, så den har altså stadig en meget begrænset høreevne.

- Men forestil dig, når der begynder at komme kameraer og distribuerede sensorer i resten af huset, der begynder at forstå, hvor du er, og hvordan du har det. Jo flere af de sensorer du har, jo mere kan de forstå, og jo mere kan de tilpasse sig din kontekst, siger Nikolaj Hviid.

Det betyder, at computeren skifter karakter fra at være en ting, man hele tiden skal fodre med information, til en der selv noterer information, der er relevant.

- Som det er nu, skal du forklare en computer en masse ting, fordi den ikke har nogen forudfattet mening. Har du været i et møde, så har den ingen anelse om, hvad der skete. Den her nye type computer vil vide, hvad der skete. Den vil begynde at kunne interagere med dig på et dybere og mere naturligt plan, siger Hviid.

Men den nye type enheder vil ikke kun finde vej til hjemmet eller kontoret. De kan ligeså vel implementeres i medicinalprodukter, biler, vejene, industriprodukter eller i de såkaldte wearables, som man kalder ure, høretelefoner og andre små computere vi bær på kroppen.

Trådløse hovedtelefoner er testplatformen

Bragi har indtil videre netop været kendt som et firma, der udviklede trådløse høretelefoner.

Firmaet havde i starten af 2014 stor succes med at fremvise det første ægte sæt trådløse høretelefoner, Dash. Produktet fik heftig medvind på crowdfunding-platformen Kickstarter, hvor helt almindelige forbrugere tilsammen investerede over 20 millioner kroner.

Men faktisk har høretelefoner aldrig været den centrale idé med at starte Bragi.

- Vi ville lave små kontekstuelle computere. Computere der har en masse sensorer, der forstår, hvad jeg laver, og her har hovedtelefonerne været vores udviklingsplatform, fortæller Nikolaj Hviid.

Succes gav store udfordringer

Succesen på Kickstarter gav dog paradoksalt nok firmaet store udfordringer. I stedet for at kunne bygge enhederne i baglokalet, måtte Bragi sætte en industriel produktion op.

Det krævede både tid og ændringer af Dash. Derfor måtte støtterne væbne sig med stor tålmodighed, og der gik næsten 2 år, før de første fik deres høretelefoner.

Men samtidig byggede Bragi et såkaldt neuralt netværk (det der ofte kaldes kunstig intelligens) til fx at lære sensorerne at genkende, når en person falder.

- Vi brugte næsten fire år på at få den her kunstige intelligens ned i så lille en computer, og det er vi sådan set de eneste i verden, der gør pt, siger Nikolaj Hviid.

Får computere til at tale med hinanden - uden internet

Styresystemet er altså en udløber af de to teknologier - kunstig intelligens og computere der kan kommunikere med hinanden (den højre og venstre høretelefon).

Ifølge den danske iværksætter er det særlige ved Bragis styresystem evnen til at få virkelig små computere til at tale med hinanden og samtidig at kunne analysere data via den kunstige intelligens, uden at være forbundet til nettet. Hviid kalder det selv for kollaborativ IoT.

- Hvis den selv kan finde ud, hvad der sker, hvis den virker uden den forbinder sig til nettet, så får man det man kalder en intelligent edge. Det vi har lavet, er en platform for intelligent edge, siger han.

Med andre ord er det en platform, præcis som Windows eller Android, som andre firmaer kan gøre brug af i egne produkter - bare til den næste generation af computere.

Amazon og Google tager markedet

Nikolaj Hviid identificerer særligt Amazon men også Google, som de to firmaer der umiddelbart vil manifestere sig på dette marked. Og han kunne da også godt tænke sig, at fx Amazon ville bruge Bragis styresystem.

Men for helt at forstå hvad ambitionen er for Bragi, forsøger vi os med dette spørgsmål:

I vil være det næste Windows?

- Lige præcis, lyder svaret prompte fra danske Nikolaj Hviid - uden at blinke.