Danske droner udforsker Nordatlanten

Det rådgivende ingeniørfirma COWI sender to droner op til forskningsprojekter i Nordøstgrønland og Alaska.

COWI har tidligere fløjet med droner i Grønland. Her er et foto fra en video af Russel-gletscheren ved Kangerlussuaq, som COWI filmede sidste år. (© COWI)

I august svæver to danske droner fra det rådgivende ingeniørfirma COWI over havisen et sted i Alaska og området ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland.Dronen i Alaska skal måle tykkelsen af havis, finde optimale sejlrender i isen og holde øje med appelsiner, der skal simulere olieforurening. Forskningsprojektet er styret Cambridge University.Dronen ved Zackenberg skal lave et terrænkort i 3D med en præcision på 10 cm pr pixel bestilt af forskere på Aarhus Universitet. De vil gerne have et Grønlandskort, der er lige så nøjagtigt at arbejde med som de Danmarkskort, man er vant til at bruge.

Droner giver uanede muligheder- COWI er ekspert i landmåling og kortlægning, og selskabet har gennem længere tid arbejdet med droner, fordi man kan se, at droner giver uanede muligheder for at udforske nye ting.

Det siger markedsudvikler og erfaren droneflyver Stephan Mølvig, der selv tager tre uger til Alaska.Dronerne er autonome og styrer sig selv ud fra det, de er programmerede til, mens COWI-folkene nede på jorden sørger for, at dronerne gør, som de skal.Opmåling og rekognosceringI Alaska skal Stephan Mølvigs drone lave en terrænmodel af havisen oppe fra og følge en ubemandet ubåd, der samtidigt sejler under isen og måler op.

- Mine målinger skal sættes sammen med ubådens opmålinger, så man har en fuld opmåling af havisens tykkelse. Isens bevægelser har fx store konsekvenser for Nordøstpassagen, siger Stephan Mølvig til dr.dk/viden.Dronen skal også bruges til rekognoscering af smarte sejlrender gennem isen, så fx isbryderen med forskerne om bord ikke behøver presse sig gennem isen et svært sted, hvis der er en åbning i isen lidt til højre for isbryderen.- Der er droner også oplagte værktøjer at bruge, forklarer Stephan Mølvig.Olieforurening med orange appelsinerEndelig skal dronen holde øje med en masse appelsiner, som forskerne smider over bord for at simulere en olieforurening i arktiske egne.- Det er let at se, hvordan de orange frugter bevæger sig i ishavet. Og forskerne kan bruge den viden i forhold til oprensning efter olieforurening, siger Stephan Mølvig.

Projekterne kan udvikle sig undervejsHam og hans kollega, der samtidigt rejser til Nordøstgrønland, glæder sig meget til projekterne.- Jeg er enormt spændt på, hvordan det kommer til at gå, for der er mange ubekendte, når man opererer med droner i kolde egne, siger han.Samtidigt kan forskningsprojekterne også udvikle sig undervejs.- Når man finder ud af, hvilken platform man har til rådighed med en drone, finder man på nye ting, den kan bruges til, siger Stephan Mølvig.Markedet for droneflyvningCOWI får megen erfaring ud af at deltage i projekterne i de arktiske egne, og det handler også om at blive klædt på til fremtiden, forklarer markedsdirektør i COWI Morten Krebs:- Nordatlanten er et interessant marked for COWI. Især offshore er der et potentiale, men hvis mineindustrien kommer i gang i Grønland er det også meget interessant for COWI.

COWI er i fællesskab med HCA-lufthavn på Fyn ved at udvikle et testcenter for droner og sensorer. Det skal løse nogle af de problematikker, der er på området, herunder 'out of sight'-flyvninger som ikke er tilladt i Danmark i dag.- Derfor vil vi gerne teste vores udstyr i områder med få mennesker og under ekstreme vejrforhold for at kunne dokumentere, at vores udstyr ikke er til fare for tredjdepart under danske forhold, siger Morten Krebs.

Det er en helikopterdrone fra det danske firma Danish Aviation Systems, COWI skal bruge til forskningsprojektet i Alaska. (Foto: Stephan Mølvig © COWI)
Det er en helikopterdrone fra det danske firma Danish Aviation Systems, COWI skal bruge til forskningsprojektet i Alaska. (Foto: Little Smart Things i Nexø © www.littlesmartthings.com)
Facebook
Twitter