Defekte atomure spænder ben for europæisk GPS-konkurrent

De atomure, der gør det europæiske Galileo-system mere præcist end amerikanernes GPS, er begyndt at fejle.

18 af i alt 30 Galileo-satellitter er nu i kredsløb, men de atomure, der skal gøre systemet uhyre præcist, er begyndt at svigte. (© ESA)

Jublen var stor, da Den Europæiske Rumorganisation, ESA, i december kunne meddele, at det europæiske navigationssystem Galileo var oppe at køre.

Knap en måned senere er den europæiske konkurrent til det amerikanske GPS-system dog plaget af, hvad der forhåbentlig er børnesygdomme: Ni ud af 72 atomure på de 18 satellitter, der indtil videre er sendt i kredsløb, er stoppet med at fungere.

Atomurene er Galileos hovedvåben i kampen mod GPS om at udgøre Jordens mest præcise navigationssystem. På tre millioner år taber urene bare ét sekund - hvis de altså virker.

Teknikere på bar bund

Hver satellit i Galileo-systemet er udstyret med fire atomure, men på flere af satellitterne er det nu kun tre ud af fire ure, der virker. En enkelt satellit har kun to fungerende ure.

Ikke overraskende har ESA’s teknikere travlt med at prøve at finde ud af, hvorfor urene ikke virker.

I en pressemeddelelse skriver ESA, at man blandt andet har kontaktet det indiske rumagentur, ISRO, der benytter sig af samme type ure i deres satellit-navigationssystem for at høre, om de har oplevet samme fejl.

Men det har de ikke, og teknikerne er indtil videre efterladt på bar bund.

To slags ure

Galileo-satellitterne er udstyret med to former for atomure. Denne ene slags er et såkaldt rubidium-ur, der er baseret på rubidiumatomer. Disse er også det amerikanske GPS-system udstyret med.

Den anden slags er det uhyre præcise brintmaser-ur. Det er dette ur, som kun mister ét sekund på 3 mio. år, men det er også dette ur, som primært er sat ud på Galileos satelitter.

Lige nu er 18 af i alt 30 satellitter i Galileo-systemet sendt i kredsløb. De resterende skal opsendes frem mod 2020.

Til den tid skal systemet, der endnu er afhængigt af hjælp fra GPS-satellitter, have en positionsnøjagtighed på under en meter over hele Jorden.

Galileo-signalet forventes også at blive mere præcist inden døre, under træer og lignende end GPS-systemet, der oprindeligt er udviklet - og ejes - af det amerikanske forsvar.

Udover GPS og Galileo har også det russiske militær navigationssystemet GLONASS, mens det kinesiske BeiDou-system forventes at være fuldt færdigt i 2020.

Facebook
Twitter