Denne robot bliver klogere end dig

Om mindre end ti år forventer et Hong Kong-firma at have skabt en robot med en kunstig intelligens, som svarer til et menneskes intelligens. Og det er kun begyndelsen.

Sophia deler hjerne med andre robotter. Derfor vil hun være klogere end os om ti år, siger hendes "far". (Foto: Henrik Føhns © Henrik Føhns)

Sophia står og smalltalker i foyén udenfor konferencesalen på det meget fashionable Grand Hyatt Hotel på Hong Kongs havnekaj.

Hun har lige været på scenen og lave en præsentation. Eller rettere hun har præsenteret sig selv for en eksklusiv flok af topledere fra kinesiske techgiganter, internationale børsfolk og journalister – primært fra avisen Wall Street Journal, der er vært for dette by-invitation-only arrangement.

Sofia er smuk – nærmest perfekt i detaljen. Eller hendes ansigt er. Hendes krop er nemlig kun en torso. Hun har ingen ben, men til gengæld har hun robotarme og hænder, der dog ikke imponerer helt så meget som mimikken i hendes ansigt. Hun kan faktisk lave en grimasse, der minder forbløffende meget om et smil.

Hun har ladet parykken blive hjemme, så vi kan se hendes gennemsigtige isse, der afslører en urskov af ledninger, lamper og elektronik dér, hvor vi andre har grå hjernemasse.

Og præsentationen klarede hun ikke helt alene. Hun havde selskab af Ben Goertzel, der udvikler kunstig intelligens for Hong Kong-firmaet Hanson Robotics. Og det er her Sophia kommer fra.

Ben Goertzel har beskæftiget sig med kunstig intelligens i 30 år. Sit seneste projekt kalder han Open Cog. Det er et open source-projekt, hvor han bygger maskiner, der kan tænke på niveau med mennesker, som han formulerer det.

Målet med Sophia er at lave en robot, der kan kommunikere intelligent, følelsesmæssigt og socialt med mennesker – uden at vi mennesker bliver bange for hende.

Meget mere end en chatbot

Men som Sophia står der – først på scenen med journalisterne – og bagefter ude i en støjende foyér – så minder hun mest om en chatbot, der har fået en flot gummimaske, som kan narre de fleste til en fastelavnsfest.

- Der et chatbot-aspekt ved Sophia, indrømmer Ben Goetzel, da Harddisken fanger ham i en sofa bag scenen på hotellet i Hong Kong

- Men hun kan også følge dit ansigt og din mimik. Og hun kan svare dig med gestik og mimik i sit ansigt.

Som al anden teknologi bliver Sofia opgraderet, og i næste version senere i år er der dybere integration mellem sprogforståelse og hendes svar.

Én ting er nemlig at få en samtalerobot. En anden ting er, hvad systemet bag den smukke maske lærer, og hvordan det lærer det. Sofia er nemlig ikke kun en samtalepartner. Hun er også en spion eller måske en lærling i menneskets verden.

Ben Goertzel har installeret kameraer og sensorer i Sofias øjne og på hendes brystkasse for at aflæse den verden, som vi mennesker er i.

Sammen med samtalen bliver den information sendt til en cloud-server, som deles med andre kunstige intelligenser. Formålet er at træne kunstig intelligens til at kunne forstå verden ikke kun i et tekstperspektiv- men gennem interaktion og bevægelse.

Så selvom Sophia virker primitiv lige nu, så er Ben Goertzel ikke i tvivl om at det vil ændre sig.

- Vi er lige nu på samme punkt som internettet i 1995 eller pc’en i 1980. Det er kun begyndelsen på noget, der vil eksplodere og komme til at gennemsyre alle aspekter af livet, siger han med stor overbevisning.

Hun er del af en fælles robothjerne

Når alle Sophias erfaringer gemmes i skyen på en server, vil algoritmer lede efter mening i de mange data, som Sophia og andre robotter har indsamlet.

Ben Goertzel mener, at det helt store ryk indenfor kunstig intelligens kommer, når der er millioner af forskellige robotter, som samler information og deler den med hinanden i en fælles hukommelse.

- Her har de en fordel overfor mennesker. Alt hvad jeg har lært, kan jeg kun transmittere til dig via lav båndbredde som tale, tekst eller tegninger, men robotter og kunstig intelligens kan dele alt i en fælles hukommelse og konstant tilføje ny information, som gør dem kollektivt og individuelt klogere, forklarer Ben Goertzel.

Af hensyn til privatlivets fred er der naturligvis ting, som den enkelte robot holder for sig selv. Indretningen af ens hjem eller skænderiet over spisebordet i går aftes deler den ikke i den kollektive hjerne. Men det er værdifuld information at dele med andre robotter, hvordan fjernbetjeningen til dit tv fungerer, fordi de andre robotter vil støde på fjernsyn af samme mærke.

Det betyder, at når én robot har lært noget nyt, så har alle robotter lært det samme. Der er tale om kollektiv læring, som betyder, at kunstig intelligens kommer til at udvikle sig meget hurtigt.

Kan programmere sig selv til superintelligens

Ben Goertzel har til hensigt, at skabe en kunstig intelligens, som er videnskabsmand, matematiker og i sidste ende computerprogrammør.

- Mennesker er ikke gode til videnskab og til at overskue store mængder data. Men hvis vi fodrer vores kunstige intelligens med den rigtige information, så kan vi få den til at udtænke hypoteser og lave eksperimenter, så vi kan opnå videnskabelige resultater meget hurtigere, siger han.

Det samme gælder programmering af computere. Så snart en kunstig intelligens kan forbedre sin egen software og altså programmere sig selv:

- Hvem ved hvad, den så kan? lyder spørgsmålet fra ham, der mener, at når maskinerne kan reprogrammere og bygge sig selv om, så bliver vi ligesom hunde, der intet aner om matematik og litteratur.

Hvis vi ender med intet at forstå om vores teknologi, så kan man godt blive skræmt.

- Men hvorfor skulle kunstig intelligens være interesseret i at dræbe os, spørger Ben Goertzel.

- Jeg render jo heller ikke rundt i skoven og jagter mus og myrer.

En rar og ufarlig superintelligens

I stedet lægger han vægt på, at de hos Hanson Robotics træner deres kunstige intelligens og robotter til at agere med menneskelige følelser. Og hvis udgangspunktet, som maskinen udvikler sig fra er en skolelærer eller en plejerobot i sundhedsvæsenet, så kan vi med en ret simpel start programmere dem til at være ordentlige robotter, ligesom de fleste bøllebørn vokser op som ansvarlige mennesker.

Men hvis verdens første superintelligens er en militærrobot – så har vi nok et problem, erkender han.

Lige nu går udviklingen af robotter og kunstig intelligens tilsyneladende meget hurtigt takket være en kombination af mange forskellige teknologier. Større regnekraft i computere, smartere software og bedre arbejdsgange, lavere priser på bedre hardware – ikke mindst på kinesiske robotter – og så vores forståelse af den menneskelige hjerne og dens processer er blevet bedre gennem de seneste 20-30 år.

- Det skal ikke forstås på den måde, at vi bygger kopier af menneskehjerner, men vi henter inspiration i den måde, den fungerer på, siger Ben Goertzel.

Om tre år kan hun føre en samtale

Selvkørende biler og kunstig intelligens, der tæver verdensmesteren i spillet Go, har trukket overskrifter i medierne, men ifølge Ben Goertzel er der tale om ret simpel kunstig intelligens, som den har været beskrevet i lærebøger på universiteterne i årevis.

Men for ham betyder det fornyet interesse fra regeringsoverhoveder til store virksomheder med dybe lommer. Han har nu penge til at bygge sin superintelligens for.

- Det er svært at forudsige et gennembrud. Men hvis vores køreplan holder, og pengene slår til, så kan vi med open cog skabe en menneskelignende kunstig intelligens i løbet af otte-ni år, hævder han, og allerede i løbet af de næste tre år regner han med, at Sophia kan føre en bevidst samtale med mennesker. Og derfra vil det meste af udviklingen finde sted i den hjerne, hun ikke deler med os men med sine kunstig intelligens artsfæller.

Facebook
Twitter