Da EU-domstolen tidligere i dag valgte at give Facebook-aktivisten Max Schrems medhold i en klage over selskabets påståede samarbejde med de amerikanske spioner fra NSA, underkendte domstolen samtidig en 15 år gammel europæisk-amerikansk aftale om, hvordan data skal behandles, når det sendes fra det stramt regulerede EU til det meget mere lempelige USA.

Denne aftale havde i forvejen nået sidste salgsdato - ikke mindst fordi NSA-whistlebloweren Edward Snowden for mere end to år siden kunne afsløre, at amerikanske spioner har fri, uhindret adgang til at kigge med i alle de data, vi lægger hos de amerikanske internetgiganter. Det har internetgiganterne selv benægtet.

Facebook har foreløbig ikke selv kommenteret på afgørelsen.

Ikke meget - eller rigtig meget

Men hvad betyder dagens afgørelse i praksis - for dig, der bruger Facebook og andre amerikanske tjenester ?

Rigtig meget, mener Max Schrems, der i dag har vundet en af de mest markante sager i sin relativt korte karriere som Facebook-aktivist.

- Det vil forhåbenlig blive en milepæl for privatliv på nettet. [...] Afgørelsen betyder, at virksomheder og myndigheder ikke bare kan vælge at ignorere vores basale rettigheder på nettet, siger Schrems i en kommentar.

Han venter dog ikke, at der sker revolutioner lige nu og her.

- Den gennemsnitlige forbruger, vil ikke se nogen restriktioner i den daglige brug. Men forhåbentlig vil de snart kunne bruge nettets tjenester, uden at blive masseovervåget, lyder vurderingen fra Max Schrems, der understreger, at en potentiel konsekvens kan være, at de mange amerikanske nettjenester nu kan se frem til at blive sagsøgt i hvert eneste af de 28 medlemslande.

Ført krig på mange fronter

Schrems har gennem flere år ført krig på adskillige fronter mod Facebook, som han mener groft overtræder mange EU-regler. Det gælder ikke blot amerikanske spioner, men også en - efter hans vurdering - alt for omfattende dataindsamling, der sker uden at brugerne er blevet informeret grundigt nok.

Schrems var også manden, der for et par år siden som den første fik fuld aktindsigt i de data, Facebook havde samlet ind om ham. Det viste sig at være et 1200 sider langt dokument, der rummede ting, han slet ikke vidste hvor kom fra, og data, han troede, han havde slettet.

Dagens afgørelse fra EU-domstolen underkender i princippet eksisterende aftaler på området - og det kan betyde, at Facebook nu ikke uden videre kan sende data om de europæiske brugere til USA.

Hos advokatfirmaet Plesner er partner og ekspert i persondataret, Michael Hopp, imponeret over østrigske Max Schrems bedrift - men han tvivler på, at privatpersoner på kort sigt vil kunne mærke ændringer.

En cadeau til retsstaten

- Det kommer ikke til at have nogen betydning for hverdagen. Men man skal ikke være blind for, at der er en masse helt almindelige danske virksomheder, der nu kan blive udfordret, fordi de fx skal sende data til deres amerikanske moderselskab i forbindelse med personaleadministration.

Han er dog begejstret for, at det overhovedet kan lade sig gøre at få en sag så langt.

- Det er en cadeau til retsstaten, at en sådan en som ham kan få en sag helt til tops i EU. Det viser, at systemet virker, og at man kan komme hele vejen, hvis man har merit til en sag. I princippet kan man argumentere for, at vi har fået en bedre databeskyttelse, fordi vi får højere krav til, hvornår data kan sendes til et tredjeland.

Sagen er foreløbig sendt tilbage til de irske domstole, der nu må vurdere Schrems klager over Facebooks dataudlevering uden at henvise til dataudvekslingsaftalen.