Det mørke net: Skabt til sikkerhed - et hit hos kriminelle

Det er langt fra kun kriminelle, der benytter det såkaldte mørke net. Systemet er skabt til sikkerhed og personer lande med ondt i ytringsfriheden - og er et godt værktøjer til alle, der ikke vil overvåges af amerikanske spioner.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © )

Når retten i Randers om nogle dage afsiger dom i sagen mod en 48-årig mand, der anklages for at drive et pædofilt netværk og for forsøg på handel med børn, dukker en særlig teknisk fidus igen frem til overfladen.

Manden har nemlig ifølge anklageskriftet brugt det såkaldte mørke net til distribution af børneporno, og i ly af mørket udvekslet billeder og video i en aura af digital anonymitet.

Men mens tilnavnet mørkenettet antyder ondskab i koncentreret form, er nettet faktisk ikke helt så mørkt, som navnet måske antyder. Faktisk blev det oprindelig opfundet og udviklet af det amerikanske militær, der ville skabe en kanal til sikker udveksling af oplysninger og efterretninger.

Priser og problemer

Projektet har sågar modtaget frihedspriser og hæder fra blandt andre privatlivsforkæmperne i den markante organisation, Electronic Frontier Foundation.

Når man færdes på den almindelige del af internettet, trækker man et digitalt spor efter sig, som ret let kan samles op af både NSA, kommercielle virksomheder og givetvis også efterretningstjenester i mange andre lande, især ikke-demokratiske lande som fx Kina.

Det kan være data om ens IP-adresse, der identificerer netop din computer - eller data, der samles ind via såkaldte cookies, der plantes på din harddisk af netsider, eller ved at afkode lige præcis din helt unikke kombination af installerede skrifttyper, browserversion, systemoplysninger og meget andet.

Grå hår i hovedet

Teknikkerne til at overvåge nettets brugere er mange, og her blev Tor-nettet netop skabt til at sætte grå hår i hovedet på overvågerne. Tor står for The Onion Router - og ideen bag nettet er, at du ikke surfer direkte på nettet, men i stedet via en labyrint af andre computere, der tilsammen gør det stort set umuligt at spore hvem du er, og hvor du sidder i verden.

Denne labyrint drives af frivillige deltagere, og der er også et hjørne i Danmark.

Den tilhørende Tor-browser går skridtet videre og sørger desuden for at anonymisere det digitale fingeraftryk, som din normale browser efterlader på nettet. Tor-browseren blokerer også for en række af de kendte tricks, der kan skaffe uvedkommende adgang til din computer, fx via Flash-videoer eller reklamer på nettet.

Både lovlige og ulovlige ting

Tor-nettet er i sig selv neutralt og kan bruges gratis af alle - både til helt lovlige og til smækhamrende ulovlige aktiviteter. Således er Tor-nettet et glimrende værktøj, hvis man fx kæmper for frihed i udemokratiske lande, eller hvis man bare ikke har lyst til at den amerikanske spiontjeneste NSA læser med over skulderen, når man surfer rundt på nettet.

Ikke overraskende har kriminaliteten også fundet vej til Tor-nettet, hvor sagen om den 48-årige mand fra sagen i Randers langt er den første sag om kriminalitet og pædofili.

Også narkokriminalitet trives herinde i stor stil. Bedst kendt var markedspladsen Silk Road, hvor pushere og narkohandlere i fuld offentlighed købte og solgte narko, og hvor det også var muligt at købe håndvåben, stjålne kreditkort og meget andet.

Narko, masser af narko

Silk Road-markedspladsens valuta var den digitale kryptovaluta, bitcoin, hvis særegne konstruktion yder de handlende en vis beskyttelse mod uvedkommende øjne. Silk Road blev lukket i 2013, men er siden blevet efterfulgt af en helt stribe netsteder, der er skåret over samme læst.

Også danske narkohandlere har været at finde på Tor-netværket, og er det givetvis stadig. Det er dog en ganske uoverskuelig omgang at finde rundt på Tor-netværket, for netop fordi det ikke er en del af det almindelige internet, kan man heller ikke søge dele af indholdet frem via fx Google.

Vil man finde frem til en skjult side som eksempelvis Silk Road, skal man kende adressen på Tor-netværket på forhånd.

Når man færdes på nettet via en Tor-browser, kan ejeren af et netsted - eller politiet - kun se oplysninger om den sidste server i den labyrint, som ens trafik har været sendt rundt i. Men Tor-netværket er konstrueret, så det er svært - eller helt umuligt - at spore trafikken tilbage til netop din computer.

Storbritannien: Flere fordele end ulemper

Ikke overraskende har både efterretningstjenester som NSA og mange andre været interesserede i metoder til at hacke Tor-nettet, og der har været eksempler på, at politiet har fanget kriminelle, der ellers skjulte sig her. Politiet har af indlysende grunde ikke oplyst, hvilke teknikker, de har brugt - men der er flere kendte svagheder i Tor-netværket.

Almindelige brugere vil opleve, at Tor-nettet er utåleligt langsomt, fordi der netop er så mange led, man skal sendes rundt i, før man når frem til det sted, man ville hen.

I Storbritannien forsøgte premierminister David Cameron tidligere på året at markere handlekraft ved at blæse til kamp mod kryptering på nettet, og Tor-netværket var blandt de teknologier, som Cameron gerne så forbudt.

Kort efter faldt det britiske parlaments kontor for teknologi og videnskab premierministeren i ryggen, da det i en rapport konkluderede, at fordelene ved sådanne teknologier er større end ulemperne, og at britisk politi i øvrigt selv benytter nettet til at sløre deres efterforskningsteknikker.

Dengang udgav parlamentet en rapport om kriminalitet på Tor-nettet, der kan findes her (PDF).