Vi holder foran porten til Mcity.

Det er verdens første testbane dedikeret til selvkørende biler. Den hedder Mcity, fordi den ligger i byen Ann Arbor en lille times kørsel fra Detroit, den amerikanske by hvor bilalderen startede med Ford og General Motors i starten af 1900-tallet. Og Detroits øgenavn blev Motor City.

Porten glider langsomt op. Vi har nu udsigt til en lille by, der er utroligt øde. Den ligner mest en kønsløs filmkulisse.

Det øde landskab bringer mindelser om Detroit selv, der fik drøje hug af den japanske bilindustri og i dag er en skygge af det industrielle kraftcentrum, den engang var. I dag foregår nytænkningen af biler i Silicon Valley i Californien. Det er her Tesla udvikler fremtidens el-bil. Og Google laver sine selvkørende biler. Apple er også med på vognen, og alle de gamle bilproducenter åbner udviklingskontorer i Silicon Valley.

Mcity er et modtræk til den udvikling. Banen og hele centreret omkring den er betalt og bygget af University of Michigan og staten Michigan i samarbejde med en række partnere, der primært bidrager med know how.

Motor City vil være med i spillet igen.

Mcity er delt op i forskellige zoner, så man kan teste de selvkørende biler bedst muligt.

Her er både motorvej, grusvej, villavej og indkøbsgade i en by.

Vores guide er Mcitys direktør Carrie Morton, der ikke viser rundt i en selvkørende bil, men har sin sekretær Sue bag rattet. Hun træder speederen i bund, da vi lægger ud på en motorvejstrækning.

- Motorvejen er lavet af både asfalt og beton, for at kunne test bilerne i forskellige miljøer, forklarer Carrie Morton og peger på afmærkningen, der kan skiftes ud, fordi den er klistret på.

Så kan man hurtigt lave vejbaner af forskellig bredde og simulere motorveje fra forskellige steder i verden. Motorvejen er anlagt stik nord-syd, så man kan foretage nøjagtige målinger af de selvkørende bilers GPS.

Et laboratorium for fremtidens bil

Det er nemlig vigtigt for Carrie Morton at understrege, at Mcity er et internationalt testcenter, hvor man kan lave videnskabelige forsøg, der kan sammenlignes, fordi de altid er 100 procent ens. Man kan betragte Mcity som et laboratorium, der skal stille faciliteter og viden til rådighed for en bred række af bilproducenter.

Sue forcerer en bakke med en blind vinkel, der kan være en udfordring for en robotbil, men Sue svinger ubesværet ind på en kopi af en villavvej med indkørsler til haver og et stativ med et camouflagenet trukket ud over vejen.

- Camouflagenettet kan hæves og sænkes, og skal ligne grene med blade, der hænger ud over vejen. De kan forstyrre bilens GPS, forklarer Carrie Morton.

Sue kører os ind i downtown. En kulisseby komplet med huse, butikker, postkasser, lygtepæle og parkeringspladser både på langs og på skrå.

Facaderne kan flyttes ind og ud, så vi kan lave både brede boulevarder og smalle europæiske gader, siger Carrie Morton.

Facaderne på husene er lavet både mursten, aluminium og glas, fordi de de forskellige materialer reflekterer signalerne fra bilerne sensorer og lysradar på forskellig vis.

Robot samler data op

- Vi har også en robotfodgænger, fortæller Carrie Morton.

- Han hedder Sebastian, lyder det lattermildt fra Sue på forsædet.

Sebastian gemmer sig bag en postkasse og kan selv bevæge ud foran den selvkørende bil, samtidig med at han sender data til computerserverne bag byens kulisser. Der bliver konstant samlet data op om, hvordan hver enkelt bil reagerer overfor alle givne udfordringer i Mcity.

Da vi forlader kulissebyen, passerer vi et lyssignal, en jernbaneoverskæring og en rundkørsel, hvor der alle steder står ramponerede og slidte vejskilte. Det skyldes ikke dårlig økonomi i Mcity, men det faktum at byen skal ligne et naturligt miljø så meget som muligt. Derfor skal nogle vejskilte være vanskelige at læse og se. De skal være en udfordring for bilernes radar og infrarøde øjne.

Cybersikkerhed er en vigtig faktor

Turen slutter med et smut gennem en tunnel, der blokerer for GPS og en langsom trilletur ned ad en snoet grusvej med hældning, som en lille bjergvej. Men Mcity handler om trafiksikkerhed på flere planer.

- Vi fokuserer også på cybersikkerhed, fortæller Carrie Morton.

Bilerne skal kunne kommunikere sikkert både med selve trafiksystemet og med hinanden.

I Ann Arbor - hvor Mcity og University of Michigan ligger - har de allerede 3000 biler på gaden, som kan kommunikere med hinanden, og de udvider snart til 9000 biler.

I selve staten Michigan håber de på at have op mod 20.000 biler på gaden, der kan kommunikere elektronisk med hinanden indenfor få år.

De kan udveksle informationer om hastighed, destination, sende gps information til andre biler. De ser rundt om blinde hjørner. De ved, at en bil bremser tre biler længere fremme i en kø. De kan lave koordineret cruisecontrol, så trafikken flyder bedre. Og de kan advare hinanden om farlige situationer på ruten foran dem.

Arbejder tæt med kommercielle partnere

Mens porten lukker bag os, og Sue finder en parkeringsplads til bilen foran forskningscenteret, forklarer Carrie Morton, at Mcity også er meget interesseret i forretningsmodeller.

For eksempel kan en bil kommunikere med et privat parkeringshus og nemt finde en ledig plads, som den også kan betale for helt uden bilejerens indblanding. Hvis man slipper for at cruise rundt og lede efter p-plads, reducerer man antallet af trafikpropper, og gør bilens passager,tidligere kendt som chaufføren, mindre stresset.

Mcity åbnede i juli 2015. Ford var den første bilproducent på banen, der stort set har været booket siden åbningen.