DR har som de første nogensinde - så vidt vides - formået at producere 360-graders live-video fra rummet.

Det skete i går aftes i programmet 'Live fra Verdensrummet' direkte på DR3.

Ballonen der bragte de live-streamende kameraer op i stratosfæren blev sendt afsted fra Flyvestation Karup og eksploderede godt en times tid senere, da den nåede 27,8 kilometers højde.

- Vi vidste at ballonen maksimalt kunne nå en højde på omkring 28-29 kilometer, så det var en kæmpe succes, forklarer en tydelig stolt Lars Ostenfeld, DRs ansvarlige for ballonopsendelsen, som frygtede at ballonen ville springe langt tidligere.

Bedriften lod sig gøre via en cocktail af en heliumfyldt ballon, almindelig forbrugerteknologi, en lille smule state of the art-teknologi og flere hjemmestrikkede løsninger.

- Vi brugte en ganske almindelig vejrballon, som DMI hele tiden bruger, til at bære kameraerne og senderne op i stratosfæren, fortæller Ostenfeld.

Under vejrballonen havde man påmonteret en sonde bygget af flamingo - den diamantformede orange kasse der ses på billedet.

Sådan gjorde de det

For at kunne filme begivenhederne brugte DRs hold to helt almindelige action-kameraer, placeret på hver sin side af kassen med 'ryggen' mod hinanden.

Begge kameraer var udstyret med en 225 graders vidvinkel-linse og det fulde 360 grader billede "syet sammen" af videoerne fra de to kameraer.

Grunden til at man kun brugte to kameraer var, at den samlede vægt på sonden ifølge tilladelsen fra myndighederne, ikke måtte overstige 3 kilo.

Eneste 'state of the art' var to trådløse sendere

For at kunne sende billederne ned til jorden havde man sat to 'state of the art' trådløse livesendere på kameraerne, og forstærket signalet yderligere med en meget hjemmelavet antenne.

Og senderne klarede altså, til Lars Ostenfelds store glæde, turen helt op i 27,8 kilometers højde, og formåede at sende live-billeder hele vejen - også på turen ned igen.

- Vi var spændte på at se, hvor langt signalet kunne række. Men også på om udstyret kunne klare kulden på omkring 50 minusgrader og samtidig kunne skille sig af med sin egen varme, for jo højere trykket bliver, jo sværere bliver det. Men udstyret klarede det altså hele vejen, siger Lars Ostenfeld.

Inde i sonden var der batterier til kameraerne og en GPS-tracker. Desuden var der en fugle-tracker fra DTU Space og en smartphone, som dog ikke havde nogen betydning for transmissionen af video-signalet.

Ovenpå kassen var der påmonteret en lysdiode, som skulle gøre det nemmere at finde sonden, når den returnerede til Jorden.

Opfangede signalet fra to kørende biler

Nede på jorden pejlede man via GPS-signalet fra sonden videosignalet fra de to kameraer. Men da sonden jo hele tiden bevægede sig, måtte man køre i to biler, der på skift kunne opfange signalet i takt med at sonden fløj længere op og henover himlen.

Helt praktisk betød det, at det ene hold stoppede bilen og pejlede signalet, mens den anden kørte videre i den retning, sonden bevægede sig, for herefter at kunne overtage signalet, når den første bil mistede det.

Sådan skiftes bilerne til at fange signalet ned, mens ballonen fløj højere og højere op - og drev til siden.

Bilerne sendte via en parabol på taget signalet tilbage til en satellit, og via den tilbage til DR-Byen, som så kunne sende billederne hjem til folk i stuerne og på nettet.

Al udstyr klarede landingen

Efter at have klaret opstigningen til 27,8 kilometers højde på en lille times tid, sprang ballonen helt som forventet. Herefter blev faldskærmen udløst og sonden og al udstyret startede sit fald mod jorden - med fuldt livesignal.

Da den orange kasse endeligt landede midt i Rold Skov, var der bare tilbage at finde sonden. Det sidste signal man fik fra GPS'en var da den befandt sig 900 meter over jordens overfalde, så tog lidt tid at lokalisere kassen.

Men heldigvis landede den i et lille stykke åbent landskab midt i den mørke skov, hvilket gjorde det noget nemmere at spotte den blinkende diode.

Her viste det sig, at al udstyret fungerede fuldt ud og altså havde klaret turen op i stratosfæren og det efterfølgende fald fra næsten 28 kilometers højde.

Og missionen, som de første der nogensinde har sendt live 360-graders video fra rummet, var hermed udført.

- Men det var aldrig gået uden de utrolig dygtige mennesker, der har hjulpet til med at designe det hele. Både den 360-graders videoløsning, antennen og sonden, siger en træt men pavestolt Lars Ostenfeld.

Styr selv de roterende videoer

Hvis du vil opleve sondens rejse ud i rummet på en helt særlig måde, så har du mulighed for selv at komme til at styre kameraet.

Det kan lade sig gøre via en feature YouTube lancerede tidligere på året, som understøtter 360-graders video.

Ved at dreje videoen til venstre eller højre eller op og ned mens den spiller, kan man selv tag styringen med hvad man ser, og dermed få en 360-graders oplevelse af, hvordan der ser ud fra 28 kilometers højde

Følg linket nedenfor, for at prøve det selv.