Elon Musks næste plan: Computer og hjerne smelter sammen

I sidste uge offentliggjorde it-milliardæren Elon Musk at han vil realisere et klassisk science fiction-scenarie: At forene hjerne og computer.

En kvinde får foretaget en Deep Brain Stimulation-hjerneoperation. (Foto: BERNADETT SZABO © Scanpix)

Forestil dig at du ligger på sofaen og ser YouTube-klip, mens du for dit indre øje læser op på morgendagens arbejdsopgaver og ved tankens kraft sætter robotstøvsugeren til at støvsuge i køkkenet og åbner hoveddøren for pizzabudet.

Mens dette sker sørger robotter i nanoskala for at din hjerne fungerer optimalt, samt at din begyndende Alzheimers holdes i skak.

Det kan være en del af den fremtid Elon Musk ønsker for menneskeheden, som han mener bør smelte sammen med computere og skabe en stor kunstig intelligens bestående af mennesker og maskiner i et symbiotisk forhold.

Projektet der endnu har en aura af mystik omkring sig hedder Neuralink, og det skal sikre at mennesket ikke løbes over ende af fremtidens kunstige intelligenser, der bliver så potente at mennesket vil ligne et kæledyr i sammenligning. Det er i hvert fald Musks bekymring.

Præcis hvad Neuralink skal producere ved man ikke endnu, men navnet leder tankerne hen på science fiction-bogserien The Culture og begrebet neural lace. Neural lace er i forfatteren Iain M. Banks univers nogle teknologiske hjerneimplantater, der forbedrer hukommelse og årvågenhed, og direkte forbinder hjernen med en computer.

Ikke det første af sin art

Excentrikeren Musk beskriver i en video, hvordan forholdet mellem det 'input' vi får gennem vores sanser, og især synssansen, er langt bedre end det 'output' vi kan give for eksempel ved at tale eller taste på et tastatur.

Det er, blandt andet, det problem han vil løse med den ny teknologi.

Klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital Jens Christian Hedemann Sørensen mener dog ikke at vi regne med at hjerne-computer-forbindelser bliver hverdag lige med det samme:

- Brug af denne type teknologi på raske mennesker er et stykke ude i fremtiden, men det kommer lige så stille. Det tætteste vi kommer på det i dag, er indopererede RFID-tags [glasampuller på størrelse med et riskorn, der indeholder samme teknologi som Rejsekortet, red.], siger han.

Noget af det tætteste man kommer på menneske-computer forbindelse i dag er RFID-tags, der skydes ind i hånden med en kanyle. (© Esben Hardenberg)

Neuralink er ikke det første projekt der beskæftiger sig med at koble den menneskelige hjerne med digital teknologi. Der findes flere afprøvede metoder inden for sygdomsbehandling og endda i forsimplet form som underholdning.

Forskellige behandlingsformer

Hjerne-maskine-forbindelser bruges i dag som behandling for for blandt andet døvhed og Parkinsons sygdom og der er forskellige måder at skabe forbindelsen på.

Elektronik i øret giver hørelsen tilbage

Såkaldte "Cochlear Implant" kan lade døve med et defekt indre øre, høre igen. Implantatet fungerer ved at en mikrofon på ydersiden af hovedet via en lille computer sender signal til et implantat i det indre øre.

Her sendes signalet sendes videre til hørenerven som elektriske impulser - den funktion et ødelagt indre øre ikke kan udføre.

Elektroder stimulerer hjernen

Dyb hjernestimulation eller Deep Brain Stimulation (DBS) bruges primært som behandling af Parkinsons sygdom, men også på eksperimentel basis i forbindelse med svær depression og tvangslidelser.

Ved DBS indopereres elektroder i hjernen, som de stimulerer med elektriske impulser og på den måde er det muligt, at rette op på en hjerne der ikke selv er i stand til at give denne stimuli.

Elektroderne er forbundet til en batteripakke monteret på brystet af patienten og funktionen kan i grove træk beskrives som en pacemaker for hjernen.

Hjerneaktivteten styrer elektronikken

EEG, elektroencefalografi, er den eneste af de tre metoder der kan bruges uden operation. Her placeres elektroderne på hovedets overflade, hvor de måler hjerneaktivitet. Det kan blandt afsløre epilepsi, Alzheimers sygdom og kogalskab.

EEG kan også bruges som styreenhed på en almindelig computer. Derfor er der udviklet EEG-headsets hvor formålet er underholdning, for eksempel med simple computerspil hvor hjernens elektriske signaler fungerer som joystick.

Man vil kunne træne sin hjerne til at styre sit EEG, men da det er passiv opsamling af hjernens elektriske signaler har det ikke samme sygdomsbekæmpende potentiale som DBS, hvor man aktivt stimulerer hjernen for at fjerne sygdomssymptomer, vurderer Jens Christian Hedemann Sørensen.

Selv om EEG ikke kan bruges til sygdomsbekæmpelse, kan teknologien stadig gøre en forskel. Det er for eksempel muligt for lamme at styre en musemarkør på en computerskærm eller endda en robotarm.

Fremtidens hjerne-computer-forbindelser

Ud over de allerede eksisterende hjerne-computer-forbindelser er mindst to lovende nye metoder mod blandt andet Parkinsons sygdom, under udvikling.

aDBS (Adaptive Deep Brain Stimulation) hedder den ene, der i modsætning til DBS er i stand til at aflæse hjernens elektriske signaler og automatisk tilpasse behandlingen derefter.

En anden teknologi er baseret på fleksibel teknologi i nanoskala, der med en kanyle sprøjtes ind i hjernen, hvor det binder sig til hjernevævet.

Det har ifølge Jens Christian Hedemann Sørensen stort potentiale, men en lang horisont, fordi der endnu ikke er udviklet en forbindelse mellem nanoelektronikken og den strømkilde og computer der er nødvendig.

Neuralinks mission

Hjerne-computer-forbindelser bruges altså i dag enten til behandling af alvorlige hjernelidelser eller i en simpel form til underholdning eller måling af humør eller søvn.

Neuralink-projektet er et sats på at mennesker med raske hjerner kommer til at modificere deres hjerner med teknologi, der forbinder dem direkte med en computer. For Elon Musk er det ikke et spørgsmål om hvad der bliver "smart" i fremtiden, men en vigtig brik i spillet om menneskehedens fremtid.

Hvorvidt den vision bliver til virkelighed er uvist, men ny forskning byder på flere mulige teknologier, der kan udbrede brugen af sammensmeltningen af hjerne og teknologi.

Facebook
Twitter