Klimamodeller med dystre scenarier om globale temperaturstigninger indgår i energiforsker Gorm Bruun Andresens arbejde, når han og kollegerne på Aarhus Universitet lægger planer for fremtidens bæredygtige energisystem med vedvarende energikilder. Dét med fremtiden skal tages med forbehold, for det haster nu og her, understreger han i radioprogrammet ”Brinkmann på P1” om energiteknologi:

- Det er vigtigt at forstå, at det skal ændres i den generation, vi har gang i nu. Det er fint, at vi snakker om det og lægger planer. Men for at nå at ændre klimaet, skal der virkelig gøres meget, siger Gorm Bruun Andresen.

Hvad siger vi til vores børn?

Svend Brinkmanns bekymring kommer til udtryk, når han diskuterer klimaændringer med sine børn.

- Jeg er selv i tvivl om, hvad jeg skal sige til mine børn, når de spørger, hvad der vil ske. De kan se TV Avisen. De hører om de her ting, og de følger med. Og de er dybt optagede af det.

Brinkmanns "pessimistiske natur" spiller ind på hans egen holdning. Han tror ikke på de mest optimistiske scenarier om at stoppe klimaforandringerne.

Samtidig tænker han over, hvordan han som energiforbruger påvirker balancen.

- Jeg slukker lyset, når jeg går ud af et rum, og jeg forsøger at undgå unødig transport. Men jeg kører også rundt i min bil, pendler på arbejde og tager fly til konference. Så jeg er bange for, at jeg sætter alt for meget CO2-aftryk her på planeten, tilstår han.

Et tilbud man ikke kan afslå

Energiforsker Gorm Bruun Andresen er selv meget optaget af truslen fra klimaforandringer, og han motiveres af at prøve på at begrænse dem. Det bedste middel vil være at gøre vedvarende energi konkurrencedygtig, så det under alle omstændigheder er førstevalget ved nye anlæg.

- Først undrede jeg mig over, hvorfor nogle af de ældre på feltet snakkede så meget økonomi, når de egentlig har en lille grøn hippie indeni. Men der var én, der sagde til mig, at vi bliver nødt til at gøre det så billigt, at man simpelthen ikke kan sige nej tak til vedvarende energi. Det er løsningen.

Gorm Bruun Andresen kan godt se pointen:

- I det øjeblik, det er den billigste løsning, så bliver det gjort. Også lige meget om politikerne beslutter det eller ej, siger han med henvisning til det politiske postyr om klimaaftalen fra Paris.

Skru ned for fremtidsmusikken

Derfor opfordrer han også til at fokusere på velprøvede vedvarende energiteknologier som vindmøller, solceller og vandkraft.

- Vi har helt sikkert brug for en stor palette af energikilder, men der også nogle, vi kan klare os uden. En vigtig ting i diskussionen er, at vi har en deadline, som kommer fra klimaændringer. Hvis vi ingenting gør, bliver jorden meget varmere i løbet af de næste 50-100 år, og faktisk vil det meste af opvarmningen ske i løbet af den næste generation, siger han.

- Derfor er det vigtigt at satse på teknologier, som ikke er alt for meget fremtidsmusik. Det skal være noget, vi kan nu.

Løbet er kørt for atomkraft

Den fysiker-uddannede Gorm Bruun Andresen ser heller ikke atomkraft som en realistisk mulighed i Danmark, selv om teknologien har en trofast skare af højlydte tilhængere.

- Hvis vi gerne vil have atomkraft i Danmark, vil det tage 10-15 år, før det første værk kan være i gang. Vi kan se, at det tager lang tid at bygge et ordentligt atomkraftværk også i lande, der har gjort det i mange år. Og vi har ikke lovgivningsapparatet omkring det på plads. Så lande, der ikke allerede har atomkraft oppe at køre, skal lige tænke sig om en ekstra gang, siger Gorm Bruun Andresen.

Enorm bevågenhed

Svend Brinkmann sætter ord på den opmærksomhed, Gorm Bruun Andresen og andre energi- og klimaforskere må affinde sig med i øjeblikket:

- Det er jo på en måde jer, der skal redde os. Det er nogle af klodens allerstørste problemer, som skal finde en løsning gennem jeres arbejde. Samtidig er der kæmpestore kommercielle interesser. Energi er en magtfaktor, og stater opstår og går under på grund af det.

Gorm Bruun Andresen tager ansvaret på sig, men deler det også med politikerne:

- Det er ikke mig, der kan lave energisystemet om. Det er langt hen ad vejen politikerne, der kan tage nogle beslutninger og skabe nogle rammer for det. Men mit ansvar som forsker er at give dem en bedre forståelse af, hvad der er smart og ikke smart, siger Gorm Bruun Andresen.