Er Tesla-stifter Elon Musk styret af angst?

PORTRÆT: Elon Musk står bag en fond på 1 mia. dollar, der skal forhindre ondsindet kunstig intelligens i at tage magten på Jorden. Men han er også bange for andre ting.

Før eller siden må vi ekspandere menneskelivet udenfor denne grønne og blå kugle, hvis vi ikke vil blive udryddet, siger Tesla-stifter Elon Musk (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Umiddelbart ligner Elon Musk den kompromisløse alpha-han, som alle iværksættere ser op til. Han arbejder otte dage om ugen og starter virksomheder med stor risiko, der har potentiale til at forandre verden fundamentalt og samtidig gøre ham til en meget rig mand.

Han står bag den elektriske bil Tesla, rumraketfirmaet SpaceX og fonden OpenAI, der skal forske i, hvordan vi undgår, at Terminator-agtig teknologi udsletter os i en nær fremtid.

I talrige erhvervsportrætter fremstår Elon Musk som en frygtløs fighter, der er blevet mobbet som barn, har rejst sig, men måtte kuldsejle sin familie og blive skilt og gift flere gange, fordi hans ambitioner om at forandre verden overskygger alt andet.

Men læser man sig lidt ind på interviews med Musk, så er han måske mest af alt drevet af en frygt for katastrofer.

Musk er bange for klimakatastrofen

- Vi har gang i verdenshistoriens mest farlige eksperiment lige nu. Vi afprøver, hvor meget kuldioxid, vi kan lukke ud i atmosfæren, før en miljøkatastrofe indtræffer, har Elon Musk udtalt til avisen USA Today.

Hans svar er, at opfinde Tesla, en luksus-el-bil, der skal få alle bilelskere til at droppe deres benzinmonster til fordel for en bil, der er god for miljøet.

Tesla laver også batterier til hjemmebrug, så husejere kan lagre solenergi fra deres solpaneler og dermed blive energineutrale.

Musk er bange for supervulkaner og sorte huller

- En asteroide eller en supervulkan kan helt sikkert udslette os. Men vi står også overfor andre farer, som dinosaurerne ikke havde: En kunstigt skabt virus, atomkrig, den utilsigtede skabelse af et mikroskopisk sort hul eller en endnu ukendt teknologi, der kan udslette os alle sammen, har Elon Musk sagt til magasinet Esquire.

Hans svar er, at vi må flygte til Mars.

Det kræver, at omkostningerne ved rumrejser falder betragteligt. De skal være mindst 10 gange så billige.

Derfor udvikler SpaceX en serie af Falcon raketter, der skal være genanvendelige, fordi den største udgift ved rumfart er, at man smadrer raketten hver gang, den flyver. SpaceX udvikler også rumkapslen Dragon, som astronauterne skal sidde i.

Musk-biografien skrevet af Ashlee Vance, siger Musk, at målet er at oprette en Marskoloni på 80.000 mennesker inden 2040.

- Før eller siden må vi ekspandere menneskelivet udenfor denne grønne og blå kugle, hvis vi ikke vil blive udryddet, lyder hans dystopi.

Musk er bange for Terminator

Men før vi tager afsted til Mars, er der en anden fremtidig fjende, vi også må bekæmpe.

Når de 80.000 Marskolonister er fyret af med SpaceX raketter, skal vi sikre os, at resten af planetens befolkning ikke bliver udryddet af en ondsindet kunstig intelligens.

- Hvis jeg skulle gætte på, hvad der er vores største eksistentielle trussel lige nu, så er det formodentlig kunstig intelligens, sagde Elon Musk under et foredrag på MIT - Massachusetts Institute of Technology ifølge den britiske avis the Guardian.

Han efterlyste en form for lovgivning, der holder øje med denne udvikling både nationalt og internationalt.

- Bare for at sikre, at vi ikke gør noget tåbeligt, sagde han.

Elon Musk er som beskrevet en foretagsom mand, så han har samlet andre frygtsomme skeptikere overfor kunstig intelligens. De tæller blandt andre Microsofts stifter Bill Gates og astrofysiker Stephen Hawking. Elon Musk lagde ud med at smide 10 millioner dollar til forskning i farlig kunstig intelligens, og senest har han samlet ligesindede rigmænd, som tilsammen vil donere én millard dollar til forskning i, hvordan vi undgår at skabe en kunstig intelligens, som kan forårsage vores undergang.

- Vi skal kontrollere dæmonen, sagde han under foredraget på MIT.

Er Musk paranoid eller genial?

“Kun de paranoide overlever” er titlen på en bog af Andy Grove. Han var administrerende direktør for Intel - en af giganterne i Silicon Valley. Hans ide om, at konkurrenter og nye start-ups altid ånder én i nakken, er nærmest blevet børnelærdom i det ekstremt konkurrenceorienterede erhvervsmiljø.

Det lader til, at Elon Musk tager budskabet særligt alvorligt.

Og selvom truslen fra mikroskopiske sorte huller, supervulkaner eller kunstig intelligens nok er ret eksotisk og fjern fra hverdagen for de fleste, så må man - om ikke tage ham alvorligt - så i hvert fald lytte til Elon Musk. Alene fordi han i løbet af 20 år har skabt adskillige meget risikovillige virksomheder baseret på banebrydende forskning indenfor computerteknologi, miljøteknologi og rumteknologi.

Han har også investeret i kunstig intelligens “for at holde øje med udviklingen”, hvilket måske kan undre iagttagere, når Tesla-bilen mere og mere udvikler sig til en selvkørende computer spækket med automatiseret teknologi. Men ond vil den aldrig være, hvis vi skal tro manden bag, der til internetmediet Huffington Post har udtalt, at han trods alt frygter religiøse ekstremister mere end kunstig intelligens:

- Især hvis de er maskinstormere. Jeg tøver med min anden bekymring, men jeg håber, at kunstig intelligens vil være sød ved os, lød hans ord.