EU-lande overvejer indgreb mod bitcoins efter terror

Den digitale valuta bitcoin er blandt de teknologier, der er kommet i søgelyset efter fredagens terrorangreb i Paris. Den digitale valuta mistænkes for at blive brugt af terrororganisationer til at flytte værdier uden om bankerne.

Bitcoins er igen kommet i myndighedernes søgelys efter terrorangrebet i Paris. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Den uafhængige digitale valuta, bitcoin, kan ende med at ryge i modvind efter fredagens terrorangreb i Paris.

Landene i EU overvejer nemlig netop nu et indgreb mod den digitale valuta, der fredag bliver tema på et møde mellem EU-landenes justits- og indenrigsministre. Mødet er ekstraordinært indkaldt efter angrebet i Paris i fredags, hvor 129 mennesker mistede livet.

Til dette møde bliver et af punkterne på programmet en indsats mod digitale valutaer som netop bitcoin - systemer, hvis decentrale natur og høje niveau af diskretion gør dem til oplagte for kriminelle og terrorister.

Regulering, ikke forbud

Ifølge foreløbige dokumenter, som nyhedsbureauet Reuters er kommet i besiddelse af, vil rådet komme med en kraftig appel til EU-kommissionen om at udarbejde forslag til en langt strammere kontrol mod betalingssystemer og digitale valutaer, som netop bitcoin, der kører uden om bankernes normale opsyn.

Ifølge det tyske magasin Der Spiegel, var emnet også på agendaen blandt G7-landene, der mandag mødtes som del af G20-topmødet i Tyrkiet.

Tidligere dette efterår gav EU-domstolen ellers bitcoin-systemet en slags blåstempling, da domstolen slog fast, at handel med bitcoins ikke skal pålægges moms, fordi der netop er tale om et betalingsystem. Det blev blandt flere tilhængere af systemet udlagt som en accept af systemet.

Fornyet interesse for lovlig brug

Bitcoin-systemet er udelukkende et digitalt system, der er selvregulerende og drives udenom både banker, centralbanker og regeringer. Systemet er opfundet i 2009 af ukendte personer - og er i sig selv blot en neutral teknologi, der har mange muligheder til lovlige formål.

Mange af nettets lyssky eksistenser kastede dog hurtigt deres kærlighed til bitcoin-systemet, fordi man her kan udveksle penge uden samtidig at udveksle navne og kontonumre. Bitcoins er således den foretrukne valuta på det såkaldt mørke net, hvor handel med narko, våben og stjålne kreditkort sker helt åbenlyst.

Den senere tid har der været fornyet interesse omkring bitcoin-systemet, fordi både banker, venturekapitalfonde har fået øjnene op for, at bitcoin- og den underliggende blockchain-teknologi kan bruges til andet end blot kriminalitet, men eksempelvis også gør betalinger på nettet lettere, billigere og sikrere.

Kursen på en bitcoin har dog været en rutchebane uden lige - og siden 2009 er en bitcoin gået fra at være nogle få ører værd, til pludselig at koste 1.200 dollars, for herefter at tabe 80 procent af sin værdi, og senest igen stige til nu omkring 332 dollars.

Facebook
Twitter