Hører du til dem, der møjsommeligt undgår at bruge din smartphone på ferien af frygt for at blive vende hjem til en gigant-regning, kan du se frem til at sove en smule roligere på feriehotellet allerede fra næste år.
EU-parlamentet har nemlig i dag endeligt vedtaget regler, der helt afskaffer den såkaldte roamingtakst fra 15. juni 2017. Men allerede i 2016 tyvstarter prisnedsættelsen, når EU fra udgangen af april nedsætter loftet for, hvor meget dit teleselskab må lægge oveni regningen, når du bruger din mobil i udlandet.
Har allerede sat prisen ned flere gange
EU har allerede flere gange sat og nedsat loftet over prisen på at tale, SMSe og bruge data, når en europæers mobiltelefon hopper på mobilnettet i et andet EU-land end brugerens hjemland.
Roaming har tidligere været en sand plage for mobil-ejere, der vendte hjem til eksorbitante regninger, hvis de havde ringet for meget på ferien.
Opblomstringen af smartphones, tablets og mobilt bredbånd gjorde problemet endnu større, fordi udgifter til dataroaming kunne gå fuldstændig amok, hvis man kom til at streame musik eller film fra nettet, eller bare glemte at slå data fra, når man forlod sit hjemland.
Roamingtaksterne anses af parlamentet for at være en hindring for den frie bevægelighed inden for EU.
Ja til netneutralitet
Samtidig med at mobilpriserne blive nedsat, har parlamentet tilsluttet sig princippet om netneutralitet, der - meget kort fortalt - betyder, at al data behandles lige, og at der således ikke blokeres eller lægges hindringer i vejen for nogle typer internettrafik.
Teleselskaber må således heller ikke tage betaling for at slippe nogle typer trafik, fx streamingtjenester, hurtigere gennem nettet end andre. Andre eksempler på brud på netneutraliteten kan være aftaler mellem et internetselskab (fx Facebook eller YouTube) og en teleudbyder om, at surf på Facebook er gratis, mens alt andet koster forbrugeren normal takst.
Netneutralitetsdebatten har stået på i årevis, og handler basalt set om at sikre, at nettet er åbent og frit i en stadigt mere kommerciel verden - men den teknisk tunge debat har ikke just haft et folkeligt tilsnit.
Flere borgerettighedsorganisationer, fx EDRi (European Digital Rights) havde på forhånd kritiseret EUs netneutralitetsregler for at være alt for fyldt med smuthuller og elastiske definitioner, der i praksis giver kommercielle virksomheder vide rammer til at smutte under radaren.